Anonym skriver:
For 1½ år siden tog jeg min mand i en hed samtale (af seksuel karakter) med sin ekskæreste. Det gav mig nogle gevaldige slag i selvtilliden - og i tilliden til ham, men vi snakkede ud om det og kom ret hurtigt videre.
Selvom jeg har tilgivet ham, så er jeg samtidig blevet paranoid, og jeg må indrømme at jeg sommetider tjekker hans Facebook (han har selv givet mig sit login+password) og hans mobil.
For 3 uger siden var han til en genforeningsfest med sin gamle klasse, og i dagene efter virkede han en smule underlig og han snakkede meget om personerne til denne fest (de havde kun været 2 fyre). Jeg er ikke generelt jaloux anlagt, jeg har intet imod at han tager til fester eller i byen uden mig (noget han dog sjældent gør/gider).
Et par dage efter festen tjekkede jeg hans mobil og fandt en lang samtale mellem ham og en pige fra hans gamle klasse. Ikke noget af seksuel karakter - bare sådan noget tak for sidst og at de burde ses noget oftere (venneflokken - ikke kun de 2).
Fint nok - ikke noget mistænkeligt her.
Tjekker dog mobilen igen et par dage efter og ser at han bliver ved med at tage kontakt til hende; spørger til hvad hun laver og hvordan det går. Hun svarer kort og høfligt og det lyder som om det er ham der viser interessen og ikke hende.
Jeg tjekker mobilen i løbet af de næste 8-10 dage men der er ingen samtaler, så jeg ånder lidt lettet op igen. Men så her til aften tjekker jeg igen og ser at han i går skrev til hende at han håbede hun havde det godt - og sådan noget. Måske uskyldigt... men hvorfor bliver han ved med at tage den slags kontakt?
Jeg ved ikke om jeg skal lægge det mindste i det eller om han bare spørger ind til en gammel ven(inde) som han ikke har haft kontakt med i knap 10 år.
Jeg har ikke det mindste imod at han har pigevenner, men så kunne han i det mindste fortælle mig det - han ved godt at jeg ikke har noget imod det 
Måske er jeg bare paranoid - vi venter vores første barn om få uger, og der er ingen tvivl om at hormonerne spiller lidt ind her. Jeg har sådan lyst til at spørge ind til beskederne men ønsker ikke at tage konfrontationen - og ved jo udemærket godt at jeg ikke bør tjekke hans mobil på den måde.
Øv, det er lidt svært. Tror I jeg lægger for meget i det?
Hvad ville I gøre?
Nu helt uden at havde læst de andres svar, for jeg er jo nok ikke helt enig med dem, eller de er nok ret uenige med mig. 
Jeg synes det er helt fair du læser hans beskeder, det med at han snakkede med sin eks osv. den var bare ikke gået her, og her har min kæreste ellers også haft en del med sine eks'er at gøre som jeg ikke fandt mig i... Og slet ikke da jeg var gravid.
Jeg ville konfrontere ham med det, lige på stedet, og helt ærlig du venter hans barn... kunne han ikke have lidt respekt for dig??? 
Jeg vil ikke begynde at komme ind på de ting der er sket her, men kan kun sige jeg føler med dig, og jeg ville hvis jeg havde modet til det, også godt læse min kærestes beskeder osv. men dog kun hvis der var grund til mistillid. Eller i dit tilfælde knækket tillid der skal bygges op.
Jeg siger 
for at du læser hans beskeder, og se så at få snakket med ham. (Jeg havde reageret gravid eller ej, på det.)
