hvis i var en ung mor, ville i så turde...

anetteb skriver:

.. at snakke med SP om psykiske ting?
Jeg vil måske være bange for at det kan sætte en masse igang, fordi jeg er blevet "holdt øje med" pga min alder.
Min SP er rigtig sød og virker slet ikke fordomsfuld, men jeg er bare ikke sikker på om jeg tør, netop pga alt bliver skrevet ned, og kommunen måske vil sætte alt muligt igang osv. men også at jeg så fx virker ustabil som mor, og bla bla bla.

Jeg var ikke ung mor, da jeg fødte - men jeg har en forhistorie med depression og brug af antidepressiva, så jeg blev tilknyttet (efter eget ønske) et specielt jordemoderteam og fik mulighed for at se fødegangen inden fødslen, havde mulighed for at være indlagt i op til 5 dage efter fødslen, så jeg ikke blev sendt hjem med en masse bekymringer - jeg havde ligeledes flere JM-besøg + en ekstra scanning i uge 32.

Jeg måtte også (i uge 20 af graviditeten) lade mig sygemelde på fuld tid + starte på en meget lav dosis af antidepressiva igen, for ikke at gå fuldstændig ned med flaget - og det hjalp heldigvis...!

Jeg har efter fødslen snakket rigtig meget med min SP og hun har været en fantastisk støtte...! Hun har bestemt ikke være dømmende pga. min fortid/nutid - hun har tilgengæld været meget støttende og gjort meget ud af at fortælle mig, at jeg har gjort det rigtig godt (og det ville hun ikke sige, medmindre det var rigtigt).

Jeg synes, du skal snakke med din SP - jeg er overbevist om, at hun vil hjælpe dig, hvis du fortæller, hvordan du har det.

Du er en god mor, fordi du gør noget - ikke hvis du skjuler det...!

Du vil jo netop gerne gøre det bedste for dit barn og det bedste er at bede om hjælp 

anetteb skriver:

tusind tak for alle jeres henvendelser!

har snakket med spén. - jeg er helt normal  hehe.

Super godt gået, jeg havde ikke set, du selv havde skrevet, da jeg skrev mit indlæg

K&S skriver:

Super godt gået, jeg havde ikke set, du selv havde skrevet, da jeg skrev mit indlæg

Det er så også iorden, og tusind tak!

anetteb skriver:

.. at snakke med SP om psykiske ting?
Jeg vil måske være bange for at det kan sætte en masse igang, fordi jeg er blevet "holdt øje med" pga min alder.
Min SP er rigtig sød og virker slet ikke fordomsfuld, men jeg er bare ikke sikker på om jeg tør, netop pga alt bliver skrevet ned, og kommunen måske vil sætte alt muligt igang osv. men også at jeg så fx virker ustabil som mor, og bla bla bla.

jeg snakker med min SP om alt , du skal ikke være bekymret over at de vil sætte alt muligt igang ! jeg har f.eks. lige fået en psykolog fordi jeg havde brug for at få snakket om nogen ting og det ikke at være en ''ustabil'' mor men tværtimod en stærk mor når man får snakket om tingene i stedet for at gå og holde på det, det absolut ikke sundt! og det kan tage enoooormt meget af ens overskud. men ja jeg kan godt følge dig , jeg havde det også sådan i starten.

Dianaaa skriver:

jeg snakker med min SP om alt , du skal ikke være bekymret over at de vil sætte alt muligt igang ! jeg har f.eks. lige fået en psykolog fordi jeg havde brug for at få snakket om nogen ting og det ikke at være en ''ustabil'' mor men tværtimod en stærk mor når man får snakket om tingene i stedet for at gå og holde på det, det absolut ikke sundt! og det kan tage enoooormt meget af ens overskud. men ja jeg kan godt følge dig , jeg havde det også sådan i starten.

godt jeg har en som dig

Men det er bedre nu, specielt efter jeg snakkede med sp

Du har fået så mange gode råd allerede så behøver ikke skrive hvad jeg synes 

Men kæmpe  til dig før jeg smutter igen. 

anetteb skriver:

.. at snakke med SP om psykiske ting?
Jeg vil måske være bange for at det kan sætte en masse igang, fordi jeg er blevet "holdt øje med" pga min alder.
Min SP er rigtig sød og virker slet ikke fordomsfuld, men jeg er bare ikke sikker på om jeg tør, netop pga alt bliver skrevet ned, og kommunen måske vil sætte alt muligt igang osv. men også at jeg så fx virker ustabil som mor, og bla bla bla.

nej nej nej bare rolig..

jeg skal selv tale men min sp i morgen ang at jeg går for tiden og har det rigtig skidt i perioder og er trist.

og de vil virkelg kun hjælpe dig..

det kan jo være fødsels/barselsrealateret.. man bliver ike holdt øje med når man bare er ude af balance psykisk. der skal meget til før de begynder at holde øje med en.. 

jeg har selv været i systemet som barn fordi jeg har været fjernet fra hjemmet. men der er ingen der holder øje med mig. og jeg føler slet heller ikke at der er behov for det. fordi jeg syntes selv at jeg klarer min rolle som mor RIGTIG GODT. og jeg får RIGTIG meget ros af min SP'er og af lægen når vi er til div. undersøgelser..

tror ikke du skal være bekymret..

Janni. skriver:

Du har fået så mange gode råd allerede så behøver ikke skrive hvad jeg synes 

Men kæmpe  til dig før jeg smutter igen. 

tusind tak hehe.