enebarn

Jeg har faet mit drommebarn og har ikke rigtig nogen lyst til at faa mere lige nu. saa der er jo en god mulighed for at guldklumpen bliver enebarn. det har jeg det egentlig godt med men er ogsaa itvivl. jeg vil kunne give et barn mere tid og omsorg og okonomi og saa er der heller ikke al den soskende rivalri.
meen der er jo osse en masse at gaa glip af. og nogle synes det er ligefrem synd for et barn at vare enebarn. men hvad synes i derude. jeg bliver efterhanden spurgt tit og ofte om vi ikke snart skal have flere born af venner og veninder og fremmedejeg vil satte pris paa alle jeres egne meninger og erfaringer om det at vare enebarn

Man skal få det antal børn man føler for, uanset antal.

Jeg er dog af den holdning, at den bedste gave, du kan give dit barn, er søskende.

Hvis man kun orker og ønsker et barn så er der jo absolut ingen grund til eller glæde ved at få flere...men har man overskud og lys, så mener jeg faktisk det er den bedste og største gave man kan give sine børn.
Knus Eva...

Jeg er selv enebarn. jeg ahr elsket det hele min opvækst, men som voksen savner jeg en søsken. Jeg bliver bekymret for at være alene, når mine forældre engang dør... Samtidig med at jeg ikke har nogen jeg har delt alting med.

Så i min opvækst var det fedt!!! Samtidig med at jeg var meget på sygehuset og det havde været frygtelig synd for en søster eller bror, hvis det var sådan. Men jeg vil gerne selv gøre Idun til storesøster. Nu må vi bare se, hvornår.

Men helt klart, ikke verdens undergang at være enebarn Man kan selvfølgelig prøve at hjælpe ungerne til at have et godt socialt liv, når de ikke har søskene.

KRAM

Zafir skriver:

Jeg er selv enebarn. jeg ahr elsket det hele min opvækst, men som voksen savner jeg en søsken. Jeg bliver bekymret for at være alene, når mine forældre engang dør... Samtidig med at jeg ikke har nogen jeg har delt alting med.

Så i min opvækst var det fedt!!! Samtidig med at jeg var meget på sygehuset og det havde været frygtelig synd for en søster eller bror, hvis det var sådan. Men jeg vil gerne selv gøre Idun til storesøster. Nu må vi bare se, hvornår.

Men helt klart, ikke verdens undergang at være enebarn Man kan selvfølgelig prøve at hjælpe ungerne til at have et godt socialt liv, når de ikke har søskene.

KRAM

DE tanker har jeg også gjort mig...det at lade et barn hel alene når man engang ikke er der, ingen at have delt historie med, kun en der får alle forventninger fra forældrene og ingen at dele og glædes minderne med...oplevelser bliver bedre når man ikke kun er en, men har nogen af dele med.
Kun en når forældrene dør, alene om at sige farvel, alene om at elske sine forældre så meget og alene med savnet og minderne.
Og så er der de grimme tanker...den med at miste det eneste barn man har, hvad er der så tilbage...??
Knus Eva, som nød at have min store dreng alene i mange år, men som udover godt kan se på mine drenge nu, at de er hinandens bedste og jeg er knap så vigtig...

Jeg er også enebarn og kan også tilslutte mig, at det mens jeg var barn ikke var noget problem. Der var masser af børn på vejen og lege med og jeg husker at være glad. Dog får man også al opmærksomheden som enebarn og det er ikke altid positivt at stå alene overfor to forældre, når man har lavet ballade og heller ikke altid fedt, at være den eneste til at bære forventningerne videre. Som voksen kunne jeg godt tænke mig at have haft en bror eller søster, som man har en fælles historie med. Men det vigtigste du kan give dit barn må være en god barndom og det er jo kun dig og din mand, som kan bedømme, hvad det indebærer.
Vh Lena

Jeg er også enebarn.
Min barndom har så været knap så herlig og jeg ville ha været rigtig glad for at ha en at snakke med. Jeg havde meget svært ved at snakke med andre og har det stadig og jeg ville ønske jeg havde en søster
Men self hvis Man ved at barnet man har vil ha bedst af at forblive enebarn på grund af økonomi eller forældre eller andet så sys jeg self det er ok...
Man skaa tænke på hvad der er bedst for alle parter

Jeg er enebarn og der har har både fordele og ulemper...

Som barn nød jeg rigtig godt af at mine forældre havde tid kun til mig, men det har på sin vis givet bagslag for mig som voksen. Jeg er blevet førkælet i hoved og mås og havde ingen pligter og derfor heller ikke noget ansvar. Det er en ting jeg har kæmpet meget med som voksen.

Samtidig har jeg været meget ensom. Jeg var meget syg som barn og havde et temperament der sparkede r*v hvilket gjorde det svært for mig at knytte venskaber.. Samtidig så er jeg adopteret... Jeg har altid vidst det og det gjorde absolut ikke mit selvværd bedre. Jeg ved at jeg har en bror et eller andet sted, men har ikke kontakt til ham.

Jeg ville meget gerne have haft søskende i den familie jeg er vokset op i bla også fordi jeg gerne ville have den/dem at trække på nu hvor min far er syg af kræft. Jeg har brug for at snakke om det med en eller anden, men min mor kan af gode grunde ikke overskue det.
Jeg har altid savnet en søskende da jeg altid har ment at vores famlie er lille. Når jeg ikke længere har mine forældre er jeg "kun" mig, da vi ikke har kontakt til resten af familien.

Derfor valgte vi at få de 2 dejlige unger vi har nu.... at der så liiiiige har sneget sig en 3'er med det er kun dejligt.

/Musen5 10+6

jeg kommer så fra en familie hvor jeg har 3 søskende, og har gjort mig mange tanker omkring hvor mange søskende min datter skulle have, og hun skal have mindst 1!! Jeg ved at det ikke bliver inden for de næste 3 år pga økonomi, og det er helt fint, for det gør ikke det helt store at der er nogle år imellem... Hvis du ikke føler for at få et barn mere nu, så lad være, men det kan jo ske at det kommer engang... der er jo ingen der siger at de skal komme lige efter hinanden

Miamaja skriver:

Jeg har faet mit drommebarn og har ikke rigtig nogen lyst til at faa mere lige nu. saa der er jo en god mulighed for at guldklumpen bliver enebarn. det har jeg det egentlig godt med men er ogsaa itvivl. jeg vil kunne give et barn mere tid og omsorg og okonomi og saa er der heller ikke al den soskende rivalri.
meen der er jo osse en masse at gaa glip af. og nogle synes det er ligefrem synd for et barn at vare enebarn. men hvad synes i derude. jeg bliver efterhanden spurgt tit og ofte om vi ikke snart skal have flere born af venner og veninder og fremmedejeg vil satte pris paa alle jeres egne meninger og erfaringer om det at vare enebarn

Tid og omsorg har du rigeligt af til 2, måske du bare skal have nogle år imellem dem Økonomien bliver ikke helt så påvirket af nr. 2 som af nr. 1, mange ting kan genbruges, og der kommer større børnecheck. At søskende rivaliserer er i mine øjne ikke kun noget negativt, de lærer også en masse af hinanden
Når alt det så er sagt synes jeg, du skal følge dit Det er dig, der skal være mor for dit eller jeres børn og dig der ved, hvad der fungerer bedst. De fleste børn er glade for at have søskende, nogle er glade for at være enebørn. Jeg har en lillebror som jeg ikke ser, så jeg er biologisk storesøster men funktionelt set nærmest enebarn. Jeg var glad for min lillebror, da vi var små, nu synes jeg mest han er en belastning, men det er jo simpelthen så individuelt, hvordan man har det med det.
Du behøver jo heller ikke beslutte dig lige nu Tina