Så er brevet sendt afsted :/)

Ja, har idag udfyldt, og sendt faderskabs papirene afsted til stfv. og det er godt no med meget blanede følelser

faren har hele gravditeten ikke ville have noget med mig eller den lille at gøre, men har idag meddelt at han gerne vi ed til fødslen, og han vil beholde sin del af forældremyndigheden.. dette blev jeg selvf. rigtig glad for at høre, selvom at jeg måske syntes at det er lidt mærkeligt at han skal med til fødslen når vi kke har set hinanden i 4 måneder, og heller ikke kommer til at se hinanden de sidste 2 måneder af graviditeten da han bor ret langt væk. så tanken om at ligge der med spredte ben i rum med en person jeg ikke har haft kontakt med i så lang tid, ja det virker altså lidt mærkeligt for mig, han har også klart meldt ud at han ikke vil have kontakt med den lille efterfølgende, altså han vil ikke se hende når hun er født .. så kan jeg ikke helt se hvad han vil med forældremndgheden så ved ikke rigtig om jeg bør gve det en chance, eller søge om den fulde forældremyndighed med det samme  

skal lige siges at vi var i et meget langt forhold, vi havde købt lejlghed sammen, osv. han smuttede så da jeg blev gravid, og nægtede endnu en abort .. så han er måske ikke den rigtige at tage med til fødslen ?? men kn jeg nægte mit barns far det ?? 

ved ikke hvad jeg ville med det her indlæg, syns bare det var uendelig svært at sende brevet, og søge om alle de der ting man nu kan øknomisk når man er enlig.... de fleste kan nk gætte hvem jeg er, men ville ikke hænge faren ud herinde, så vælger at være anonym . 

nogen med samme oplevelse ? eller bare noget der minder lidt om, og hvad gjorde du ? føler mig meget splittet  

Du bestemmer 100% hvem der skal med til fødslen. Så hvis du ikke vil have ham med, så kommer han ikke med.

Ja vil også sige han har et til sin del af forældre myndigheden, men IKKE til at komme med ind til fødslen. Hvis du ik har det godt med det eller er tryg ved det. Skal hans selvf. Ikke med. Der bestemmer du fuldt ud

ved godt jeg kan nægte ham det, men føler bare e eller andet sted a det hvrken er fair overfor ham eller for barnet  

ja forældremyndigheden tror jeg at jeg lader ham beholde, og så ser tiden lidt an.. kan bare ikke helt se en mening med at han vil beholde den når han ikke vi se hende verhved i mange år frem  

Anonym skriver:

ved godt jeg kan nægte ham det, men føler bare e eller andet sted a det hvrken er fair overfor ham eller for barnet  

ja forældremyndigheden tror jeg at jeg lader ham beholde, og så ser tiden lidt an.. kan bare ikke helt se en mening med at han vil beholde den når han ikke vi se hende verhved i mange år frem  

du skal bare huske at når i har fælles forældremyndighed skal i begge underskrive ved vigtige ting. foreksempel ved køb af et pas.

jeg er gift med faren til mine to børn og da jeg skulle have lavet pas skulle han også underskrive. det slipper du jo for når det kun er dig der har forældre myndigheden.

Det er jo op til di hvem du vil have med til fødslen, og føler du ikke for det jamen så er det okay at sige nej.

På den ande side er det måske ikke så dårlig en ide at tage ham med. SÅ kan du med ro i stemmen senere fortælle din datter at du har gjort ALT for at hendes far skal være en del af hendes liv. Og tro mig når man ligger der, så tænker man ikke over hvem der ellers er i rummet

Og hvem ved. Måske smelter han hjerte fuldstændigt når han ser jeres dejlige lille datter.

mizz-lillemor06 skriver:

du skal bare huske at når i har fælles forældremyndighed skal i begge underskrive ved vigtige ting. foreksempel ved køb af et pas.

jeg er gift med faren til mine to børn og da jeg skulle have lavet pas skulle han også underskrive. det slipper du jo for når det kun er dig der har forældre myndigheden.

Men skal børn ikke have et pas ??  

mit problem med det er lidt at der nemt kan gå 5 dage fra jeg kontakter ham, til jeg får svar fra ham.. 

men er også bare bange for at jeg kan msite den lille ved at køre en sag om fuld forældremyndighed men tror bare det er en god ide at vente og se om han måske tager sig sammen, ellers kan jeg ikke se nogen anden udvej end at køre en sag om fuld forældremyndighed.. 

Karo skriver:

Det er jo op til di hvem du vil have med til fødslen, og føler du ikke for det jamen så er det okay at sige nej.

På den ande side er det måske ikke så dårlig en ide at tage ham med. SÅ kan du med ro i stemmen senere fortælle din datter at du har gjort ALT for at hendes far skal være en del af hendes liv. Og tro mig når man ligger der, så tænker man ikke over hvem der ellers er i rummet

Og hvem ved. Måske smelter han hjerte fuldstændigt når han ser jeres dejlige lille datter.

Det er også lidt det jeg tænker, det ville være rart at kunne informere hende, når hun nu spørger hvorfor hendes far ikke er der, at han i det mindste var der den dag hun kom tl verdenen. 

tanken om at han skal være der den dag, er bare meget svær, og at han så vil nægte at have hende i armene, ikke vil klippe navlestrængen, går med det samme hun er født, og vil ikke se hende igen før hun engang er gammel nok til selv at ville se ham. ja detbare svært syns jeg

En fødsel er jo en ret stor ting, og det er svært at vide hvordan man har det under den, synes SAGTENS du kan sige du ikke vil have ham med til fødslen.