jeg bliver valgt fra

jeg fik mit første barn for 7 år siden og siden hen har jeg mistet en del veninder.

jeg troede sorteringen var færdig da jeg for 1½ år siden fødte mit sidste skud på stammen, men her de seneste mdr er det gået op for mig at alle dem jeg holder af vælger mig fra.

For at gøre en lang historie kort så har jeg for 6 mdr siden mistet en god veninde fordi hun ikke var klar til familielivet og måske blev lidt skræmt, tror jeg..
Har ikke hørt fra min ældste veninde i over 1 mdr på trods af at jeg har forsøgt at få fat på hende.
Og senest tabet af et "nyligt" venskab (2,5 år) fordi hun tror jeg er sur over at hun ikke har tid til at kontakte mig hver dag.. hmm.. har stort set ikke hørt fra hende i 3 mdr og da jeg for 1½ mdr siden konfrontede hende sagde hun selv at hun godt kunne se det og nok skulle blive bedre, men næh nej. Har nu ikke hørt noget som helst fra hende i 14 dage.

Jeg aner ikke hvad jeg gør galt. Måske vil I sige at de ikke er det værd og at jeg bare skal droppe dem, men sagen er den, at jeg ikke har ret mange og åbentbart ingen rigtige veninder. Det er sørgerligt når virkeligheden går op for en, at man er alene.

Måske er det mig der er noget galt med??

Jeg har nok en lidt anden forståelse af venskab/ veninder end andre. Jeg skal ikke have kontakt til dem hver dag. Min ældste veninde fra 5. klasse kan jeg have kontakt med et par gange om året, og nogle gange en gang om ugen. Det svinger meget.

Andre veninder jeg har, taler jeg ikke nødvendigvis med hver uge, der kan godt gå en måned eller to ind imellem. Men vi er stadig veninder og nyder stadig at ses og tale i telefon sammen.

Men som sagt tror jeg også at jeg har en noget anden tilgang til veninder end andre.

Jeg tror at meget af min tid går med børn, arbejde og almindelig dagligdagsting, og så har jeg heller ikke det store sociale behov.

Måske nogle af dine veninder har det på samme måde. Så i stedet for at se det som at du bliver valgt fra, så se det som at de gerne vil dig og nyder dit selskab, men måske ikke har dit behov for at ses så tit/ tale sammen?

Anonym skriver:

jeg fik mit første barn for 7 år siden og siden hen har jeg mistet en del veninder.

jeg troede sorteringen var færdig da jeg for 1½ år siden fødte mit sidste skud på stammen, men her de seneste mdr er det gået op for mig at alle dem jeg holder af vælger mig fra.

For at gøre en lang historie kort så har jeg for 6 mdr siden mistet en god veninde fordi hun ikke var klar til familielivet og måske blev lidt skræmt, tror jeg..
Har ikke hørt fra min ældste veninde i over 1 mdr på trods af at jeg har forsøgt at få fat på hende.
Og senest tabet af et "nyligt" venskab (2,5 år) fordi hun tror jeg er sur over at hun ikke har tid til at kontakte mig hver dag.. hmm.. har stort set ikke hørt fra hende i 3 mdr og da jeg for 1½ mdr siden konfrontede hende sagde hun selv at hun godt kunne se det og nok skulle blive bedre, men næh nej. Har nu ikke hørt noget som helst fra hende i 14 dage.

Jeg aner ikke hvad jeg gør galt. Måske vil I sige at de ikke er det værd og at jeg bare skal droppe dem, men sagen er den, at jeg ikke har ret mange og åbentbart ingen rigtige veninder. Det er sørgerligt når virkeligheden går op for en, at man er alene.

Måske er det mig der er noget galt med??

Efter jeg er flyttet til udlandet, blevet gift og venter barn, føler jeg mig godt nok også noget alene! 

Heldigvis har jeg stadig nogle stykker som jeg snakker med ugentligt, så føler det ikke helt så voldsomt, men kan sagtens se hvad du mener! 

Jeg vil anbefale dig denne side: www.venindeliv.dk, som er en slags "datingside" for veninder. Jeg tror du har brug for veninder, som også selv har familie og børn - det er tit dér problemet ligger. 

Sirimor skriver:

Jeg har nok en lidt anden forståelse af venskab/ veninder end andre. Jeg skal ikke have kontakt til dem hver dag. Min ældste veninde fra 5. klasse kan jeg have kontakt med et par gange om året, og nogle gange en gang om ugen. Det svinger meget.

Andre veninder jeg har, taler jeg ikke nødvendigvis med hver uge, der kan godt gå en måned eller to ind imellem. Men vi er stadig veninder og nyder stadig at ses og tale i telefon sammen.

Men som sagt tror jeg også at jeg har en noget anden tilgang til veninder end andre.

Jeg tror at meget af min tid går med børn, arbejde og almindelig dagligdagsting, og så har jeg heller ikke det store sociale behov.

Måske nogle af dine veninder har det på samme måde. Så i stedet for at se det som at du bliver valgt fra, så se det som at de gerne vil dig og nyder dit selskab, men måske ikke har dit behov for at ses så tit/ tale sammen?

hende der ikke har kontaktet mig i 14 dage er en jeg plejer at ringe sammen med dagligt. Vi sås førhen i hvert fald 2 gange om ugen - oftes bare til en kop mocca, men vi sås. Har ikke set hende i 3 mdr.

Hende jeg ikke har hrt fra i 1 mdr svarer ikke på mine opkald og senest min sms hvori jeg sprger om hun er ok.

Den sidste har direkte sagt til mig at hun ikke er til familie livet.

jeg kan ikke rigtig tolke det anderledes end at noget er galt?

Jeg behøver ikke snakke med alle mine veninderdagligt, men nu har det jo været sådan med de overfor nævnte og så undrer jeg mig selvfølgelig.

En af de sværeste ting ved at få børn er at ikke alle kan sætte sig ind i ens største lykke og lige meget hvor meget vi anstrenger os for at bibeholde det liv vi havde før barnet kom, så lykkes det langt fra. Jeg kender udmærket denne problematik...desværre. En del af mine gamle venskaber har endnu ikke selv børn og der er faldet mange fra. Et par af de venskaber savner jeg meget, men må erkende at mit liv har ændret sig radikalt og ikke alle forstår hvad det betyder at få et barn. Jeg er alene med min datter og har langtfra tiden, muligheden og overskuddet til at være sammen med dem på deres præmisser. Omvendt forstår jeg også godt at det kan være trættende eller bøvlet for dem, at vores samvær er afhængigt af at jeg har en lille datter på 18 måneder at tage hensyn til. Jeg har derfor fået en række nye venskaber MED børn. En del herinde fra faktisk, og de venskaber sætter jeg kæmpe pris på og nyder at jeg har lært en masse nye dejlige mennesker at kende som forstår mit liv og som jeg kan tale med om de ting der fylder mit liv nu og frem i tiden Måske en ide for dig også?

dorthemus skriver:

En af de sværeste ting ved at få børn er at ikke alle kan sætte sig ind i ens største lykke og lige meget hvor meget vi anstrenger os for at bibeholde det liv vi havde før barnet kom, så lykkes det langt fra. Jeg kender udmærket denne problematik...desværre. En del af mine gamle venskaber har endnu ikke selv børn og der er faldet mange fra. Et par af de venskaber savner jeg meget, men må erkende at mit liv har ændret sig radikalt og ikke alle forstår hvad det betyder at få et barn. Jeg er alene med min datter og har langtfra tiden, muligheden og overskuddet til at være sammen med dem på deres præmisser. Omvendt forstår jeg også godt at det kan være trættende eller bøvlet for dem, at vores samvær er afhængigt af at jeg har en lille datter på 18 måneder at tage hensyn til. Jeg har derfor fået en række nye venskaber MED børn. En del herinde fra faktisk, og de venskaber sætter jeg kæmpe pris på og nyder at jeg har lært en masse nye dejlige mennesker at kende som forstår mit liv og som jeg kan tale med om de ting der fylder mit liv nu og frem i tiden Måske en ide for dig også?

ja det er en god ide.. Jegh ar også fået et par nye venskaber med børn og det er dejligt.

Jeg savner bare nogle solide venskaber, folk man stoler 100% på og som jeg er sikker på ville være der for mig.

Men det kommer nok med tiden.. Jeg tror også bare jeg er lidt nærtagende fordi jeg altid har været den der blev valgt fra af familien og den der altid er valgt til sidst når der skulle vælges hold osv i skolen.

ciepige skriver:

Efter jeg er flyttet til udlandet, blevet gift og venter barn, føler jeg mig godt nok også noget alene! 

Heldigvis har jeg stadig nogle stykker som jeg snakker med ugentligt, så føler det ikke helt så voldsomt, men kan sagtens se hvad du mener! 

Jeg vil anbefale dig denne side: www.venindeliv.dk, som er en slags "datingside" for veninder. Jeg tror du har brug for veninder, som også selv har familie og børn - det er tit dér problemet ligger. 

det vil jeg prøve. tak

Anonym skriver:

ja det er en god ide.. Jegh ar også fået et par nye venskaber med børn og det er dejligt.

Jeg savner bare nogle solide venskaber, folk man stoler 100% på og som jeg er sikker på ville være der for mig.

Men det kommer nok med tiden.. Jeg tror også bare jeg er lidt nærtagende fordi jeg altid har været den der blev valgt fra af familien og den der altid er valgt til sidst når der skulle vælges hold osv i skolen.

Det er heller ikke nemt....men jeg føler, at jeg faktisk har mere til fælles med de nye venskaber jeg har fået end de gamle som hører et helt andet liv til, hvis du forstår? Jeg har en meget lille familie så min venskaber/sociale liv betyder meget for mig. Derudover er der ingen far så jeg er nødt til at være udadvendt og opsøgende så vi ikke isolerer os.

dorthemus skriver:

Det er heller ikke nemt....men jeg føler, at jeg faktisk har mere til fælles med de nye venskaber jeg har fået end de gamle som hører et helt andet liv til, hvis du forstår? Jeg har en meget lille familie så min venskaber/sociale liv betyder meget for mig. Derudover er der ingen far så jeg er nødt til at være udadvendt og opsøgende så vi ikke isolerer os.

Ja det kan jeg godt se.. Jeg tror også det hjælper når jeg kommer i arbejde igen, så jeg ikke bare sidder herhjemme og kukkelurer

Tak fordi du delte din erfaring

Jeg har heller ikke vildt mange veninder tilbage. Lidt samme historie som ciepige, bare en anden rækkefølge.. Men jeg har EN rigtig god veninde tilbage som jeg kan rigtig til uanset hvad.. Så har jeg veninder der også er der, men grundet deres familier ikke altid har tid. Sådan som jeg selv har det, men det er med dem jeg vender ting med som børn, familieliv og andet i den ganger... Også bekendte som er gamle veninder der ikke selv har børn og slet ikke er klar til det..