Anonym skriver:
Ja, vi var enige om det. Dog ventede vi til jeg havde det godt nok til at jeg kunne overskue det og også være realistisk.
Som sådan er det nok mest mig, ja, men det er fordi jeg er hos min psykiater blevet meget opmærksom på, hvad der kan hjælpe mig (og ham) videre. Desværre kan min mand ikke rigtig forstå hvorfor det er vigtig for mig f.eks. at planlægge selv små detaljer. Og det er jo klart, for han kan jo ikke læse mine tanker 
Og så når jeg prøver at forklare, hvordan jeg har det, så bliver han sur på mig over at jeg ikke bare tager mig sammen. Og det vil jeg jo frygtelig gerne, men jeg har nogle gange også bare brug for hans hjælp, for at kunne gøre det, men han kan ikke se hvorfor jeg har brug for hans hjælp, når det jo er mig der er noget galt med.
Så det hele kører nogle gange bare i en rigtig ond cirkel, som vi ikke rigtig kan komme ud af. Men det skal dog også siges, at vi har gode dag hvor vi nyder hinanden
Måske din kæreste skal med dig en tur til din psykiater, så han kan forklare ham dine vanskeligheder/hvordan du bliver hjulpet bedst. Det kunne måske hjælpe ham til at forstå, hvordan og hvorfor du skal hjælpes.
Dejligt at der er gode dage også. Det skal der også være, ellers ville det følges som en evig kamp uden gevinst - og man vil måske helt glemme hvad man kæmper for.
Jeg kender alt til at ende i en ond cirkel. Sådan har mit forhold til min kæreste også været - og er det forsat til tider. Vi har også kæmpet - og i perioder har det føltes det som om, at det har gået meget stejlt op af bakke, og når vi har nået et lille stykke op, så rutsjer vi ned igen.
Anmeld
