Er det virkelig så forkert?? (langt)

Er det virkelig så forkert at jeg har valgt at Lilje ikke ser meget til sin morfar, fordi han selv har sagt forholdet til sin kæreste og hendes 2 børn går i stykker efter jul????

Det var det korte spørgsmål... Nu en historie hvad der ligger til grunde for min beslutning. Og ja, min far er et fjols, et svin, og en mega idiot...

Min far rejste i marts på ferie... Selv. Hans kæreste som han har været sammen med siden sidste sommer var hjemme ved sig selv, og pakke, for i midt april flyttede hun herop. Hun stolede på min far, han trængte til en ferie, da han ALTID arbejder over.

Da han kommer hjem spørger jeg til hans ferie og får bare et kort svar... "den var fin". Da jeg har ham selv fortæller han så at han faktisk har været afsted med en skolekæreste, og de havde bare NYDT at de kunne gå hånd i hånd dernede. Alle rejsepapir havde han destrueret efter han kom hjem, for de havde bestilt rejsen SAMMEN, så de sov på samme værelse...

Siden jeg får det at vide begynder han bare at læsse ALT over på mig og min søster, vi får ALT at vide om hans "forhold" til hende skolekæresten, og at de stadig ses.

Lige op til sommerferien får min fars kæreste det så at vide, det er min onkels kæreste som fortæller hende det, da min fars brødre syntes det er svineri (hvilket jeg er enig i, men jeg er nød til at tænke på min familie)

Min far bliver tosset og skrotter kontakten til sine brødre, for de vil bare ødelægge hans forhold.

Nå, men selv er han mere og mere udmattet af både kærestens snakkeri, og hendes børn som han slet ikke magter. Min far er lige fyldt 51 og hans kæreste har et barn på 7, og en på 17. Jeg har flere gange sagt at han skal komme ud af forholdet. Min lillebror på 12 og min lillesøster på 21 kan ikke fordrage kæresten og børnene, min lillebror er desværre tvunget til at skal derover hver 14 dag.

For en lille måned siden ringede han så og fortalte at min lillebrors mor (min fars anden ex-kone) havde tjekket kæresten ved politiet (NEJ, det må man IKKE......) og det viser sig at kæresten har en dom der er 9 år gammel for dokumentfalskneri (staves??) og det ville han bare lige fortælle os, så vi var advaret.

Han har den sidste måned sagt at efter jul ville han smide dem ud, og han ikke magtede det mere.

DERFOR har jeg sagt at jeg ikke ønsker Lilje har for meget kontakt med dem, gerne med sin morfar hvis han er der selv, men ikke dem alle, da han allerede ved de ikke skal være en del af hendes liv...

Det er bare som om at kæresten, svigerfamilie og alle andre ikke fatter hvorfor jeg har det sådan, for Lilje er jo KUN 1 år, hun forstår da ikke at folk forsvinder sådan ud af hendes liv... Og som min svigermor sagde sidst, så ville Lilje jo føle sig helt tryk hvis hun (svigermor) havde hende en hel måned, så ville hun være utryk ved sine forældre.....

De eneste som har sagt de forstår alt dette, er min egen mor og søster. Alle andre syntes det er syndt for min far at jeg tager hans barnebarn, og ikke bare lader folk gå ind og ud af Liljes liv

Er det virkelig så forkert det jeg gør?? Jeg er tudefærdig med alt det her... Undskyld det er så langt og rodet

altså børn lægger ikke mærke til den slags ting når de er så små.. tænk på når hun starter i institution, der kommer hun jo også til at opleve at der kommer nye pædagoger og gamle stopper og der kommer nye børn og de ældre kommer videre.

det er jo livets gang.. 

hvis hun bliver skånet for den slags allerede så kommer det måske som et KÆMPE chok for hende den dag der rent faktisk er nogle der kommer og går i hendes liv.. sådan er livet. folk kommer og går. nogle bliver man tæt med og andre kommer videre.. 

efter jul er alligevel om så kort tid at hun ikke engang når at knytte særlig tætte bånd til din fars kæreste...

(alt det andet vil jeg ikke kommentere, det er din fars og hans kærestes anliggende)

Jeg synes du gør det rigtige - du holder jo ikke din datter fra sin morfar, men holder hende fra mennesker der alligevel ikke skal være en del af hendes liv.

Jeg havde gjort det samme.

Nej..jeg synes det er et godt og trygt valg du har gjort for din datter..og som bedstemor må jeg da sige, at din far, som bedstefar, bør være så opmærksom over for sit lille barnebarn, at han forstår dit valg.
Når først han får styr på sit liv igen, så kan han jo besøge og få alle de besøg, som I nu kan finde ud af.

Og hvad andre ellers mener..det skal du bare blæse på.
Det er DIG og kun dig, der bestemmer hvad dit barn skal udsættes for.

Kærligst
Sussie

isabellamor skriver:

altså børn lægger ikke mærke til den slags ting når de er så små.. tænk på når hun starter i institution, der kommer hun jo også til at opleve at der kommer nye pædagoger og gamle stopper og der kommer nye børn og de ældre kommer videre.

det er jo livets gang.. 

hvis hun bliver skånet for den slags allerede så kommer det måske som et KÆMPE chok for hende den dag der rent faktisk er nogle der kommer og går i hendes liv.. sådan er livet. folk kommer og går. nogle bliver man tæt med og andre kommer videre.. 

efter jul er alligevel om så kort tid at hun ikke engang når at knytte særlig tætte bånd til din fars kæreste...

(alt det andet vil jeg ikke kommentere, det er din fars og hans kærestes anliggende)

Den med pasning havde jeg også selv tænkt på, men der sker bare så meget i forvejen, fordi hun måtte starte i vuggestue i oktober. Nu flytter vi 1 december, hvor hun skal starte i dagpleje. Så vi fjerner hende fra det hjem hun indtil nu har kendt, og fra den by, og fra de pædagoger hun kender. Så syntes jeg bare ikke der er grund til at det skal være sådan i familien

Lille fe skriver:

Jeg synes du gør det rigtige - du holder jo ikke din datter fra sin morfar, men holder hende fra mennesker der alligevel ikke skal være en del af hendes liv.

 

Jeg havde gjort det samme.

Præcis... Han har muligheden for at besøge os, men gør det ikke. Så er det jo bare sådan det er...

Men dejligt jeg ikke er helt forkert på den...

VIPpigen skriver:

Den med pasning havde jeg også selv tænkt på, men der sker bare så meget i forvejen, fordi hun måtte starte i vuggestue i oktober. Nu flytter vi 1 december, hvor hun skal starte i dagpleje. Så vi fjerner hende fra det hjem hun indtil nu har kendt, og fra den by, og fra de pædagoger hun kender. Så syntes jeg bare ikke der er grund til at det skal være sådan i familien

jeg syntes du skal gøre hvad du finder bedst for din lille pige.. 

men okay, de andre ting havde du ikke skrevet i starten så det er måske også for meget for den lille pige at kapere..

SussieThyssen skriver:

Nej..jeg synes det er et godt og trygt valg du har gjort for din datter..og som bedstemor må jeg da sige, at din far, som bedstefar, bør være så opmærksom over for sit lille barnebarn, at han forstår dit valg.
Når først han får styr på sit liv igen, så kan han jo besøge og få alle de besøg, som I nu kan finde ud af.

Og hvad andre ellers mener..det skal du bare blæse på.
Det er DIG og kun dig, der bestemmer hvad dit barn skal udsættes for.

Kærligst
Sussie

Tak. Ja, jeg ville jo også mene han burde forstå det, men det gør han åbenbart ikke

Han er mere end velkommen til at komme og besøge os selv også, men det mener han ikke han kan, for så bliver kæresten bare sur. Jeg forstår bare ikke hvorfor man ikke bare kan acceptere det...

Ja, det er mig der udsætter hende for alle de andre ting der sker i hendes liv, og lige nu sker der en masse da hun startede i vuggestue i oktober, og vi skal flytte i næste uge, så om 14 dage skal hun starte op i dagpleje i en anden by, i et andet hus

isabellamor skriver:

jeg syntes du skal gøre hvad du finder bedst for din lille pige.. 

men okay, de andre ting havde du ikke skrevet i starten så det er måske også for meget for den lille pige at kapere..

Det er det jeg tænker. Ved godt jeg ikke lige havde det med at vi står for flytning nu her.

Men tænker nemlig at det bare er alt for meget for hende nu her, vi skal flytte, hun skal starte ny pasning (heldigvis fra vuggestue til dp, og ikke omvendt) og så alt det med morfar som ikke kan finde ud af hvad han vil med sit liv.

Jeg er bedøvende ligeglad med hvordan han styre det, det skal bare ikke være noget som kan gå ind og berøre Lilje for meget. Og selvom han siger at forholdet er slut efter jul, så tror jeg ikke der er hold i det. Min far ridder ikke samme dag han sadler, han skal helst have 1-2 år til at løbe på, og så er det lidt at Lilje netop har knyttet sig... Så ja, historien er MEGET længere end bare lige det korte jeg har skrevet

VIPpigen skriver:

Tak. Ja, jeg ville jo også mene han burde forstå det, men det gør han åbenbart ikke

Han er mere end velkommen til at komme og besøge os selv også, men det mener han ikke han kan, for så bliver kæresten bare sur. Jeg forstår bare ikke hvorfor man ikke bare kan acceptere det...

Ja, det er mig der udsætter hende for alle de andre ting der sker i hendes liv, og lige nu sker der en masse da hun startede i vuggestue i oktober, og vi skal flytte i næste uge, så om 14 dage skal hun starte op i dagpleje i en anden by, i et andet hus

Så hils du bedstefar fra bedstemor her og sig, at hvis han elsker sit barnebarn, så vil han også forstå og respektere at et så lille barn har brug for så meget tryghed som muligt, og der er ikke nogen grund til at vende hende til en ting for så at flå det fra hende igen.