For 1½ år siden tog jeg min mand i en hed samtale (af seksuel karakter) med sin ekskæreste. Det gav mig nogle gevaldige slag i selvtilliden - og i tilliden til ham, men vi snakkede ud om det og kom ret hurtigt videre.
Selvom jeg har tilgivet ham, så er jeg samtidig blevet paranoid, og jeg må indrømme at jeg sommetider tjekker hans Facebook (han har selv givet mig sit login+password) og hans mobil.
For 3 uger siden var han til en genforeningsfest med sin gamle klasse, og i dagene efter virkede han en smule underlig og han snakkede meget om personerne til denne fest (de havde kun været 2 fyre). Jeg er ikke generelt jaloux anlagt, jeg har intet imod at han tager til fester eller i byen uden mig (noget han dog sjældent gør/gider).
Et par dage efter festen tjekkede jeg hans mobil og fandt en lang samtale mellem ham og en pige fra hans gamle klasse. Ikke noget af seksuel karakter - bare sådan noget tak for sidst og at de burde ses noget oftere (venneflokken - ikke kun de 2).
Fint nok - ikke noget mistænkeligt her.
Tjekker dog mobilen igen et par dage efter og ser at han bliver ved med at tage kontakt til hende; spørger til hvad hun laver og hvordan det går. Hun svarer kort og høfligt og det lyder som om det er ham der viser interessen og ikke hende.
Jeg tjekker mobilen i løbet af de næste 8-10 dage men der er ingen samtaler, så jeg ånder lidt lettet op igen. Men så her til aften tjekker jeg igen og ser at han i går skrev til hende at han håbede hun havde det godt - og sådan noget. Måske uskyldigt... men hvorfor bliver han ved med at tage den slags kontakt?
Jeg ved ikke om jeg skal lægge det mindste i det eller om han bare spørger ind til en gammel ven(inde) som han ikke har haft kontakt med i knap 10 år.
Jeg har ikke det mindste imod at han har pigevenner, men så kunne han i det mindste fortælle mig det - han ved godt at jeg ikke har noget imod det 
Måske er jeg bare paranoid - vi venter vores første barn om få uger, og der er ingen tvivl om at hormonerne spiller lidt ind her. Jeg har sådan lyst til at spørge ind til beskederne men ønsker ikke at tage konfrontationen - og ved jo udemærket godt at jeg ikke bør tjekke hans mobil på den måde.
Øv, det er lidt svært. Tror I jeg lægger for meget i det?
Hvad ville I gøre?