Anonym skriver:
nej jeg kan ikke snakke med min far om det jeg har det ikke så godt med snakke om det men min far fordi at han ved godt at jeg ikke kan med hende og at jeg ikke vil miste ham og at jeg gerne vil have ham i mit liv men tror ikke han vil min onde sted mor er bare vigtiger and mig og den lille 
men jeg er godt til at udtrykke mine fælser i gemmen et brev så det har jeg tænkt mig og skrive et til ham som han kan læse når han kommer hjem til min faster fordi at så kan min stedmor ikke læse det og det skal hun heller ikke men det har ALDRIG været så meget uvenskab i vores familie som der er nu hvor hun er kommet ind i familien vi er ellers en rigtigt stor famlile der holder sammen og støtter hinanden men jeg har bare fået nok nu og jeg kan ikke mere jeg vil bare have min egen lille familie til at gøre og det VÆRESTE er at min kærestes drenge kan mærke på mig at jeg ikke har det godt lige nu
Lyder som en rigtig god ide med brevet 
Din far elsker dig helt sikkert rigtig højt, man kan ikke elske noget højere end sit eget barn og det oplever du når du føder.. Men ja, jeg kender jo heller ikke din far. Men ja det er hårdt at miste.
Det kan ikke undgås at børnene kan mærke der sker noget når det er noget så stort, det eneste du kan gøre er at tage en dag ad gangen og så acceptere at det er i orden at du ikke lige har overskud til det helt vilde, at det er i orden at du er ked af det. For hvis du oveni går og har det dårligt med at du er ked af det og at det går ud over drengene får du det bare endnu værre ..

Anmeld