Hvad tror i? (Lang)

op

 Hvad er PKS?

mkb123 skriver:

 Hvad er PKS?

Planlagt Kejsersnit

Anonym skriver:

Tror i jeg kan få PKS?

Min første fødsel gik således:

(Boede i 5 min. fra OUH på det tidspunkt)

Kl. 19.33 går vandet. Jeg ringer til fødegangen, og får at vide de gerne lige ville tjekke. (Vandet var ikke grønt eller noget)

Der går lige lidt tid med og pakke og er ude på fødegangen:

Kl. 20.07 De lægger et bælte på der måler hans hjerterytme osv. i ca ½ time. 20 minutter inde i det, spørg jeg noget af personnalet hvad det var der fik skærmen til og flippe ud en gang imellem. Fik af vide det var veer.

(Tænkte rigtig ikke mere over det da jeg ikke kunne mærke dem, så mente jeg jo at så forberedte de sig til de rigtig veer skulle komme)

Vi blev sendt hjem uden at blive undersøgt mere, og fik af vide vi skulle komme igen om 10 timer hvis der ikke var sket noget.

På vej hjem i bilen begyndte jeg og kunne mærke dem lidt men tænkte ikke rigtigt mere over det.

Da vi så var kommet hjem begyndte jeg og gå gulvet tyndt... Kunne ikke tænke hver gang veerne kom og synes de kom oven i hinanden. (Fandt senere ud af at jeg "kæmpede" imod veerne, i stedet for og slappe af.

Kl. 21.55 ringede vi til fødegangen igen, fordi jeg ville ha den der blokade og det ville jeg ha NU!, Fik af vide at Okay så, så kunne jeg da godt komme ind, men de ville gerne ha at vi trak tiden så meget som muligt. (De havde travlt)

Vi kørte der ind af, og jeg havde mega dårlig samvigttighed over at jeg ikke kunne klare og blive hjemme mere. (Der var jo kun gået 2 ½ time, siden vandet gik, så var jo kun i starten af fødslen)

Da vi kom der ind og jeg blev undersøgt, fik jeg af vide at den der blokade, kunne jeg skyde en hvis pil efter. Jeg var 9 cm åben. 

Jeg blev kørt i rullestol hen til fødestuen, mens jeg koncentrerede mig om min vejrtrækning. hvis jeg ikke gjorde ville jeg kaste op.

Da vi var kommet hen på fødestuen, ville jeg ikke op af kørestolen, så der sad jeg indtil ca. midnat, mens min kæreste sov ovre i vinduetskammen. Da jeg endelig besluttede mig for og ville op i sengen, kom presseveerne. 20 minutter inde i presseveerne, begyndte jordmoderen og snakke om vedrop, da veerne ikke kom så tit mere. Ved ikke hvorfor, for har normalt ikke noget imod, nåle, drop osv. men jeg panikkede. (Panikken gjorde min krop vågnede op igen, og så kom veerne hurtigt igen)

og kl. 00.37 var min søn født. Men han havde lavet en del ravage på vej ud. fik og vide han havde ligget med den ene hånd som om han talte i tlf. 

Så jeg skulle syes. Men da jordmoren, blev i tvivl om, om jeg var sprækket lidt oppe i livmoderen, skulle vi vente på en læge, der kunne komme og tjekke. (Det var jeg heldigvis ikke) Så kunne jordmoderen gå i gang med og sy. Men hun var nyudlært skulle hun bruge hjælp. Det endte med at da de var færdige med og sy så var klokken: 02.45 (Det gjorde nas, da min ben hele tiden gik i krampe af og blive holdt oppe af de der bøjler, og jeg helst ikke måtte bevæge mig)

Jeg turde ikke spørge hvor slemt det var, og heller ikke kigge, så har ingen andelse om hvor meget jeg sprækkede, men har en frygtelig masse forvirrende tal stående i min jonal.

Sagen er nu den at jeg er flyttet, og når jeg skal føde, så skal jeg først 25 min. kørsel ind til odense for at aflevere min søn, og 45 min. kørsel til svenborg sygehus for at føde. (Har spurgt om jeg ikke kunne få lov og føde på odense, da det er nemmere og tættere på, der hvor vi bor,men det måtte jeg ikke?)

ud over det så skal jeg lige ha gjort ham den lille klar, tøj på, pakket tandbørste, tøj osv. og hvis manden er på arbejde skal han lige nå hjem først (der går ca. ½ time fra jeg ringer til han er her) Og skal også proppe, diverse ting til den nye ud i bilen (autostol osv. 

Kan jeg så overhoved nå ud på sygehuset? Har bestemt ikke lyst til og føde i bilen, eller lignende. Og det skulle jo gå hurtigere anden gang. (Håber jeg ikke)

Og så er jeg også blevet mega bange for og føde... kan ikke sige hvad det er der bestemt gør at jeg er så bange, men sidder og stortuder over det allerede nu og gør det mindst en gang om dagen. (er ca. 20 uger henne)

Så medicinsk er der ingen grund til at jeg skal ha PKS, og er rimelig bange for og nævne det af frygt for bare og blive afvist og stemplet som "piveskid".

Hvad tror i?

Din første fødsel tog jo 6 timer, fra start til slut, og der er jo ingen der siger at den næste kun kommer til at tage en time?

Min første fødsel tog også 6 timer fra vandet gik, til hun var ude.. De færste 2-3 timer vidste jeg slet ikke jeg havde veer, og det var ret sent i forløbet jeg fandt ud af det. Da jeg kom på sygehuset havde jeg åbnet mig 5 cm, og i løbet af den næste halve time, åbnede jeg mig lige 5 mere, og havde født inden for 50 min efter jeg var kommet på sygehuset.

Jeg var også bange for at jeg ikke ville kunne nå på sygehuset denne gang, selv om sygehuset ligger i den by jeg bor i.. Jordemoren havde også sagt, at jeg skulle komme ind lige så snart der var det mindste optakt til at fødslen var i gang!

Vandet gik kl.16 om eftermiddagen, og veerne startede først ved midnat, og så var hun ude kl.02.45. Så anden gang tog min fødsel faktisk længere tid, hvis man tog fra da vandet gik.. Jeg havde masser af tid til det hele, og syntes faktisk ikke tiden gik hurtigt nok

Tag en god snak med din jdm om det jeg kunne have valg at få et pks da jeg endte i aks sidste men blev "overtalt" til at prøve selv hvor det bare endte i aks igen og det ville jeg gerne hvae været for uden.

Men men som sådan tror jeg ikke du bare kan få et pks da der ikke er grund lag for det, men det kan jo være du er heldig du vil nok gennem din jdm blive henvist til en samtale med en fødselslæge det var vi hvor jeg frit kunne vælge.

men valgte forkert desværre.

og så får du lige en

Anonym skriver:

Er du sikker? har ellers hørt om rigtig mange der er blevet nægtet at få PKS? Eller i hvert fald skulle igennem en meget hård overtalelse, af diverse personer.

Men håber i hvert fald at jeg får lov...

som de andre siger. pak taskerne og tag en god snak med din jordemoder.. og du er ikke en piv skid......

jeg selv er også meget nervøs for at ikke kunne nå frem da min 1 fødsel tog 4 timer, vi har 45 min til sygehuset og vi var der kun ½ time før vores baby blev født.

min jordemoder har lige forklaret hvad man skal i tilfælde af det bliver i bilen, altså sørge får varme tæpper og hud mod hud kontakt. og som hun sagde de fleste tilfælde hvor der går stærkt går det også godt.

jeg kan anbefale at læse en artikel der hedder:fødsel uden jordemoder.

så kan man måske være lidt forberedt, og ringe 112 hvis det går stærkt.

men i sidste ende er det DIN krop og dig der skal føde, og har du det bedre med pks så hør om du ikke må få det. du skal jo ikke gå at frygte fødslen de næste 20 uger.

kram. 

Selvom det er en relativ normal fødsel du har været igennem, og masser af børn bliver født med en arm oppe over hovedet, ved kinden ovs. og rigtig mange skal sys efter fødselen, så laver det jo ikke om på DIN OPLEVELSE af fødsel!!! -og det er ligepræcis din oplevelse der også trikker dig til at være bange for den næste fødsel.

Al erfaring viser at jo mere kvinder får snakket deres første (ubehagelige) fødsel igennem jo mere klar bliver de på næste fødsel. Så hvis du har lyst til at komme videre og prøve igen, så vil jeg på det varmeste anbefale at få snakket fødsel igennem med den jordemoder du fødte med eller en privat jordemoder, melde dig til fødselsforberedelse (så de f.eks. på forhånd ved at det er helt naturligt at brække sig, og det er kroppens måde at gøre sig klar til den sidste del af fødsel på. At kaste op er en klar indikation på hvor langt du er i fødselsforløbet. Sådanne ting er måske rare at vide, så du ikke bliver forskrækket og tænker: hvad er nu det for noget?)

Så kunne du sammen med din konsultationsjordemoder lave ønskeseddel til fødslen så du og hun er forberedt på den.

Det lyder til at du stresser lidt over tiden, at skulle aflevere den ældste, når på sygehuset osv. Hvorfor er det dig der skal gøre alle de ting? Har du overvejet at føde hjemme? Når den første ve melder sig, kan dem der skal passe din søn blot komme og passe hjemme hos jer! -eller alternativt komme og hente barnet. Jordemoderen kommer så hjem til dig, og du behøver ikke at frygte at føde i bilen på vej til sygehuset.

Ved hjemmefødsler får man alt hospitals udstyret hjem til sig 3 uger før termin, så alt er klar, og måske er du heldig at der bor en jordemoder i nærheden af dig, så vil de som regel tilkalde hende, så hun kan være der i løbet af meget kort tid. Så slipper du også for at tænke på tøj og autostol til baby (som du skriver) Som 2. gangsfødende får du alligvel kun lov itl at være på hopitalet i 4 timer. Så er det da næsten bedre bare at være hjemme hele tiden. Istedet for først at drøne afsted i en bil mens man har veer og er ved at føde, og bagefter at skulle ud og køre med en helt nyfødt lille baby. Som så skal spændes fast i en autostol, istedet for bare at få ro til at ligge nøgen på mors mave og nyde duften af mor og mælk.

Efter din fødselsberetning er der alt mulig grund til at forvente at din 2. fødsel vil blive en rigtig god og dejlig oplevelse. Du lyder som om du er skabt til at føde, men at der desværre var nogle ting der brød ind i det naturligt fødselsforløb første gang du fødte.

Held og lykke med det hele