jeg bliver valgt fra

Sirimor skriver:

Jeg har nok en lidt anden forståelse af venskab/ veninder end andre. Jeg skal ikke have kontakt til dem hver dag. Min ældste veninde fra 5. klasse kan jeg have kontakt med et par gange om året, og nogle gange en gang om ugen. Det svinger meget.

Andre veninder jeg har, taler jeg ikke nødvendigvis med hver uge, der kan godt gå en måned eller to ind imellem. Men vi er stadig veninder og nyder stadig at ses og tale i telefon sammen.

Men som sagt tror jeg også at jeg har en noget anden tilgang til veninder end andre.

Jeg tror at meget af min tid går med børn, arbejde og almindelig dagligdagsting, og så har jeg heller ikke det store sociale behov.

Måske nogle af dine veninder har det på samme måde. Så i stedet for at se det som at du bliver valgt fra, så se det som at de gerne vil dig og nyder dit selskab, men måske ikke har dit behov for at ses så tit/ tale sammen?

Du er ikke ene om at have det sådan.

Mit syn på veninder er fuldstændig som din.

Det tager tid at have en familie og derudover skal man jo også arbejde. Så lidt alene tid indimellem (også uden veninder) er altså et most

jeg har også mistet en del veninder siden jeg fik min søn, mange af dem forstod ikke jeg ikke gad med i byen mere osv men hellere brugte tiden på min søn, har dog lidt veninder med børn, dem føler jeg jeg har mere tilfælles med, har dog en eller 2 uden jeg ser en sjælden gang

Anonym skriver:

jeg fik mit første barn for 7 år siden og siden hen har jeg mistet en del veninder.

jeg troede sorteringen var færdig da jeg for 1½ år siden fødte mit sidste skud på stammen, men her de seneste mdr er det gået op for mig at alle dem jeg holder af vælger mig fra.

For at gøre en lang historie kort så har jeg for 6 mdr siden mistet en god veninde fordi hun ikke var klar til familielivet og måske blev lidt skræmt, tror jeg..
Har ikke hørt fra min ældste veninde i over 1 mdr på trods af at jeg har forsøgt at få fat på hende.
Og senest tabet af et "nyligt" venskab (2,5 år) fordi hun tror jeg er sur over at hun ikke har tid til at kontakte mig hver dag.. hmm.. har stort set ikke hørt fra hende i 3 mdr og da jeg for 1½ mdr siden konfrontede hende sagde hun selv at hun godt kunne se det og nok skulle blive bedre, men næh nej. Har nu ikke hørt noget som helst fra hende i 14 dage.

Jeg aner ikke hvad jeg gør galt. Måske vil I sige at de ikke er det værd og at jeg bare skal droppe dem, men sagen er den, at jeg ikke har ret mange og åbentbart ingen rigtige veninder. Det er sørgerligt når virkeligheden går op for en, at man er alene.

Måske er det mig der er noget galt med??

Livet er somme tider en hård nyser, og ungdommens veninder har det med at forsvinde for de fleste, fordi man bevæger sig i forskellige retninger.

Det sidste man skal gøre er at klamre sig til dem, men lade dem gå videre ud i verden, og så finde nogle nye mennesker, som man kan knytte sig til.

Men som min gamle far altid sagde:
- Hvis man tager 1000 mennesker og stiller op ved siden af hinanden, så skal man være heldig, hvis der blot er én imellem, man kan kalde for ven!

Så der er ikke andet at gøre end at gå ud og se om du kan finde en ny ven derude.

Kærligst
Sussie

Sirimor skriver:

Jeg har nok en lidt anden forståelse af venskab/ veninder end andre. Jeg skal ikke have kontakt til dem hver dag. Min ældste veninde fra 5. klasse kan jeg have kontakt med et par gange om året, og nogle gange en gang om ugen. Det svinger meget.

Andre veninder jeg har, taler jeg ikke nødvendigvis med hver uge, der kan godt gå en måned eller to ind imellem. Men vi er stadig veninder og nyder stadig at ses og tale i telefon sammen.

Men som sagt tror jeg også at jeg har en noget anden tilgang til veninder end andre.

Jeg tror at meget af min tid går med børn, arbejde og almindelig dagligdagsting, og så har jeg heller ikke det store sociale behov.

Måske nogle af dine veninder har det på samme måde. Så i stedet for at se det som at du bliver valgt fra, så se det som at de gerne vil dig og nyder dit selskab, men måske ikke har dit behov for at ses så tit/ tale sammen?

det er lige nøjagtig sådan jeg har det også....

Jannie

Sirimor skriver:

Jeg har nok en lidt anden forståelse af venskab/ veninder end andre. Jeg skal ikke have kontakt til dem hver dag. Min ældste veninde fra 5. klasse kan jeg have kontakt med et par gange om året, og nogle gange en gang om ugen. Det svinger meget.

Andre veninder jeg har, taler jeg ikke nødvendigvis med hver uge, der kan godt gå en måned eller to ind imellem. Men vi er stadig veninder og nyder stadig at ses og tale i telefon sammen.

Men som sagt tror jeg også at jeg har en noget anden tilgang til veninder end andre.

Jeg tror at meget af min tid går med børn, arbejde og almindelig dagligdagsting, og så har jeg heller ikke det store sociale behov.

Måske nogle af dine veninder har det på samme måde. Så i stedet for at se det som at du bliver valgt fra, så se det som at de gerne vil dig og nyder dit selskab, men måske ikke har dit behov for at ses så tit/ tale sammen?

Jeg har det på akkurat samme måde. Jeg har ikke brug for at se mine veninder hver uge eller f.eks. hver 14. dag. Jeg har mange veninder jeg ikke ser i mange måneder, men vi hygger stadig når vi ses 

Puha, vi "kæmper" også en kamp herhjemme med nogle venskaber der ikke selv har børn, og som syntes det er sjovt at rende i byen hver uge...