Har I ændret jer som person, efter I har fået barn/børn?

LunaLykke skriver:

Jeg er helt enig i at man ikke må glemme sit "gamle" jeg. Og jeg skal da også i byen igen en dag, men så tror jeg bare at det bliver på en helt anden måde, fordi man jo har sit barn man gerne skulle hjem til

Også fint nok og tænke sig om.
Jeg drikker mig da heller ikk fra sans og samlig mere..
Men ku da godt finde på og fulde mig lidt  - feks nu her til firma julefrokost på kæresten arb

Lou87 skriver:

Også fint nok og tænke sig om.
Jeg drikker mig da heller ikk fra sans og samlig mere..
Men ku da godt finde på og fulde mig lidt  - feks nu her til firma julefrokost på kæresten arb

Dét kunne jeg helt sikkert også. Jeg gik lidt glip af at fejre min 20 års fødselsdag da jeg var gravid, så har planer om at fejre min 21 års med stor stil

LunaLykke skriver:

Dét kunne jeg helt sikkert også. Jeg gik lidt glip af at fejre min 20 års fødselsdag da jeg var gravid, så har planer om at fejre min 21 års med stor stil

Syntes sådan set også det har ændret mig meget at få børn. Har lært nogle sider af mig selv at kende, som ikke har været så tydelige før - både på godt og på ondt....

Syntes det har været den ultimative test at blive forældre, HOLD NU OP man tilsidesætter meget af sin egen tid for et (eller i mit tilfælde 2) andet menneske - det har sku været hårdt og ikke altid sjovt...

At man kan elske SÅ meget er kommet som en overraskelse.... Og så det at jeg har et KÆMPE ansvar for de her to små unger - jeg skal gøre dem til ordenlige mennesker, føre dem gennem livt og passe på dem - RESTEN AF MIT LIV....

Angående folk omkring mig... Nu er jeg jo 30 og derfor har stort set alle venner fået eller igang med at få børn - så vi er egentlig alle sammen i samme båd. Der er dog nogen veninde, som STADIG lever det vilde singel liv og som ikke er kommet ret meget videre siden vi var 20. Jeg misunder dem på nogen områder, men ville ALDRIG bytte liv med dem... Misunder deres frihed og uafhængihed, tilgengæld mener jeg at de er små egoister, som kun kan tænke på sig selv - de ville have godt af at få nogle børn 

Kb skriver:

Syntes sådan set også det har ændret mig meget at få børn. Har lært nogle sider af mig selv at kende, som ikke har været så tydelige før - både på godt og på ondt....

Syntes det har været den ultimative test at blive forældre, HOLD NU OP man tilsidesætter meget af sin egen tid for et (eller i mit tilfælde 2) andet menneske - det har sku været hårdt og ikke altid sjovt...

At man kan elske SÅ meget er kommet som en overraskelse.... Og så det at jeg har et KÆMPE ansvar for de her to små unger - jeg skal gøre dem til ordenlige mennesker, føre dem gennem livt og passe på dem - RESTEN AF MIT LIV....

Angående folk omkring mig... Nu er jeg jo 30 og derfor har stort set alle venner fået eller igang med at få børn - så vi er egentlig alle sammen i samme båd. Der er dog nogen veninde, som STADIG lever det vilde singel liv og som ikke er kommet ret meget videre siden vi var 20. Jeg misunder dem på nogen områder, men ville ALDRIG bytte liv med dem... Misunder deres frihed og uafhængihed, tilgengæld mener jeg at de er små egoister, som kun kan tænke på sig selv - de ville have godt af at få nogle børn 

Jeg kan følge dig i alt hvad du skriver. Det kom også meget som en overraskelse for mig, at man er i stand til at elske et andet menneske så højt og betingelsesløst! 

Og så synes jeg også det er lidt skræmmende det der med, at man har ansvaret for at forme dem som personer og hjælpe dem til at vokse op som fornuftige og ordentlige mennesker. Hele deres fremtid afhænger af os. Og jeg tror egentlig at det er der hele den der nye ansvarsfølelse kommer fra

Men ja, jeg kan også godt misunde mine veninder lidt, men ligesom dig, så ville jeg aldrig bytte. Og jeg ved også at flere af mine veninder hellere end gerne vil bytte med mig

LunaLykke skriver:

Ja, jeg spørger fordi jeg selv synes at jeg personligt er blevet et meget tålmodigt menneske efter at jeg har fået min datter. Før jeg fik hende, var jeg meget utålmodig og min lunte var generelt meget kort. Men nu tager jeg bare alting stille og roligt, og jeg gentager gerne ting flere gange, hvis folk ikke lige fanger det første gang osv.

Udover det, så føler jeg mig også mere "moden". Af frygt for at komme til at lyde meget snobbet, så må jeg sige at jeg godt nogen gange kan synes at (nogen!) folk uden børn kan være meget uansvarlige og barnlige   Fx den måde folk vælger at bruge sine penge, drikke sig fra sans og samling i weekenderne, kører for stærkt på motorvejen osv. Jeg har bare ikke det behov, og synes jeg har fået et wake-up call og fået foræret en ny realitetssans i forbindelse med min datters ankomst. Det er nok lidt underligt, for folk uden børn KAN jo netop gøre præcis hvad de har lyst til. Jeg vil bare gerne passe bedre på mig selv, fordi jeg har et barn at tage mig af. Og man bør jo passe på sig selv uanset om man har børn eller ej. Måske forstår man først rigtig det når man får barn??

Er jeg bare helt mærkelig, eller er der andre der har det ligesådan?

Ja da, jeg har altid været ekstremt ego centreret. Og gik i byen hver weekend, uden undtagelse. Jeg brugte enormt meget tid på mit udseende og tøj, mode generelt.

Det galdt om at have det nyeste nye. Jage fyre eller blive jagtet

Da jeg fik børn, der satte jeg ALT tid side. Jeg har ikke det samme behov for de fede mærker, liiidt, men ikke lige så meget som før

Jeg har ikke et lige så stort ego længere, jeg har lært meget af at blive mor, og lært nye ting i livet. Og moden, det kom også.

Jeg er ihvertfald også vokset med opgaven.

Og nu med 3 unger, er jeg mor med stort "M"

Men derfor har jeg stadig trang til at tage i byen og skabe mig åndsvagt og bruge mine penge dumt

*Camilla