Ved ik hvad jeg skal gøre? :(

NadiaSK skriver:

Puha, det lyder som om du er godt frustreret, så vil lige starte med at give dig et STORT

Jeg har selv en søn på lige knap 3 måneder og han er min første, så kan godt nikke genkendende til mange af de ting du skriver.

Som én af de andre skriver, så er det rigtig typisk for mænd, at de har svært ved at forholde sig til de små størrelser, fordi de "ingenting" kan. Min mand har haft den indstilling at han var knap så vigtig her i starten, for han kunne jo ikke amme! Så jeg har kæmpet meget for at få ham til at indse at han er lige så vigtig for vores søn som jeg er.
Han har dog selv vist interesse for den lille, men kun i meget kort tid ad gangen (5min), for han aner ikke hvad han skal sige, gøre osv. så han lægger ham hurtigt fra sig igen - til min store ærgelse... For ja, man ser jo gerne at de har det på samme måde med den lille som vi mødre har det! Men jeg er helt sikker på at det nok skal komme Herhjemme har vi snakket om at han må øve sig i at pludre osv. med den lille, for jeg synes egentlig heller ikke det var nemt i starten, men når man har den lille helt alene, bliver man jo nødt til at fyre et eller andet af for at bryde stilheden, så vi har jo også øvet os

I starten hjalp han til med alt bortset fra amningen selvfølgelig, men efter han er startet på arbejde igen er det mig der står for det meste. Jeg skal bede ham om at skifte, pludre osv. for selv at få et break når han kommer hjem, og det gør han, for han ved godt at jeg har brug for det, men tænker ikke altid så langt selv.

Alle de her ting har vi først lige fået snakket ordentligt igennem, for det hele begyndte at gå ned ad bakke... Jeg bed af ham og omvendt, fordi ingen af os egentlig fik sat ord på hvordan vi havde det! Nu skriver du jo godt nok at I har prøvet at snakke, men at det ikke nytter noget, men kunne du måske gribe samtalen an på en anden måde? Nu ved jeg jo ikke hvordan du gør, men husk at lægge vægt på hvad du føler og ikke hvad der er galt med ham! For så føler han sig angrebet...

OG så husk på at det også kan være noget du gør, som får ham til at isolere sig. Jeg er fx rigtig god til at fortælle, hvordan han skal gøre og ikke gøre i stedet for at lade ham styre det selv Typisk kvinde/mor ting Og det gør at min mand trækker sig - så gider han ikke... Og det kan jeg godt forstå... han er jo ikke ude på at skade drengen på nogen måde... "mor ved bare altid bedst"-genet har jeg bare svært ved at få styr på

Du er velkommen til at skrive en pb, hvis du har brug for det. For det er hårdt at blive forældre, er du gal forholdet bliver sat på prøve! Havde aldrig troet det ville blive så hårdt... man har jo alverdens intentioner inden barnet kommer til verden, og hvor har jeg været dårlig til at efterleve dem...


KÆMPE herfra

Mange tak for den besked. Det er dejligt at vide at andre også har/haft det på lidt samme måde.

Men ja, jeg fortæller næsten altid min kæreste ''sådan skal du gøre, istedet for det du gøre'' eller ''Nej, ikke gør det sådan'' Så tror sku heller ikke at det er lige sjovt altid at være ham.

Jeg ved ikke hvordan jeg ellers skal snakke med ham, end sådan som vi gøre nu. Føler jeg har prøvet på 100 måder, men han bliver så ekstremt hurtig sur Og føler snart ikke at jeg magter mere.. Er altid bange for at vores søn kan mærke at mor og far er sure på hinanden, eller at jeg går og er ked af det. Men føler bare heller ikke at jeg skal finde mig i at blive kaldt en so eller en møg kælling.. 
Efter han har fået et nyt arbejde, er han bare ikke sig selv mere. Han har jo fået nye kollegaer + nye venner på arbejdet. Han er bare total forandret  

Anonym skriver:

Mange tak for den besked. Det er dejligt at vide at andre også har/haft det på lidt samme måde.

Men ja, jeg fortæller næsten altid min kæreste ''sådan skal du gøre, istedet for det du gøre'' eller ''Nej, ikke gør det sådan'' Så tror sku heller ikke at det er lige sjovt altid at være ham.

Jeg ved ikke hvordan jeg ellers skal snakke med ham, end sådan som vi gøre nu. Føler jeg har prøvet på 100 måder, men han bliver så ekstremt hurtig sur Og føler snart ikke at jeg magter mere.. Er altid bange for at vores søn kan mærke at mor og far er sure på hinanden, eller at jeg går og er ked af det. Men føler bare heller ikke at jeg skal finde mig i at blive kaldt en so eller en møg kælling.. 
Efter han har fået et nyt arbejde, er han bare ikke sig selv mere. Han har jo fået nye kollegaer + nye venner på arbejdet. Han er bare total forandret  

Hmm... det med det nye arbejde har jeg måske en forklaring på... efter den samtale vi havde herhjemme, fortalte min mand at hans "get-away" var arbejdet. Han kunne ikke lide at være hjemme fordi der var en dårlig stemning, så når han kunne tog han overarbejde osv. Jeg følte også han var forandret (selvom han ikke havde fået nyt job), men tror det er fordi de prøver at indstille sig anderledes, for at komme igennem hverdagen...

Det er jo heller ikke sjovt at komme hjem til en sur kone/kæreste der hele tiden fortæller hvad man skal gøre og hvad man har gjort forkert! Så kan jeg godt forstå de ser én som en kælling, men om de så lige skulle sige det på den måde, er ikke det sødeste, men tror det er i afmagt/frustration over at alting kører skævt!

Det er bare sådan en dårlig vane at komme ind i, for hvor er det svært at få det vendt rundt igen... det er en kamp (og tro mig, det tager tid) Jeg er på 2. dagen nu - så det er altså ikke fordi jeg er nogen ekspert eller noget Men jeg har indrømmet at jeg har været en kælling og er villig til at gøre noget ved det! Og vi havde bare den bedste dag i går! Ingen sure miner, snakkede pænt til hinanden og der var endda overskud til kys og kram! OG han havde mere overskud til den lille

Så jeg tror på at det kan lykkes, og vi skal passe på med at tage den nemme udvej og bare pakke tingene, for hvor har den idé dog været nærliggende MEN der er jo en grund til at man har valgt at få barn med netop ham! Så man må kæmpe for det - ingen har påstået at det er let. Og den nemmeste måde er at starte med os selv. Så mit bedste råd er - prøv at finde energi og overskud til at snakke pænt, lade ham køre sit show med den lille UDEN at rette! Nyd i stedet at han har ham lidt og hav tiltro til at hans måde at gøre tingene på er lige så god og velment som din! Baby har kun godt af at mærke der er forskel på mor og far

Anonym skriver:

Tak! Hvor du sød. Jeg kommer desværre ikke fra fyn

Men det er ikke fordi jeg syntes det er så hårdt at det er mig der laver alle tingene med vores søn, syntes det er hårdt at han ikke har lyst til at have ham engang imellem.
Og så er jeg rigtig ked af at han har fået SÅ mange andre behov end mig. Fx. gå til fester og alt det man ikke kan lave med et lille barn. Han vil altid have ham passet, og det tror jeg ikke at jeg kan endnu.
Min søster siger godt nok at det nok er en god ting at vi tager til den julefrokost sammen, men føler bare ikke 100% for at skulle få ham passet

Uhh jeg ved godt hvordan du har det. Jeg fik først min søn passet da han var lidt over 2 år (for første gang) og selv dér havde jeg meget svært ved det. Her 2. gang har det været lidt nemmere og min mor har fået lov at passe i 4 timer (jeg var 10 min væk) og den var hård. Hun er 3 måneder og har 100 % kun brug for mig i min verden, he he... så kan godt forstå dig. Ammer du? Hvem ville du føle dig tryg ved at lade passe? 

Øv du ikke er fra Fyn. Måske var din kæreste slet ikke klar til at blive far og har brug for lidt tid til at vende sig til det. Mange mænd er ikke super glade for babyalderen, men det kommer som barnet vokser, - hermed ikke sagt, at det er ok at han ikke deltager, - det ville jeg heller ikke være glad for. Synes du skal tage en snak med ham og så giv dig selv et klap på skulderen for at være en fantastisk mor, der sætter dit barns behov laaaaangt før dine egne 

Knus

1000Ben