Hvornår passer man ikke sammen?

Der kører så mange tanker rundt i mit hoved for tiden, og jeg kan ikke finde hoved eller hale i nogle af dem.. 

Jeg syntes min kæreste og jeg, bliver uvenner rigtig tit.. Ikke sådan råbe skrige af hinanden, bare sådan nogle små sure miner.. Selv over en sms, kan vi blive uenige! 

Jeg vil gerne snakke med ham om det, sådan at vi kan få løst problemerne. Men han er slet ikke til at snakke med om sådan noget. Enten sidder han bare og surmuler, uden at komme med en lyd så det er mig der kommer med alle forslagene uden at få respons på dem, eller også så finder han nogle ting, jeg skal ændre og det siger jeg, det vil jeg gerne prøve, men når jeg siger noget han skal ændre på, syntes jeg aldrig der sker noget som helst. 

Jeg har nok en tendens til at være lidt efter ham.. Da jeg syntes han er sjusket til tider og jeg syntes ikke det er noget vores børn skal vokse op med. f.eks smørre han mad på bordet, hvor jeg ønsker han tager en tallerken og smørre den på.. Det siger jeg til ham hver gang.. Han er slem til at glemme og børste sine tænder,  hvilket jeg vægter meget højt da jeg ellers ikke har lyst til at kysse og syntes man børster tænder når man går i seng! Så det siger jeg også til ham! 

Vi er opvokset på 2 meget forskellige måder, hvilket jo har rigtig meget at sige! Jeg er fra en kernefamilie, hvor jeg fra start har fået af vide hvad der er rigtigt og forkert! 

Han er opvokset med en far, der drak og en mor der på inden måde kunne/kan finde ud af at være en ordentlig mor. De er flyttet meget og moren har haft flere forskellige mænd. 

Jeg er også af en person, der af og til godt kan fyre en joke af og  måske virke lidt hård i munden.. Og han tager alt lige ind, alt tager han personligt! Også netop på grund af hans barndom.. 

Men jeg ved ikke om vi passer sammen, jeg ved ikke om jeg kan leve med disse ting resten af mit liv?? Jeg er så forvirret og fustræret over det. Og er træt af at der skal være sure miner så tit som der er.. Men på den anden side tænker jeg også, hvordan skal jeg leve uden og når man skal have barn sammen, så bliver man sammen!!

Jeg syntes han er en meget speciel person, jeg faktisk ikke helt ved hvordan jeg skal tackle, og om jeg kan lære at tackle?? jeg aner det ikke... 

Håber der er nogle der kan komme med nogle svar omkring, hvad jeg kan stille op.. 

Du skal mærke på dig selv. kan du klare han er sådan resten af livet. vil du stadig elske ham for det? og ville du være lykkelig? Betyder de gode ting mere end de ikke så gode? kun du selv kan finde ud af hvad du skal. du bliver nød til at mærke efter inderst inde. at have et barn sammen betyder ikke at man skal være sammen. man er sammen fordi man elsker hinanden og ikke kan leve uden.

Du skal mærke på dig selv. kan du klare han er sådan resten af livet. vil du stadig elske ham for det? og ville du være lykkelig? Betyder de gode ting mere end de ikke så gode? kun du selv kan finde ud af hvad du skal. du bliver nød til at mærke efter inderst inde. at have et barn sammen betyder ikke at man skal være sammen. man er sammen fordi man elsker hinanden og ikke kan leve uden.

Anitta Kristiansen skriver:

Du skal mærke på dig selv. kan du klare han er sådan resten af livet. vil du stadig elske ham for det? og ville du være lykkelig? Betyder de gode ting mere end de ikke så gode? kun du selv kan finde ud af hvad du skal. du bliver nød til at mærke efter inderst inde. at have et barn sammen betyder ikke at man skal være sammen. man er sammen fordi man elsker hinanden og ikke kan leve uden.

Jamen lige nu er jeg i vildrede.. Jeg kan ikke beslutte mig for noget som helst, og ved slet ikke hvor han står i det?? 

Jeg vil gerne blive ved ham, pga barnet! Men du har ret, det betyder jo ikke man skal blive sammen fordi man skal have et barn, men jeg syntes bare det er vigtigt! 

Er bange for han vil blive rigtig ked af det, hvis jeg går fra ham og det ved jeg ikke helt om jeg kan bære??

Stop først og fremmest med at være mor for ham, det kan ødelægge/tære ethvert forhold. Det kan godt være du mener det i din bedste mening, men hold nu op. Så længe han ikke rækker hænderne ud imod dig, så har han ikke brug for dine råd. Man skal selv være interesseret, for at være modtagelig. Det er underminerende af ens personlighed. Og det hedder ikke noget for noget, du må bestræbe dig på at ændre det du selv mener er af betydning - HOS dig selv! Hvad han gør, kan du kun kommentere, men ikke ændre. Vil han, gør han det også.

Hasselnødden skriver:

Stop først og fremmest med at være mor for ham, det kan ødelægge/tære ethvert forhold. Det kan godt være du mener det i din bedste mening, men hold nu op. Så længe han ikke rækker hænderne ud imod dig, så har han ikke brug for dine råd. Man skal selv være interesseret, for at være modtagelig. Det er underminerende af ens personlighed. Og det hedder ikke noget for noget, du må bestræbe dig på at ændre det du selv mener er af betydning - HOS dig selv! Hvad han gør, kan du kun kommentere, men ikke ændre. Vil han, gør han det også.

Mener bare, at hvis man ikke kan børste sine tænder og gør sådan noget gris som at smøre mad på bordet.. Det skal mine børn ikke lærer, og det gør de jo hvis de ser at det gør far ikke, jamen hvorfor skal jeg så?? Ved godt der ikke kommer noget ud af at være mor for ham, men syntes bare heller ikke man skal leve med alt???

Anonym skriver:

Jamen lige nu er jeg i vildrede.. Jeg kan ikke beslutte mig for noget som helst, og ved slet ikke hvor han står i det?? 

Jeg vil gerne blive ved ham, pga barnet! Men du har ret, det betyder jo ikke man skal blive sammen fordi man skal have et barn, men jeg syntes bare det er vigtigt! 

Er bange for han vil blive rigtig ked af det, hvis jeg går fra ham og det ved jeg ikke helt om jeg kan bære??

Hvis ikke du ved hvor han står i det så spørg. manden er ikke tankelæser så du får intet svar før du spørger. hvis du er bange for at såre ham følger du ikke dit eget hjerte og vil derfor ikke kunne være lykkelig. Kan godt forstå du ikke vil have han skal være sådan foran dit barn. men hvis ikke han kan ændre de ting er han så moden nok til at tage ansvar for et barn? Hvad er vigtigt at i er to glade forældre eller to ulykkelige? at være sammen om at være forældre betyder ikke ligefrem at man er lykkelig.

Nu er jeg måske lidt skrap (som mine unger siger hvis de ikke gør som de skal)

Men du skriver at han smører mad på bordet, og ikke børster tænder, helt ærligt, han er en voksen mand, det md at smørre mad på bordet ville jeg slet ikke bruge tid på at rette på, der er RIGTIG mange der gør det og det er vel ikke mere gris end at det kan tørres væk igen. Det med tænderne er vel hans eget valg, du har sagt at du ikke har lyst til at kysse ham hvis han ikke gør det, men har du tænkt over at han måske ikke har lyst til at kysse dig hvis du altid er efter ham med sådan nogle (for mig i hvertfald) små ting, vil du virkelg sætte dit parforhold overstyr pga sådan nogle ting. Ja i er opvokset forskelligt så i har forskellige måder at gøre tingene på, jeg er feks vokset op med at man ikke smørre mad på tallerknen fordi tallerkenen bliver grim af det, det bruger man et skærebræt til. Jeg sys måske du skal sætte dig ned og tænke over hva du VIRKELIG sys der er mest vigtigt i et parforhold, om det er at maden bliver smurt på DIN måde og at han børster tænder 3 gange om dagen, eller om det er at i elsker hinanden, har tillid til hinanden og er gode ved hinanden. Personligt foretrækker jeg det sidste langt mere frem for det første.

Louise mortil4 skriver:

Nu er jeg måske lidt skrap (som mine unger siger hvis de ikke gør som de skal)

Men du skriver at han smører mad på bordet, og ikke børster tænder, helt ærligt, han er en voksen mand, det md at smørre mad på bordet ville jeg slet ikke bruge tid på at rette på, der er RIGTIG mange der gør det og det er vel ikke mere gris end at det kan tørres væk igen. Det med tænderne er vel hans eget valg, du har sagt at du ikke har lyst til at kysse ham hvis han ikke gør det, men har du tænkt over at han måske ikke har lyst til at kysse dig hvis du altid er efter ham med sådan nogle (for mig i hvertfald) små ting, vil du virkelg sætte dit parforhold overstyr pga sådan nogle ting. Ja i er opvokset forskelligt så i har forskellige måder at gøre tingene på, jeg er feks vokset op med at man ikke smørre mad på tallerknen fordi tallerkenen bliver grim af det, det bruger man et skærebræt til. Jeg sys måske du skal sætte dig ned og tænke over hva du VIRKELIG sys der er mest vigtigt i et parforhold, om det er at maden bliver smurt på DIN måde og at han børster tænder 3 gange om dagen, eller om det er at i elsker hinanden, har tillid til hinanden og er gode ved hinanden. Personligt foretrækker jeg det sidste langt mere frem for det første.

Louise mortil4 skriver:

Nu er jeg måske lidt skrap (som mine unger siger hvis de ikke gør som de skal)

Men du skriver at han smører mad på bordet, og ikke børster tænder, helt ærligt, han er en voksen mand, det md at smørre mad på bordet ville jeg slet ikke bruge tid på at rette på, der er RIGTIG mange der gør det og det er vel ikke mere gris end at det kan tørres væk igen. Det med tænderne er vel hans eget valg, du har sagt at du ikke har lyst til at kysse ham hvis han ikke gør det, men har du tænkt over at han måske ikke har lyst til at kysse dig hvis du altid er efter ham med sådan nogle (for mig i hvertfald) små ting, vil du virkelg sætte dit parforhold overstyr pga sådan nogle ting. Ja i er opvokset forskelligt så i har forskellige måder at gøre tingene på, jeg er feks vokset op med at man ikke smørre mad på tallerknen fordi tallerkenen bliver grim af det, det bruger man et skærebræt til. Jeg sys måske du skal sætte dig ned og tænke over hva du VIRKELIG sys der er mest vigtigt i et parforhold, om det er at maden bliver smurt på DIN måde og at han børster tænder 3 gange om dagen, eller om det er at i elsker hinanden, har tillid til hinanden og er gode ved hinanden. Personligt foretrækker jeg det sidste langt mere frem for det første.

lige mine ord

en tilføjelse: jeg tror børn har godt af at se at deres forældre har forskellige måder at gøre ting på

Til ts: du skriver at i er vokset op forskelligt og dermed har lært hver sin måde at gøre ting på. I den sammenhæng er det vigtigt at tænke over at det ikke nødvendigvis betyder, at den enes måde er mere rigtig end den andens.