Så er brevet sendt afsted :/)

Anonym skriver:

Det er også lidt det jeg tænker, det ville være rart at kunne informere hende, når hun nu spørger hvorfor hendes far ikke er der, at han i det mindste var der den dag hun kom tl verdenen. 

tanken om at han skal være der den dag, er bare meget svær, og at han så vil nægte at have hende i armene, ikke vil klippe navlestrængen, går med det samme hun er født, og vil ikke se hende igen før hun engang er gammel nok til selv at ville se ham. ja detbare svært syns jeg

Jeg tænker bare at han da må have en eller anden form for interasse siden han ønsker at være der.  

Men det er jo helt op til dig, og også dig der bestemmer om han skal med. Og jeg kan godt forstå du ikke har specielt meget lyst til at have ham der.

Min mand og far til mine børn var med til begge fødsler, men han ville altså ikke klippenavlesnoren. Det var for ham ikke noget han ønskede og så skulle han selvfølgelig heller ikke. Så det er ikke alle mænd der klipper

Karo skriver:

Jeg tænker bare at han da må have en eller anden form for interasse siden han ønsker at være der.  

Men det er jo helt op til dig, og også dig der bestemmer om han skal med. Og jeg kan godt forstå du ikke har specielt meget lyst til at have ham der.

Min mand og far til mine børn var med til begge fødsler, men han ville altså ikke klippenavlesnoren. Det var for ham ikke noget han ønskede og så skulle han selvfølgelig heller ikke. Så det er ikke alle mænd der klipper

det er nu heller ikke så meget navlesnoren jeg er ked af, men den der med at han har tænkt sig af forlade lokalet i det sekund hun bliver født. og så ikke have noget med hende at gøre før hun er 3 - 6 år gammel (hans egne tal).. så har en smule svært ved at sætte mig ind i hans ønske om at være der. han siger det er fordi at det er noget der kun sker en gang .. og han gerne vil støtte mig, dette forvirre mig selvf. idet at han ikke har ville være en del a graviditeten på noget tidspunkt ..  

Allerførst tillykke med din graviditet. Det bliver en stor oplevelse for dig at føde.

Jeg er også alenemor og valgte at faren til mit barn IKKE skulle med til fødslen. For det første er det jo meget intimt og man bander og svovler og skriger.... så hvorfor skulle han være med der når han er en jeg er meget utryg ved og som ville gøre fødslen til alt andet end en god oplevelse for mig.

Med hensyn til forældremyndigheden er det desværre meget svært at få den fulde på trods af manglende kontakt. Jeg har været der. Min x ville ikke anerkende faderskabet, så jeg skulle i retten og afgive forklaring på hvorfor jeg mente han var faren. Han mødte ikke op i statsforvaltningen til konfliktmægling. Mødte ikke op i byretten men fik medhold i at den stadig skulle være fælles, så jeg tog den i landsretten og tabte igen og det på trods af at han slet ikke har set hende nogensinde og hun er over 2 år. På trods af at han ikke tænker på hendes tarv, så det eneste jeg kan håbe på er at forældreansvarsloven bliver ændret eller han dummer sig og ikke lader høre fra sig når jeg beder om et samtykke til bla. pas.

Jeg håber så meget for dig at din x godt kan se det fornuftige i at du får den fulde, så længe han ikke er en del af jeres barns liv. Du må jo gøre det helt klart for ham at du jo ikke nægter ham samvær men at det er for at du ikke skal kontakte ham hver gang der er noget.