Hvornår passer man ikke sammen?

Jeg er ret enig i det der er blevet pointeret.

Nogle gange kan vi alle bare have en tendens til KUN at ville have tingene gjort på vores egen måde, og hvis andre ikke gør det samme, så er de forkerte. Jeg kan også finde på at smøre maden på bordet

Jeg tror du skal slappe lidt af (i bedste mening), tage en dyb indånding når du ser noget der plejer at irritere dig og tænke over om det virkelig er værd at stresse over og kommentere på.

Du er langt mere attraktiv og dejlig for ham, hvis du er glad og positiv

Hvis du virkelig synes han er speciel (for det kan jeg jo ikke vide om han er ud fra dine skrevne ord) og du bare ikke kan lade være med at irritere dig, så vil det alligevel altid kun være dit eget "problem". Du kan ikke ændre ham. Og det ønsker du sikkert heller ikke, inderst inde, for der var vel en grund til du faldt for ham . Men hvis du virkelig tvivler, så skal du kigge indad og ikke udad. Kan DU leve med ham?

Husk, vi kan kun ændre os selv når det kommer til stykket

Vil du virkelig sætte dit forhold på spil, pga de små ting ,der irriterer dig? Du er ikke hans mor, men kæreste. Tillad mig at skrive, at når du skriver at du er opvokset i en kernefamilie, hvorimod han kommer fra en dysfunktionel familie, er det jo ikke ensbetydende, at alt du gør er det rigtige. Modsætninger mødes, og det gjorde det jo i jeres tilfælde. Barnet vil da have godt af at se hvor forskellige man er, også hvor forskellige forældrene er. En anden ting er, ofte når man peger fingre af andre, er det fordi man skal ændre nogle ting ved sig selv. Være lidt fri, bær over med hans væremåde, og tænk ikke for meget og ubetydelige ting. Nyd den kæreste du har dig, og elsk ham  for den han er.

Hmm kan da godt følge dig et stykke af vejen, det er altså også ting jeg ville kunne blive lidt irriteret over. Synes nemlig også man skal være et godt forbillede for sine børn og hvis de ting er vigtige for dig i opdragelsen af jeres børn, så vil jeg da ikke mene at du bare er sippet. Jeg vil da også gerne opdrage mine børn til at smøre sin mad på et skærebræt eller en tallerken, men det lærer de jo ikke når de ser deres far gøre noget andet. Men det bunder måske ikke i at du blir irriteret over de her ting i al almindelighed, men mere hvad det har af betydning for jeres børn. Men det er han jo nødt til at vide, så derfor kunne det være en god ide at afstemme forventningerne til opdragelse. Var det en start måske? Det kunne evt også rykke ved dine holdninger og se hvilke ting der er mindre vigtige. Og så har din kæreste også mulighed for at være på lige fod med dig.