det koster ?

Anonym skriver:

tak for rådene - ved bare ikk hva jeg skal lave af mad, da jeg er kræsen og mister appetitten ved at lave det selv.

Lidt har også ret.. Hvis du ikke kan få andet ned end et stykke knækbrød med ost, så er det det du tager Det behøver ikke at være den store videnskab at lave mad, så længe det ikke er over en lang periode.

Men prøv at forestil dig, at du "opvarter" dig selv, at du "passer på" dig selv, når du gør det.. Det vil både hjælpe med at få det gjort, men vil også på et tidspunkt kunne give en bedre selvværdsfølelse, fordi det nu er tilladt at gøre noget godt for sig selv. At man er værd a bruge tid på.

Og hvis det ikke hjælper, så må du være hård ved dig selv og tænke, at kroppen har brug for mad, for at give energi tilbage.. Jo længere tid du ikke spiser, jo mindre energi har du, jo mindre kræfter har du til at hale dig selv op, jo nemmere er det at give op..

Jonatansmor skriver:

Århha.... mit liv det hænger mig sommetider så langt ud af halsen at jeg har lyst til at hoppe i havnen. Det er ikke så meget konsekvensen af at have fået drengen, det er mere at det, sommetider, føles som om det udelukkende er mit ansvar. Vi havde begyndervanskeligheder da kæresten begyndte på arbejde med en masse ansvar og ledelse, ud af det blå var det mit studie der skulle forsømmes, mit liv der skulle tilsidesættes. Mig der skulle kunne håndtere dagligdag med en syg dreng på armen - prøv da for helvede selv at skulle pisse og baby ikke selv kan sidde på gulvet, MAND!!!!!!!!

Jeg eksploderede fuldstændigt en aften - gider ikke leve kønsroller der bedst kan beskrives som konservative, forstokkede og forældede. Jeg GIDER ikke være den eneste der skal tage ansvaret for det sjov vi begge havde den nat! Han fattede pointen.

Men det er jo hvad vi gør det til, livet. Og hvad er alternativet? Hvilke andre valg har vi, end at stå op, være en god mor og prøve alt det vi overhovedet kan?

Mit liv har været levet, med udtryk pålevet. Jeg havde en ubegrænset frihed som jeg udnyttede til det yderste. Jeg har prøvet alt, mindst en gang og det var svært pludseligt ikke at kunne alt. Min utilfredshed skal mere findes i at jeg ubevidst har sat mig i den fælde jeg egentligt godt vidste ikke ville passe til mig som menneske. Men det er ikke drengens skyld, det er mit eget ansvar. Jeg bliver nødt til at gøre det samme dag efter dag efter dag, fordi det er det der er i drengens bedste interesse.

Men jo - livet kan være en cykeltur op af et bjerg i modvind, slud og frost. Men sommetider kan det også være en solskinsplet midt i regnvejr, fordi barnet viser glæde, kærlighed 

godt beskreven  glæææder mig os bare til manden kommer hjem og tager hans ansvar for de 5mdr han har været væk

Anonym skriver:

godt beskreven  glæææder mig os bare til manden kommer hjem og tager hans ansvar for de 5mdr han har været væk

Imens kan du trøste dig selv med at det ligger efterhånden så dybt i dine aner, at være mor på overarbejde, at dit sind vil kunne gøre det selvom du så faldt i søvn imens ... noget ingen mand ville kunne præstere

Jonatansmor skriver:

Imens kan du trøste dig selv med at det ligger efterhånden så dybt i dine aner, at være mor på overarbejde, at dit sind vil kunne gøre det selvom du så faldt i søvn imens ... noget ingen mand ville kunne præstere

ja det rigtig - men trænger virkelig bare til alene tid

Anonym skriver:

ja det rigtig - men trænger virkelig bare til alene tid

Jamen så er det jo dine omgivelser du skal gå til. Er der ikke en eneste du ville overlade dit barn trygt til i en times tid eller to?
Spørg om hjælp, der er ikke en eneste der ikke vil kunne forstå dit behov for noget alenetid

Jonatansmor skriver:

Jamen så er det jo dine omgivelser du skal gå til. Er der ikke en eneste du ville overlade dit barn trygt til i en times tid eller to?
Spørg om hjælp, der er ikke en eneste der ikke vil kunne forstå dit behov for noget alenetid

jow det er der - men sjælden de har tid. og kan heller ikk fragte ham, da jeg ikk har kørekort endnu

Anonym skriver:

jow det er der - men sjælden de har tid. og kan heller ikk fragte ham, da jeg ikk har kørekort endnu

Nej det kan jeg godt se. Men de er altså nødt til at støtte dig i det her, det må du få snakket med dem om. Du beder jo ikke om alverden, bare en time eller to i ny og næ?

Jonatansmor skriver:

Nej det kan jeg godt se. Men de er altså nødt til at støtte dig i det her, det må du få snakket med dem om. Du beder jo ikke om alverden, bare en time eller to i ny og næ?

ja det har du ret i