Hjælp

Jeg vil ringe til min læge på mandag, men jeg er bare bange for at han bare ikke vil gøre noget ved det

Hold da op  Jeg er helt i chok.  Ved slet ikke hvad jeg skal sige.

Hejsa.

Jeg er meget ked af at læse din tråd. Det må være forfærdeligt at være dig. Jeg tror ikke du kan gøre andet end at kontakte lægen på mandag. HVis du ikke kan vente til mandag så kan du måske ringe til vagtlægen og høre hvad du kan gøre?

Jeg tænker at din nat bliver meget urolig og at du vil vågne hvert øjeblik der er den mindste lyd..

Måske du kan google om der er en psykolog der har sessioner i weekenderne og så selv betale for første omgang med en akut tid i morgen?

Måske du kan kontakte sp ? Har de ikke mere føling med børn og hvad man gør med børns problemer end en læge har ? Min læge fejer det ihvertfald af vejen som trods osv hvis du ringede og forklarede det til ham er jeg sikker på..

Anonym skriver:

Jeg vil ringe til min læge på mandag, men jeg er bare bange for at han bare ikke vil gøre noget ved det

Jeg tror jeg enten vil kontakte Sp, eller selv tage kontakt til en børnepsykolig og så bare gå uden om min læge... hvis du føler din egen læge ikke vil lytte...

Hold da op for en udmelding...

Jeg ville kontakte hele gruppen - læge, SP, pædagog eller skolelærer. Hele vejen rundt, for at få opmærksomhed på det fra start. HVIS det er noget, der kræver beandling af den ene eller anden slags, så skal det højst tænkeligt ske gennem PPR, og det er et virkelig langsommeligt system. Vi snakker måneder før man får en tid. Min venindes søn forsøgte for et par år siden - 8 år gammel - at "tage sit eget liv", da han ikke følte at kroppen kunne rumme ham. Han fik en AKUTtid 3 uger efter hos en psykiater, og der var de ellers allerede i systemet.

Personligt ville jeg derfor selv tage kontakt til en privat psykolog, når jeg havde snakket med læge, SP og pædagog, for også at få den vurdering med hurtigst muligt. Jeg ville ikke turde vente i den tid det tager, før PPR kan tage problemstillingen op.

Jeg håber for jer, at det her er en storm i et glas vand. Det må være frygteligt at ens ene barn viser tgen på at have det rigtig svært og samtidig kan være en potentiel risiko for ens andet barn. Mange tanker og kram herfra

enrigtigfar? skriver:

Hvis din egen læge ikke vil lytte eller bare slår det hen som "drengestreger" - så skifter du læge lige på stedet.

Det kan være alvorligt - det er ikke sikkert, men i mine ører virker det ikke 100% almindeligt for et 6 årigt barn at høre stemmer på den måde.

Så det er læge, sp eller børnepsykolog med det samme.

Held og lykke med det!

Om han faktisk hører stemmer vides ikke... Men for søren det lyder rigtig rigtig skræmmende det der....

Det er bar emed at komme afsted...

Gad vide om man kan tage på psykiatrisk skadestue med et barn i den størrelse? Og VIGTIGT at hvis man kommer ind, at du som mor, eller faren HELE tiden er ved ham, er jeg sikker på, ellers tror han nok han bliver straffet...

Åh hvor er det forfærdeligt for sådan et lille barn, han ved jo tydeligvis godt at det er forkert... PAS NU PÅ hvordan du håndterer det. Lad ham altid mærke at han har dig ved/på sin side. DEt er dety der i første omgang har ladet ham føle sig sikker nok til at fortælle dig det...

6 år, åh søde lille pus dog. 

Jeg tror altså ikke han finder på at sige den slags, uden der er noget rigtighed i det, altså, at hans hjerne siger han skal, selvom han godt ved han ikke må, og at han faktisk ikke har lyst...

Skynd dig, bank i bordet, og gå amok hvis ingen hører efter...

Enrigtigfar, jeg ved godt det ikke var din problemstilling, du var bare lige nærmest, og noget af det jeg ville skrive passede poå hvad du har skrevet lol.... Undskyld, jeg skulle selvfølgelig have citeret TS i stedet for

Anonym skriver:

Min dreng på 6år har lige afsløret en hemmelighed.

Han vil slå sin lillesøster ihjel(hun er 10måneder).

Min dreng, min mand og min datter er ude i badeværelser og gør klar til at gå i seng. stemningen er god og vi hygger os. Mens vi børster tænder ude i badeværelset, så læner min søn sig hen mod mit øre og så hvisker han stille og roligt:

Mor jeg vil slå ......(lillesøsters navn) ihjel.

Jeg siger hvad siger du!! og han hvisker så igen det samme i mit øre. Jeg siger til min mand som står med min lille datter i favnen i døråbningen at de skal gå ind i stuen.  Jeg spørger min dreng hvorfor han siger sådan noget. og han svare så at det er hans hjerne der fortæller ham at han skal gøre det, men at han ikke har lyst.

Jeg spørg om han ikke elsker hende, han svare ja

Jeg spørger ham om han ved hvad ordet slå ihjel betyder. han svare ja.

Jeg spørger om det er fordi han gerne vil have at det skal blive som det var før vi fik hende han svare nej

jeg spørger ham om hans hjerne også lige nu siger at han skal slå sin søster ihjel og han svare ja. 

Han siger at han kan høre den sige det igen.

Jeg bliver lidt panikken og siger til ham at det må han ikke og at han aldrig må gøre hende noget ondt.  Han siger det ved jeg godt mor men min hjerne siger det.

Han var så alvorlig at jeg faktisk tror på ham. 

Fuck hvad gør jeg??? Min dreng og min datter er ellers uadskillelige de leger og pjatter dagen lang og der har ingen ballade været.  Hvad skal jeg gøre, min dreng høre åbenbart stemmer. Kan man ringe til egen læge og få en henvisning til en phsykolog?? Er der nogen der har prøvet noget ligende. 

Åhh kæmpe herfra.. der må bare være så hårdt at høre ens søn have det sådan.. 

Men jeg vil mene at det helt klart er børne- og ungedomspsykiatrien på det nærmeste sygehus du skal have fat i.. 

Tror desværre du oplever meget lang ventetid hvis du selv prøver at få fat i en psykolog.. og du skal jo have en med speciale indenfor børn..