Træt af min svigerfamilies behandlinger... (langt)

Forstår udmærket din frustration over dem og det lyder da også bare som om de er rigtig ærgerlige at være sammen med...

Jeg tænker bare, at det med at cutte kontakten, det er du ikke den, der skal bestemme, det må udelukkende være din mand - det er jo hans forældre. I kan i fællesskab sætte nogle rammer for jeres samvær osv., men beslutningen om ikke at se dem overhovedet synes jeg ikke tilkommer dig.

Mht. gaver, så synes jeg bare I skal købe en lille symbolsk ting til dem - en fotokalender eller noget - og så bare VOLDpakke den ind, så må hun da blive glad

Mor og meget mere skriver:

Hmmm - jeg må indrømme, at jeg ud fra det skrevne ikke kan se, hun er så slem, og der er jo altid to sider af en sag - tingene ser nok noget anderledes ud set fra hendes synsvinkel.

Fx har hun nok ikke ment, at hun forærede jeres datter "en masse lort" - eller ikke kunnet unde din bror at låne gåvognen - mon ikke, hun har villet sørge for, de havde en hver? At den så ikke falder i din smag ændrer jo ikke på hendes intentioner.

Under alle omstændigheder, så lyder det umodent og uværdigt i mine ører, at man ønsker at straffe et voksent menneske ved ikke at give det en gave til jul! Det er virkelig dårlig stil og bestemt ikke noget, der fremmer din mands forhold til sine forældre.

Pas på, du ikke gør dette til et magtspil, hvor du tryner og afstraffer din svigermor. Hvor er din mand henne? - tror du ikke, det OGSÅ sårer ham, at du er så aggressivt indstillet over for hans forældre?

Sad også og tænkte det samme...

Hmmm - jeg må indrømme, at jeg ud fra det skrevne ikke kan se, hun er så slem, og der er jo altid to sider af en sag - tingene ser nok noget anderledes ud set fra hendes synsvinkel.

Fx har hun nok ikke ment, at hun forærede jeres datter "en masse lort" - eller ikke kunnet unde din bror at låne gåvognen - mon ikke, hun har villet sørge for, de havde en hver? At den så ikke falder i din smag ændrer jo ikke på hendes intentioner.

Under alle omstændigheder, så lyder det umodent og uværdigt i mine ører, at man ønsker at straffe et voksent menneske ved ikke at give det en gave til jul! Det er virkelig dårlig stil og bestemt ikke noget, der fremmer din mands forhold til sine forældre.

Pas på, du ikke gør dette til et magtspil, hvor du tryner og afstraffer din svigermor. Hvor er din mand henne? - tror du ikke, det OGSÅ sårer ham, at du er så aggressivt indstillet over for hans forældre?

SUK, som jeg skrev så er der utroligt meget mere i det her end at hun ikke tager ordentligt imod en gave, men hun er skyld i at min mand flere gange græder om aftenen, på trods af han ikke er typen der normalt har følelserne uden på tøjet, hun kører hårdt på ham psykisk, og straffer ham for ikke at komme der ud hele tiden, (på trods af han er der ude mindst 2 gange om ugen...).  

Jeg ønsker bestemt ikke at straffe et andet menneske, og slet ikke min egen svigerfamilie, men jeg mener bestemt ikke hun er det værd at bruge penge på mere. Vi har gjort os til grin for mange gange når det kommer til at købe jule og fødselsdagsgaver til damen. Og hver gang har min mand været utroligt påvirket over han ikke kan gøre det godt nok i hendes øjne.

Jeg kan godt forstå at du nok ikke ud fra det jeg skriver mener hun er så slem, men på det kan jeg også se at du kender hende/dem selvfølgelig heller ikke. Det har bestemt ikke været mig eller min mand der i det her har været umodne, vi/jeg har faktisk været utroligt tolerante over for hendes grovheder, og måde at te sig på, over for hendes egne sønner...

bagger26 skriver:

Sad også og tænkte det samme...

Jeg har kopiret det jeg skrev til hende du citerede.

SUK, som jeg skrev så er der utroligt meget mere i det her end at hun ikke tager ordentligt imod en gave, men hun er skyld i at min mand flere gange græder om aftenen, på trods af han ikke er typen der normalt har følelserne uden på tøjet, hun kører hårdt på ham psykisk, og straffer ham for ikke at komme der ud hele tiden, (på trods af han er der ude mindst 2 gange om ugen...).  

Jeg ønsker bestemt ikke at straffe et andet menneske, og slet ikke min egen svigerfamilie, men jeg mener bestemt ikke hun er det værd at bruge penge på mere. Vi har gjort os til grin for mange gange når det kommer til at købe jule og fødselsdagsgaver til damen. Og hver gang har min mand været utroligt påvirket over han ikke kan gøre det godt nok i hendes øjne.

Jeg kan godt forstå at du nok ikke ud fra det jeg skriver mener hun er så slem, men på det kan jeg også se at du kender hende/dem selvfølgelig heller ikke. Det har bestemt ikke været mig eller min mand der i det her har været umodne, vi/jeg har faktisk været utroligt tolerante over for hendes grovheder, og måde at te sig på, over for hendes egne sønner...

lotchen skriver:

Forstår udmærket din frustration over dem og det lyder da også bare som om de er rigtig ærgerlige at være sammen med...

Jeg tænker bare, at det med at cutte kontakten, det er du ikke den, der skal bestemme, det må udelukkende være din mand - det er jo hans forældre. I kan i fællesskab sætte nogle rammer for jeres samvær osv., men beslutningen om ikke at se dem overhovedet synes jeg ikke tilkommer dig.

Mht. gaver, så synes jeg bare I skal købe en lille symbolsk ting til dem - en fotokalender eller noget - og så bare VOLDpakke den ind, så må hun da blive glad

Som jeg også skrev, men måske lød det forkert, jeg bliver ikke den der gør at der ikke er kontakt til dem, selvom jeg mange mange gange ville øsnke jeg kunne tillade mig det. Som du skriver så må det være helt op til min mand, hvad han ønsker.

På trods af det, skal det siges at han faktisk intil flere gange efter besøg hos dem, har ytret at han ikke gider se dem mere... og at de simpelthen er for stor en belastning... Hvor det har været MIG der har bedt ham om lige at fatte sig engang, og mindet ham om det er hans egne forældre han taler om... Så den vil jeg ikke have på mig alene.

Anonym skriver:

Er så træt af at vi ikke kan mødes med min svigerfamilie, uden at det eneste min svigerfar snakker om (han er alkoholiker), er om vi ikke snart skal have et barn til, for jeg klarede jo sidste gang så nemt og fint... JEG VAR 15 TIMER OM FØDSLEN, FIK OMKRING 20-25 STING, VORES DATTER VAR IKKE I LIVE FØR 10 MIN EFTER... jeg har aldrig i mit liv prøvet noget så forfærdeligt...  og han bliver ved... selvom både min kæreste og jeg har fortalt ham at vi ikke skal have flere børn...  (min svigermor sidder altid bare og nikke når han begynder på sit pis...)

Min svigerfar snakker ikke om andet end penge, rejser, og lækre damer han vil tage med hjem fra udlandet, selvom min svigermor sidder lige ved siden af...  De to kan ikke finde ud af en skid selv, ikke engang at slutte deres computer til nettet... så min mand (vi bor desværre ca 5 km fra dem) skal hele tiden rende for dem... de ringer i tide og utide, og fatter ikke når vi beder dem om at holde igen med deres opringninger... 

Vi har sagt til min svigermor, at det eneste tidspunkt hun kan være alene med vores datter, (hun er 8 mdr.) er hvis hun vil passe hende hver tirsdag en time, imens vi spiller badminton, pga. JEG ikke tør lade hende blive passet hos dem, da min svigerfar ikke altid ved hvad han gør, og min svigermor lader ham altid gøre hvad han vil... Dette er hun så gået med til. (Bliver hun jo nød til hvis hun vil passe hende selv.)

Sidste tirsdag passede hun vores datter, og havde en masse lort med til hende, bl.a. en gåvogn som var til min lillebror, for så kunne vi få vores igen...  For det første så gav vi den gåvogn til låns til min lillebror, da han havde nogle handicap der gør han har svært ved at gå, (han er 2 år) og vores datter var for lille til at bruge den, og i øvrigt bor i en lille bitte lejeligehed, hvor der ikke er plads til sådan en stor klods, vi ikke vil eje... (hverken min mand eller jeg), så vi sagde til min familie at de godt måtte låne den til min bror så han kunne få glæde af den... DET KAN HUN IKKE UNDE HAM... Selvom hun godt ved hvordan han er...  så vi kunne give ham den hun havde med, (en gammel grim en som næsten ikke kan køre) og så kan vores datter jo få SIN igen...  suk...

Hun spørger også hele tiden om vi ikke snart kommer på besøg igen... selvom vi har fortalt hende at vi holder en laaaang pause fra at komme der ud, pga. et nummer min svigerfar lavede... men det vælger hun helt at overhører gang på gang...  Så når min mand tager en snak med hende, om hvorfor vi ikke kommer der ud hele tiden, så spiller hun sit skide medlidenhedskort...

"jammen skat, du ved da godt det er det eneste rigtige at besøge sin far ikke?"  HVAD... han kommer sku aldrig og besøger os... og har ikke besøgt sin søn der bor i kbh en eneste gang på de 10 år han har boet der inde...

Sidst min sivgerfar kom med, da vi invitedere var dem 11/12-2010... på trods af vi bor de 5 km fra dem... hvorfor skal vi så komme der ud og besøge ham???

Min svigermor kører også hele tiden på min mand, om hvorfor han er belvet sådan over for sin far...  sådan hvordan??? han kommer ikke hele tiden, da han ved han også har et ansvar over for mig og vores datter, som gør han ikke kan bruge 5-8 timer der ude hver eller hver anden dag...

Endnu et eksempel, på nogle områder er min svigermor som en på 5 år... hun bliver ikke glad for gaver hvis ikke der er pakket helt ind så man ikke kan se det der er i... så det lige meget om selve gaven kun koster 5 kr. bare det er pakket ind...  Jeg fik sidste jul overtalt min kæreste til at købe en julegave til sine forældre, som vi kørte ud med lillejuleaften, da vi skulle holde jul hos mine forældre. Hendes gave var utroligt dyr, i forhold til hvad hun fortjente... og var desværre kun pakket ind i silofan (staves?)... hun ville ikke "åbne" den før juleaften... og det eneste vi fik som tak var et suk og et træk på skuderne...  Stakkels min mand... det ramte ham meget.

Min svigerfar fik bare en baly og han blev utroligt glad, selvom den eneste indpakning på den var en sløjfe...  Altså hvordan kan de behandle min mand så respektløst???

Jeg aner simpelthen ikke hvad vi skal i år... jeg gider bestemt ikke give dem en fløjtene fis, men min kæreste kan ikke finde ud af havd han skal...  hvad mener i???  skal min svigermor have en gave i år???

Og så er der simpelthen så meget andet pis med dem, som jeg slet ikke kan overskue at skrive ned her... Undskyld, trængte lige til at komme af med noget af al min galle over de to...  

Jeg er klar til at kotte al kontakt til dem, både for min mands skyld og for vores datter... men det vil jeg ikke byde min mand, da det jo er hans forældre...  Jeg orker bare ikke mere med dem... og hver gang vi har set dem bliver min mand så negativt påvirket...

Hvor hjertet dog bløder for din svigermor. Ikke nok med hun skal tackle en alkoholiseret mand, hun skal også dæmoniseres af hendes barnebarns mor?!

Sådan er livet med en alkoholiker i familien, jeg er selv vokset op med en alkoholiker og deres sitautionsfornemmelse er lige 0. Måske det var en kærlig samtale om hans problemer I skulle have jer, inden den modvilje går ud over jeres fælleseje? (Barnet)

Forstår ikke helt hvorfor man skal have kæmpet disse kampe ud om julen, forstår ikke hvorfor man ikke kan beskue situationen med logisk tænkning og empati.

Kan være mine tanker er en rød klud, men undrer mig dybt og inderligt.

dpb skriver:

Jeg ville også give hende en lille ting som blev fint pakket ind... Kan godt høre at hun går dig på nerverne, hvilket er forståeligt nok...

dog vil jeg nu altså også sige at det med indpakningen i cellofan er fint til fødselsdag, men jeg ville nok også blive lidt skuffet over den type indpakning som julegave kan nemlig godt lide den der "gætteleg" der lidt er juleaften Bare lige min mening...

Umiddelbart lyder det så også lidt som om hun på nogen af punkterne måske føler sig lidt som en "lus" imellem to negle...hvis du forstår på den ene side vil hun gerne have mere med jeres datter at gøre og gerne have jer som gæster, men på den anden side sidder svigerfar og spolere en del for hende i forhold til hvad hun ønsker, men hun vil/tør heller ikke sige ham imod

Håber og for at I snart får en køber til jeres lejlighed, så i kan få lidt mere afstand mellem jer

Qnuz

 

Jeg er træt af at det er samme reaktion lige meget hvornår hun får en gave, eller lille ting af min mand, eller af mig, hvis det ikke er pakket HELT ind. Så er det faktisk lige meget om det bare er en lille ting uden betydning man giver hende... det er ikke godt nok.

Jeg synes det er så synd for min mand, at hun kører så hårdt psykisk på ham, og hele tiden bruger det at hans far er alkoholiker i stor stil, til at give ham dårligsamvittighed, over han ikke er der oftere... Jeg mener jo så at det er hans mors eget valg at blive med ham, og at hun selv kan rejse sig og gå hvis hun ikke gider hans grovheder og til tider ondskabsfulde behandling af hende... Nogle gange tror jeg min svigermor er blevet som hun er pga. hun så længe har været isoleret sammen med svigerfar... og så kan jeg godt få ondt af hende...

Men hold op er en svær situration, og jeg glæder mig til vi kommer lidt på afstand af dem...

(glemte at skrive, min mand har en lillebror som bor halvanden time fra dem, og han hører aldrig fra dem, og de kører aldrig på ham, det er kun min mand...)

Jonatansmor skriver:

Hvor hjertet dog bløder for din svigermor. Ikke nok med hun skal tackle en alkoholiseret mand, hun skal også dæmoniseres af hendes barnebarns mor?!

Sådan er livet med en alkoholiker i familien, jeg er selv vokset op med en alkoholiker og deres sitautionsfornemmelse er lige 0. Måske det var en kærlig samtale om hans problemer I skulle have jer, inden den modvilje går ud over jeres fælleseje? (Barnet)

Forstår ikke helt hvorfor man skal have kæmpet disse kampe ud om julen, forstår ikke hvorfor man ikke kan beskue situationen med logisk tænkning og empati.

Kan være mine tanker er en rød klud, men undrer mig dybt og inderligt.

eg har kopiret det jeg skrev til hende du citerede.

SUK, som jeg skrev så er der utroligt meget mere i det her end at hun ikke tager ordentligt imod en gave, men hun er skyld i at min mand flere gange græder om aftenen, på trods af han ikke er typen der normalt har følelserne uden på tøjet, hun kører hårdt på ham psykisk, og straffer ham for ikke at komme der ud hele tiden, (på trods af han er der ude mindst 2 gange om ugen...).  

Jeg ønsker bestemt ikke at straffe et andet menneske, og slet ikke min egen svigerfamilie, men jeg mener bestemt ikke hun er det værd at bruge penge på mere. Vi har gjort os til grin for mange gange når det kommer til at købe jule og fødselsdagsgaver til damen. Og hver gang har min mand været utroligt påvirket over han ikke kan gøre det godt nok i hendes øjne.

Jeg kan godt forstå at du nok ikke ud fra det jeg skriver mener hun er så slem, men på det kan jeg også se at du kender hende/dem selvfølgelig heller ikke. Det har bestemt ikke været mig eller min mand der i det her har været umodne, vi/jeg har faktisk været utroligt tolerante over for hendes grovheder, og måde at te sig på, over for hendes egne sønner...

Jeg skriver det samme til dig som jeg skriver til de andre. Jeg er så pisse træt af i på baby.dk skyder skylden på mig, når i end ikke kender hele historien, eller min svigerfamilie. Jeg skrev ikke dette for at få lort tilbage, men for NETOP at komme af med min galle, så det IKKE går ud over min mand eller hans mor, eller far eller nogle af de andre. Jeg mener også det er synd for min svigermor til tider, men så gør hun noget som igen bare er helt uacceptabelt. (staves)

Anonym skriver:

eg har kopiret det jeg skrev til hende du citerede.

SUK, som jeg skrev så er der utroligt meget mere i det her end at hun ikke tager ordentligt imod en gave, men hun er skyld i at min mand flere gange græder om aftenen, på trods af han ikke er typen der normalt har følelserne uden på tøjet, hun kører hårdt på ham psykisk, og straffer ham for ikke at komme der ud hele tiden, (på trods af han er der ude mindst 2 gange om ugen...).  

Jeg ønsker bestemt ikke at straffe et andet menneske, og slet ikke min egen svigerfamilie, men jeg mener bestemt ikke hun er det værd at bruge penge på mere. Vi har gjort os til grin for mange gange når det kommer til at købe jule og fødselsdagsgaver til damen. Og hver gang har min mand været utroligt påvirket over han ikke kan gøre det godt nok i hendes øjne.

Jeg kan godt forstå at du nok ikke ud fra det jeg skriver mener hun er så slem, men på det kan jeg også se at du kender hende/dem selvfølgelig heller ikke. Det har bestemt ikke været mig eller min mand der i det her har været umodne, vi/jeg har faktisk været utroligt tolerante over for hendes grovheder, og måde at te sig på, over for hendes egne sønner...

Jeg skriver det samme til dig som jeg skriver til de andre. Jeg er så pisse træt af i på baby.dk skyder skylden på mig, når i end ikke kender hele historien, eller min svigerfamilie. Jeg skrev ikke dette for at få lort tilbage, men for NETOP at komme af med min galle, så det IKKE går ud over min mand eller hans mor, eller far eller nogle af de andre. Jeg mener også det er synd for min svigermor til tider, men så gør hun noget som igen bare er helt uacceptabelt. (staves)

Som jeg skrev, er jeg selv fra et hjem med en alkoholiseret stedfar. Jeg kender rutinen, jeg kan genkende din svigermors mønster i det.

Jeg vil æde min hat på at det er hendes eneste mulighed for at overleve i det forhold. Det at slå ud efter jer andre, giver hende et afløb for den frustration det giver at være i ægteskab med en misbruger.

Jeg synes ikke det er en kamp du skal blande dig i og da slet ikke begynde at holde gidsler - iform af hendes barnebarn. Har din mand så graverende problemer med sin familie, må han sørge for at ordne det rundt om det barn og dig. Har han nogensinde haft en ærlig samtale med hende om det? Ikke en rolig samtale, men en ærlig en.

Jeg giver ikke dig skylden? Men jeg undrer mig over at du ikke ønsker at høre vores tanker, når du lægger emnet ud som en tråd og ikke bare laver dit eget private dagbogsindlæg. Hvad ville du ønske vi havde sagt?

"Ja, det er fanme også noget svineri hun gerne vil se sin søn, sit barnebarn. Ja, det er fanme også noget svineri at hun stadig er hos den alkoholiserede narrehat" ?

For hvad ville der ske med ham hvis hun forsvandtfra det ægteskab? Så ville din mand miste sin far. Tror du ikke hun har det med i sine overvejelser?

Hvad hvis det egentligt er et desperat råb om hjælp? Hvad hvis hun er så tæt på enden, at hun har behov for konstant kontakt med en eller anden?

Nedtrapning af samværdet med dem er også en mulighed!!