Hjælp - hvilke rettigheder har far? (langt)

Hej søde damer.

Jeg håber virkelig, at I kan hjælpe mig med svar.

Jeg står i den situation, at min søster for nogle måneder tilbage fik en skøn lille søn, sammen med en mand, som hun kun havde set nogle få gange. Han havde svært ved at tro, at han var faren, og forståeligt nok, da der var 2 andre, som også kunne være det. Sidst i graviditeten, anerkendte han det så, og var meget glad for, at han skulle være far. Men da han begyndte at synes om det, begyndte min søster at trække sig tilbage, og ville ikke have, at han havde noget med barnet at gøre.. Da han blev født, ringer min søster til ham efterfølgende, og faren kommer med det samme op på sygehuset - han er helt skundt i hans søn! Men nu kommer problemet så.. Min søster vil ikke have, at han ser sin søn, da hun ikke kan klarer synet af faren. Hvis faren er i nærheden, så hvæser hun rigtig meget af ham, og siger, at han ikke må kigge på sønnen, eller være i nærheden af ham.. Faren er knust! Jeg har snakket en del med faren om det, og det har virkelig taget hårdt på ham, da han jo så gerne vil, men ikke kan få lov.. Han tør ikke sige noget til hende, da hun har magten over sønnen, og han er bange for at miste ham.. Jeg ønsker virkelig for min nevøs skyld, at min søster ombestemmer sig, og lader faren være en del af det, men det er der ingen, som tror på, sådan som det ser ud lige nu.. Der er ingen der tør sige noget til hende, da hun virkelig kan blive sur, og vi vil ikke være uvenner med hende. På den anden side, vil jeg SÅ gerne støtte faren, og hvis det kommer så langt, at der bliver en sag ud af det, så er jeg på farens side, pga. min nevø - han fortjener en far. Jeg har ikke selv haft en far 100% gennem hele mit liv, og den smerte skal han ikke udsættes for..

Sønnen bliver ammet, så det er jo en god grund til, at faren ikke kan have ham alene, og min søster går ikke med til at pumpe ud, så faren kan have ham en times tid alene).. Hver gang de har en aftale, så overholder hun den ikke. Hvis han ringer, så tar' hun den ikke. Han forsøger, men ingenting hjælper.. Hvis de endelig er sammen, så finder hun på undskyldninger om, hvorfor han ikke kan få lov til at holde sin søn (han er træt, han vil have sin mor, han skal skiftes osv osv.)

Er der nogle der ved, hvordan faren står i denne sag, og hvad han kan gøre? Hvilke muligheder er der for samvær?

Knus fra en fortvivlet søster, som kun vil det bedste for sin nevø.

Kan desværre ikke hjælpe med gode råd, men opper den lige for dig. 

Håber der sidder et par skønne piger der ude, der kan hjælpe 

Anonym skriver:

Hej søde damer.

Jeg håber virkelig, at I kan hjælpe mig med svar.

Jeg står i den situation, at min søster for nogle måneder tilbage fik en skøn lille søn, sammen med en mand, som hun kun havde set nogle få gange. Han havde svært ved at tro, at han var faren, og forståeligt nok, da der var 2 andre, som også kunne være det. Sidst i graviditeten, anerkendte han det så, og var meget glad for, at han skulle være far. Men da han begyndte at synes om det, begyndte min søster at trække sig tilbage, og ville ikke have, at han havde noget med barnet at gøre.. Da han blev født, ringer min søster til ham efterfølgende, og faren kommer med det samme op på sygehuset - han er helt skundt i hans søn! Men nu kommer problemet så.. Min søster vil ikke have, at han ser sin søn, da hun ikke kan klarer synet af faren. Hvis faren er i nærheden, så hvæser hun rigtig meget af ham, og siger, at han ikke må kigge på sønnen, eller være i nærheden af ham.. Faren er knust! Jeg har snakket en del med faren om det, og det har virkelig taget hårdt på ham, da han jo så gerne vil, men ikke kan få lov.. Han tør ikke sige noget til hende, da hun har magten over sønnen, og han er bange for at miste ham.. Jeg ønsker virkelig for min nevøs skyld, at min søster ombestemmer sig, og lader faren være en del af det, men det er der ingen, som tror på, sådan som det ser ud lige nu.. Der er ingen der tør sige noget til hende, da hun virkelig kan blive sur, og vi vil ikke være uvenner med hende. På den anden side, vil jeg SÅ gerne støtte faren, og hvis det kommer så langt, at der bliver en sag ud af det, så er jeg på farens side, pga. min nevø - han fortjener en far. Jeg har ikke selv haft en far 100% gennem hele mit liv, og den smerte skal han ikke udsættes for..

Sønnen bliver ammet, så det er jo en god grund til, at faren ikke kan have ham alene, og min søster går ikke med til at pumpe ud, så faren kan have ham en times tid alene).. Hver gang de har en aftale, så overholder hun den ikke. Hvis han ringer, så tar' hun den ikke. Han forsøger, men ingenting hjælper.. Hvis de endelig er sammen, så finder hun på undskyldninger om, hvorfor han ikke kan få lov til at holde sin søn (han er træt, han vil have sin mor, han skal skiftes osv osv.)

Er der nogle der ved, hvordan faren står i denne sag, og hvad han kan gøre? Hvilke muligheder er der for samvær?

Knus fra en fortvivlet søster, som kun vil det bedste for sin nevø.

alt det du lige har beskrevet der, skal han ringe til statsforvaltningen og fortælle...

i værste tilfælde kan hun altså risikerer at faren får lov til meget mere end hende selv fordi hun ikke er samarbejdsvillig...

 

hvis det havde været min søster havde jeg virkelig sagt noget til hende, og så ladet hende blive sur... synes det er en virkelig barnlig opførsel, og det går udelukkende udover din nevø i sidste ende....

Anonym skriver:

Hej søde damer.

Jeg håber virkelig, at I kan hjælpe mig med svar.

Jeg står i den situation, at min søster for nogle måneder tilbage fik en skøn lille søn, sammen med en mand, som hun kun havde set nogle få gange. Han havde svært ved at tro, at han var faren, og forståeligt nok, da der var 2 andre, som også kunne være det. Sidst i graviditeten, anerkendte han det så, og var meget glad for, at han skulle være far. Men da han begyndte at synes om det, begyndte min søster at trække sig tilbage, og ville ikke have, at han havde noget med barnet at gøre.. Da han blev født, ringer min søster til ham efterfølgende, og faren kommer med det samme op på sygehuset - han er helt skundt i hans søn! Men nu kommer problemet så.. Min søster vil ikke have, at han ser sin søn, da hun ikke kan klarer synet af faren. Hvis faren er i nærheden, så hvæser hun rigtig meget af ham, og siger, at han ikke må kigge på sønnen, eller være i nærheden af ham.. Faren er knust! Jeg har snakket en del med faren om det, og det har virkelig taget hårdt på ham, da han jo så gerne vil, men ikke kan få lov.. Han tør ikke sige noget til hende, da hun har magten over sønnen, og han er bange for at miste ham.. Jeg ønsker virkelig for min nevøs skyld, at min søster ombestemmer sig, og lader faren være en del af det, men det er der ingen, som tror på, sådan som det ser ud lige nu.. Der er ingen der tør sige noget til hende, da hun virkelig kan blive sur, og vi vil ikke være uvenner med hende. På den anden side, vil jeg SÅ gerne støtte faren, og hvis det kommer så langt, at der bliver en sag ud af det, så er jeg på farens side, pga. min nevø - han fortjener en far. Jeg har ikke selv haft en far 100% gennem hele mit liv, og den smerte skal han ikke udsættes for..

Sønnen bliver ammet, så det er jo en god grund til, at faren ikke kan have ham alene, og min søster går ikke med til at pumpe ud, så faren kan have ham en times tid alene).. Hver gang de har en aftale, så overholder hun den ikke. Hvis han ringer, så tar' hun den ikke. Han forsøger, men ingenting hjælper.. Hvis de endelig er sammen, så finder hun på undskyldninger om, hvorfor han ikke kan få lov til at holde sin søn (han er træt, han vil have sin mor, han skal skiftes osv osv.)

Er der nogle der ved, hvordan faren står i denne sag, og hvad han kan gøre? Hvilke muligheder er der for samvær?

Knus fra en fortvivlet søster, som kun vil det bedste for sin nevø.

Forklar din søster at det sådan set ikke kun er hende der bestemmer. Hvis han er skrevet som barnets far, så har han altså også rettigheder. Hvis han oven i købet så gerne vil, synes jeg ærlig talt at der er nogen, eller flere, der skal fortælle din søster at hun ikke kan være sin opførsel bekendt.

Jeg kan dog også forstå at hun næsten lige har født og derfor er det også meget naturligt at hun beskytter sit barn. Men derfor kan hun jo sagens opføre sig modent og lade barnet hygge med sin far.

Så tag en god snak med din søster og erklær din hjælp som mellemand hvis hun virkelig slet ikke kan holde ham ud. Men den holdning håber jeg hun vokser fra meget hurtigt, for den kan mærkes af børn og er på ingen måde acceptabel. Så nu må hun vise sig som en fornuftig mor og ikke som en sippet teenager...

Og hvor er det i øvrigt flot at du er på din nevøs side, der skulle være flere som dig

Hun kan ikke benægte faderen at se sin søn... Og hun skyder kun sig selv i foden ved at være sådan en strigle... Hvis han kontakter statsamtet og forklarer dem situationen vil de blive kaldt ind for at finde en løsning.. Og du kan sige til din søster at han fårm lov at se ham om hun vil eller ej... De plejer at sige i starten er det korte besøg måske en time men hyppige besøg... Og så vil man op trappe det som han. Blir ældre...
Puuh kan godt blive lidt harm over at din søster opfører sig sådan... Det er jo ik mere hendes søn end det er hans... Jeg har selv en datter på ryggen6 som ikke ser sin far fordi han ikke gider hende og har ikke set hende i 5 år nu .. Ville få ønske han ville have den samme interesse i vores datter som faderen viser for sin søn.. Og nej måske hun ikke kan døje ham men han var jo god nok til at lave sønnen... Sys du skal fortælle hende at hendes opførsel ikke hører nogen steder hjemme...

Knus

Gittemor09 skriver:

alt det du lige har beskrevet der, skal han ringe til statsforvaltningen og fortælle...

i værste tilfælde kan hun altså risikerer at faren får lov til meget mere end hende selv fordi hun ikke er samarbejdsvillig...

 

hvis det havde været min søster havde jeg virkelig sagt noget til hende, og så ladet hende blive sur... synes det er en virkelig barnlig opførsel, og det går udelukkende udover din nevø i sidste ende....

Han har også lige sendt et langt brev til statsforvaltningen i dag. Jeg læste det her til aften, og det er rigtig godt skrevet. Meget personligt.. 

Jeg har prøvet at sige noget til hende, men det er som om, at hun lukker af , og vil ikke hører efter.. Vi har mange gange haft vores ture, fordi jeg har sagt noget til hende, og det ender med, at vi ikke snakker sammen i lang tid. 

Anonym skriver:

Han har også lige sendt et langt brev til statsforvaltningen i dag. Jeg læste det her til aften, og det er rigtig godt skrevet. Meget personligt.. 

Jeg har prøvet at sige noget til hende, men det er som om, at hun lukker af , og vil ikke hører efter.. Vi har mange gange haft vores ture, fordi jeg har sagt noget til hende, og det ender med, at vi ikke snakker sammen i lang tid. 

Hvis det er som du beskriver, så vil jeg da håbe, at det bare er hormoner og hun kommer til fornuft.

Jeg vil råde faderen til det, som han allerede har gjort - få sagens i statsforvaltningen. Det er altid den bedste vej, når der er uenigheder. For på den måde bliver alt klaret med hjælp fra professionelle mennesker.

Jeg synes ikke du skal gøre det til din sag. Det er en sag mellem moderen og faderen - men spørger hun, så skal du da ikke lyve. Synes også det er fint at du står på din nevøs side og  umiddelbart intet galt i at du snakker med faderen.

Angelspot skriver:

Forklar din søster at det sådan set ikke kun er hende der bestemmer. Hvis han er skrevet som barnets far, så har han altså også rettigheder. Hvis han oven i købet så gerne vil, synes jeg ærlig talt at der er nogen, eller flere, der skal fortælle din søster at hun ikke kan være sin opførsel bekendt.

Jeg kan dog også forstå at hun næsten lige har født og derfor er det også meget naturligt at hun beskytter sit barn. Men derfor kan hun jo sagens opføre sig modent og lade barnet hygge med sin far.

Så tag en god snak med din søster og erklær din hjælp som mellemand hvis hun virkelig slet ikke kan holde ham ud. Men den holdning håber jeg hun vokser fra meget hurtigt, for den kan mærkes af børn og er på ingen måde acceptabel. Så nu må hun vise sig som en fornuftig mor og ikke som en sippet teenager...

Og hvor er det i øvrigt flot at du er på din nevøs side, der skulle være flere som dig

Jeg har prøvet at sige noget til hende, men hun bliver sur og lukker af, og vil ikke hører efter.. Det ender med, at vi ikke snakker sammen i lang tid, når vi har haft en af vores 'snakke'.. 

Ja, selvfølgelig vil man beskytte sit barn, men bedstemor kan godt få lov at passe drengen, og må gerne holde ham. Jeg må også holde ham, men så snart faren er i nærheden, så er det kun min søster der må have ham. Hun siger selv til mig, at der ikke er nogen der skal have ham, når faren er i nærheden, fordi hun ikke vil have, at han skal tro, at han godt må holde ham.. 
Min mand og jeg har to gange haft dem alle tre inviteret hjem til os, så faren kunne se drengen (faren ringer næsten grædende til os, for at hører, om vi ikke vil arrangere noget, så han kan se hans søn) 

Jeg føler mig virkelig magtesløs i denne sag. Jeg har det dårlig med, at jeg går bagom ryggen på min søster, og føler, at jeg har krav på, at sige noget til hende - specielt nu hvor han er gået i statsforvaltningen med det, så hun risikere at hun SKAL lade ham se sønnen. 
Men på den anden side - der er ikke andet at gøre, og så håber jeg virkelig, at hun får noget at tænke over, så hun ikke er så egoistisk, og at hun begynder at tænke på sin søns ve og vel..  

sandramor skriver:

Hun kan ikke benægte faderen at se sin søn... Og hun skyder kun sig selv i foden ved at være sådan en strigle... Hvis han kontakter statsamtet og forklarer dem situationen vil de blive kaldt ind for at finde en løsning.. Og du kan sige til din søster at han fårm lov at se ham om hun vil eller ej... De plejer at sige i starten er det korte besøg måske en time men hyppige besøg... Og så vil man op trappe det som han. Blir ældre...
Puuh kan godt blive lidt harm over at din søster opfører sig sådan... Det er jo ik mere hendes søn end det er hans... Jeg har selv en datter på ryggen6 som ikke ser sin far fordi han ikke gider hende og har ikke set hende i 5 år nu .. Ville få ønske han ville have den samme interesse i vores datter som faderen viser for sin søn.. Og nej måske hun ikke kan døje ham men han var jo god nok til at lave sønnen... Sys du skal fortælle hende at hendes opførsel ikke hører nogen steder hjemme...

Knus

Jeg har prøvet at sige noget til hende, men hun reagere på en voldsom måde, og vil ikke hører efter.. Hun lukker af, og bliver rigtig sur, og så er det ligesom om, at hun glemmer det hele igen efter et par dage.. 
Han har sendt et langt personligt brev til statsforvaltningen i dag, og jeg håber så inderligt, at det kan sætte skub i deres sag. Han har snakket med dem før, men der skete vidst ikke rigtig noget. 

Jeg er ked at, at faren til din datter ikke vil være der for hende. Hvor må det være hårdt .. Jeg ville ønske at min søster kunne se det på den måde, du ser det. Hun ville jo også være sur på ham, hvis han ikke viste interesse for sønnen. Jeg tror virkelig ikke, at hun ved, hvor glad hun skal være for, at han i det hele taget er der, og tager ansvar for det han selv har været med til at lave. Han kunne jo ligeså godt være smuttet i starten.. 

Hel ærligt så syntes jeg ikke at du skal blande dig, det er en sag imellem far og mor.