Hvordan gør I? (lidt langt)

Godaften, de damer

Ja, først vil jeg starte med at jeg IKKE er desperat, men blot en smule nysgerrig efter hvordan I gør det der med mænd.. Hvordan får I dem på krogen?

Jeg sidder i den situation at jeg den sidste halvanden måned har set noget til en fyr. Vi har kendt hinanden i nogle år, men aldrig været sammen, dog altid haft et eller andet specielt venskab.
I ved, det venskab hvor man egentlig ikke ved skide meget om hinanden, men alligevel et ret tætte, og render og savner hinanden.

Nå, vi mødtes så i byen en aften. Eller, vi vidste at vi begge var i byen den aften, så vi ringede sammen, og besluttede at mødes på gaden. Vi når lige at kramme hinanden, og så står vi ellers bare og kysser på livet løs. Det endte med at jeg tog med ham hjem, og ja, det ene førte til det andet.
Næste dag tilbragte jeg hjemme ved ham, på sofaen. Vi puttede, så film og hyggede virkelig. Han kørte mig hjem, sent om aftenen.

3 uger senere var jeg til fødselsdag, og igen i byen. I min brandert skriver jeg til min kammerat, at jeg kom ud til ham og sov og hans svar var "OKAY! "
Ja, det gjorde jeg så, og igen førte det ene til det andet.

14 dage efter skulle jeg ud og hjælpe ham med at male og gøre lidt rent, da han var ved at flytte, og igen ja.. I ved hvad der skete.

Vi har været meget åbne omkring det. Ikke omkring at vi har været/er sammen, for det er der næsten ingen der ved, men omkring hvorfor vi er det. Vi har snakket meget om at det nok er fordi vi finder en tryghed i hinanden, og vi jo altid har haft det der specielle bånd. "Vi hygger bare" som vi tit siger til hinanden.

Sandheden er bare den at jeg spekulere på det, konstant. Tænk hvis han ligger låg på noget, fordi han tror at JEG ikke vil noget mere, for jeg må jo nok indrømme at JEG måske ligger lidt låg på, fordi jeg tror at HAN ikke vil mere. Kan I følge mig?
Hvordan kommer jeg lige ud af den her?
Jeg er jo enlig mor, så måske er det en for stor mundfuld for ham, trods at han er meget moden, ansvarlig og ufattelig glad for børn, men jeg ved hvor meget han elsker sin frihed.

Vi har tit snakket om forhold. Ikke sådan mellem os to, men hvis der nu har været noget mellem hans venner, eller mellem mine.
Der har jeg jo sådan "i det skjulte" prøvet at beskrive mig selv, for at se hans reaktion.

Et eksempel:

Ham: "X må ikke tage på skitur med os drenge fordi Y ikke kan komme med. Det er sgu lidt nedern"

Mig: "Det kan jeg da godt forstå du synes. Havde det været min kæreste havde jeg sagt "Go' tur, bare fordi jeg ikke kan komme med, skal du da ikke snydes" Jeg vil aldrig tage noget fra min kæreste, som jeg selv ville elske. Det gælder alt fra det impolsive, venskaber, friheden mv. Man skal jo ligesom vende den om, mod sig selv."

Ham: "Det er derfor vi skal giftes" - Efterfulgt af et blink i øjet.

Hvordan skal jeg lige tages sådan en?

Er det fordi drenge bare er bange for det der 'Familieliv'? Eller hvad er det?
Jeg er virkelig snotforvirret, og ved ikke hvordan jeg skal gribe det an.. HJÆLP!!!!

Tak fordi du læste så langt, jeg håber det gav mening.

KNUS til jer skønne piger, og glædelig første advent imorgen 

hvis jeg skal svare dig helt ærligt så må jeg sige til dig

at du skal SPØRGE ham, og gør det direkte.. gå hen til ham og spørg ham direkte om han vil noget mere med dig, og så fortæl ham hvordan du selv har det.. Ja det kan godt give nogle knubs, men det giver det altså også i sidste ende fordi du finder ud af at i slet ikke tænker det samme om det her..

Jeg havde en ven med fordele lige da jeg var blevet single, og mine følelser voksede for ham og hans for mig, men ingen af os sagde noget før det var for sent.. For pludselig havde han arrangeret en date med en anden fordi jeg blev ved med at lægge låg på mig selv og sige at jeg ikke ville mere selvom jeg egentlig gerne ville..

Han endte med en anden pige end mig, og hun er sq nok den heldigste pige på den jord, for er der noget han kan finde ud af så er det at behandle en pige ordentlig.. Vi er idag de bedste venner, og det var vi også inden, så vi ser ingen grund til at lave om på noget..

Jeg har selv fundet mig en ny kæreste, og jeg er lykkelig, jeg kunne ikke få det bedre end jeg har.. min kæreste forguder mig, og har på trods af vores korte forhold sagt ja til at holde jul ved min søster og svoger den 23 december.. Det skal lige siges at både min søster og jeg har dele børn og begge vores drenge skal være ved deres far den 24 i år, så vi vil holde noget for dem den 23..

Jeg ville sige det lige ud.. Ærlighed frem for alt.. Jeg er gift med min bedste ven. Vi havde sms'et sammen og da vi mødte hinanden kunne vi begge mærke at det skulle være os... Stol på dig selv og dine føelser.

Nuuuh hvor er det sødt

Jamen altså..det er da slet ikke til at stå for.

Jeg synes helt ærligt at du skal ringe til ham, indvitere ham på en hyggelig middag for to, og så få en god dnak med ham om det med følelser og dig og ham.

Sig til ham at nu har I gået om hinanden i så lang tid, og du må indrømme, at du savner ham, når han ikke er der.
Spørg ham lige ud hvordan han har det med dig (mænd elsker at en skovl er en skovl) og spørg ham så om han vil være med på at I måske begynder at date lidt mere fast...måske som kærester, men ikke flytte sammen...bare blive mere kæresteagtige.
Så har han en chance for at bakke ud, og det har du også.

Kærligst
Sussie

Anonym skriver:

Godaften, de damer

Ja, først vil jeg starte med at jeg IKKE er desperat, men blot en smule nysgerrig efter hvordan I gør det der med mænd.. Hvordan får I dem på krogen?

Jeg sidder i den situation at jeg den sidste halvanden måned har set noget til en fyr. Vi har kendt hinanden i nogle år, men aldrig været sammen, dog altid haft et eller andet specielt venskab.
I ved, det venskab hvor man egentlig ikke ved skide meget om hinanden, men alligevel et ret tætte, og render og savner hinanden.

Nå, vi mødtes så i byen en aften. Eller, vi vidste at vi begge var i byen den aften, så vi ringede sammen, og besluttede at mødes på gaden. Vi når lige at kramme hinanden, og så står vi ellers bare og kysser på livet løs. Det endte med at jeg tog med ham hjem, og ja, det ene førte til det andet.
Næste dag tilbragte jeg hjemme ved ham, på sofaen. Vi puttede, så film og hyggede virkelig. Han kørte mig hjem, sent om aftenen.

3 uger senere var jeg til fødselsdag, og igen i byen. I min brandert skriver jeg til min kammerat, at jeg kom ud til ham og sov og hans svar var "OKAY! "
Ja, det gjorde jeg så, og igen førte det ene til det andet.

14 dage efter skulle jeg ud og hjælpe ham med at male og gøre lidt rent, da han var ved at flytte, og igen ja.. I ved hvad der skete.

Vi har været meget åbne omkring det. Ikke omkring at vi har været/er sammen, for det er der næsten ingen der ved, men omkring hvorfor vi er det. Vi har snakket meget om at det nok er fordi vi finder en tryghed i hinanden, og vi jo altid har haft det der specielle bånd. "Vi hygger bare" som vi tit siger til hinanden.

Sandheden er bare den at jeg spekulere på det, konstant. Tænk hvis han ligger låg på noget, fordi han tror at JEG ikke vil noget mere, for jeg må jo nok indrømme at JEG måske ligger lidt låg på, fordi jeg tror at HAN ikke vil mere. Kan I følge mig?
Hvordan kommer jeg lige ud af den her?
Jeg er jo enlig mor, så måske er det en for stor mundfuld for ham, trods at han er meget moden, ansvarlig og ufattelig glad for børn, men jeg ved hvor meget han elsker sin frihed.

Vi har tit snakket om forhold. Ikke sådan mellem os to, men hvis der nu har været noget mellem hans venner, eller mellem mine.
Der har jeg jo sådan "i det skjulte" prøvet at beskrive mig selv, for at se hans reaktion.

Et eksempel:

Ham: "X må ikke tage på skitur med os drenge fordi Y ikke kan komme med. Det er sgu lidt nedern"

Mig: "Det kan jeg da godt forstå du synes. Havde det været min kæreste havde jeg sagt "Go' tur, bare fordi jeg ikke kan komme med, skal du da ikke snydes" Jeg vil aldrig tage noget fra min kæreste, som jeg selv ville elske. Det gælder alt fra det impolsive, venskaber, friheden mv. Man skal jo ligesom vende den om, mod sig selv."

Ham: "Det er derfor vi skal giftes" - Efterfulgt af et blink i øjet.

Hvordan skal jeg lige tages sådan en?

Er det fordi drenge bare er bange for det der 'Familieliv'? Eller hvad er det?
Jeg er virkelig snotforvirret, og ved ikke hvordan jeg skal gribe det an.. HJÆLP!!!!

Tak fordi du læste så langt, jeg håber det gav mening.

KNUS til jer skønne piger, og glædelig første advent imorgen 

den kræver vist et knus. uh der har jeg også været

 

men ærligt så spørg ham, lige ud og ikke på sådan en desprart (staves?) måde, men med et smil og alvorlige øjne

held og lykke

An&Jo skriver:

hvis jeg skal svare dig helt ærligt så må jeg sige til dig

at du skal SPØRGE ham, og gør det direkte.. gå hen til ham og spørg ham direkte om han vil noget mere med dig, og så fortæl ham hvordan du selv har det.. Ja det kan godt give nogle knubs, men det giver det altså også i sidste ende fordi du finder ud af at i slet ikke tænker det samme om det her..

Jeg havde en ven med fordele lige da jeg var blevet single, og mine følelser voksede for ham og hans for mig, men ingen af os sagde noget før det var for sent.. For pludselig havde han arrangeret en date med en anden fordi jeg blev ved med at lægge låg på mig selv og sige at jeg ikke ville mere selvom jeg egentlig gerne ville..

Han endte med en anden pige end mig, og hun er sq nok den heldigste pige på den jord, for er der noget han kan finde ud af så er det at behandle en pige ordentlig.. Vi er idag de bedste venner, og det var vi også inden, så vi ser ingen grund til at lave om på noget..

Jeg har selv fundet mig en ny kæreste, og jeg er lykkelig, jeg kunne ikke få det bedre end jeg har.. min kæreste forguder mig, og har på trods af vores korte forhold sagt ja til at holde jul ved min søster og svoger den 23 december.. Det skal lige siges at både min søster og jeg har dele børn og begge vores drenge skal være ved deres far den 24 i år, så vi vil holde noget for dem den 23..

Tusinde tak for dit ærlige svar!

Det er bare så svært at skulle sige det lige ud, når nu man kan risikere at det hele stopper

SussieThyssen skriver:

Nuuuh hvor er det sødt

Jamen altså..det er da slet ikke til at stå for.

Jeg synes helt ærligt at du skal ringe til ham, indvitere ham på en hyggelig middag for to, og så få en god dnak med ham om det med følelser og dig og ham.

Sig til ham at nu har I gået om hinanden i så lang tid, og du må indrømme, at du savner ham, når han ikke er der.
Spørg ham lige ud hvordan han har det med dig (mænd elsker at en skovl er en skovl) og spørg ham så om han vil være med på at I måske begynder at date lidt mere fast...måske som kærester, men ikke flytte sammen...bare blive mere kæresteagtige.
Så har han en chance for at bakke ud, og det har du også.

Kærligst
Sussie

Tak for dit svar, søde Sussie!

Hvad tror du han tænker, sådan ud fra det du læser?

Hi hi, jamen nu er det jo 12 år siden jeg scorede  min mand:-)

Men vi mødtes via vener til en grillfest hvor hun kyssede med en anden pige hele aftenen. Havde bare udset mig ham;-)

Men hans kammerat som var min venindes ven, han blev lidt lun på mig og spurgte om han ike måtte komme ud sammen med min mand(ikke dengang).

Og vidste ikke han var kun på mig, for det gjorde han tit med andre piger og hans venner.

Men det endte med at de begge kom for at se roswell i 6 uger i træk.....men jeg lurede jo efter ham,mens hans kammerat åbenbart lurede efter mig:-)

Det endte mned at en andne veninde ville i sommerhus medmig, spurte de to om de ikke ville med og vi togalle 4 afsted. Fik scoret min mand og derefter kom ham og vennen stadig og så roswell, nu møssede vi også lidt lidt i ny og næ...og vi fortsatte bare sådan, at vi hele tiden aftalte noget nyt. 

Intet om at komme sammen eller ej, men bare..ja, sådan var det jo bare derefter:-)

Go for it, sig at du synes han er super lækker at være sammen med og at du synes det ville være fedt at ses lidt mere:-)

millesofie skriver:

den kræver vist et knus. uh der har jeg også været

 

men ærligt så spørg ham, lige ud og ikke på sådan en desprart (staves?) måde, men med et smil og alvorlige øjne

held og lykke

Et smil og alvorlige øjne? Det bliver svært, da jeg smiler med øjnene

Anonym skriver:

Tusinde tak for dit ærlige svar!

Det er bare så svært at skulle sige det lige ud, når nu man kan risikere at det hele stopper

jaa, men vil det ikke også være skide svært hvis han en dag kommer og siger at han altså skal på date med en anden fordi han gik i den tro at du ikke ville mere??
Vil du ikke foretrække at vide det nu så istedet for om et halvt år måske??

jeg blev ihvertfald utrolig ked af det, og ville ønske jeg havde sagt noget.. men omvendt sidder jeg jo med den dejligste kæreste nu, jeg måtte bare vente lidt længere på ham..