Jeg har lige haft en halvanden times snak/diskussion/skænderi med min mand. 
Jeg vil bare så gerne have, at vi har det godt sammen, men hvorfor er det så svært, at være den bedste kone i verden som bare elsker sin mand, som den han er?
Vi har nogle problemer, da vores forhold indtil nu har været præget af min depression, og vi derfor har haft en svær start. Men nu kan jeg efterhånden overskue at leve livet, men jeg er bare ikke tilfreds med det. Der er så mange ting, som jeg vil ændre ved mig selv og ved ham, for at vi kan få det bedre sammen, (og det kan lade sig gøre, hvis vi begge gør en indsats), men hvorfor skal det koste tårer, råb og vrede???
Det er bare så hårdt, næsten at skulle starte forfra på forholdet, og det er så svært at ændre en masse dårlige vaner! 
Aaaaarrrggg!!! Gid jeg kunne trylle, så det hele blev godt igen!
Anmeld