Kan i hjælpe og støtte mig nu hvor jeg har brug for det :'(

Anonym skriver:

Jeg ved ikke længere om jeg skal være sammen med min kæreste... Vi har været sammen i 2 år og har en datter på 6 måneder.

Jeg har aldrig været i tvivl om, om jeg elskede ham, og jeg var HELT sikker på det skulle være os for altid. (os to mod hele verden.) Men nu føler jeg ikke noget for ham, ud over at jeg hele tiden bliver irreteret på ham, og lige meget hvad han gør, så føler jeg det er forkert...  Det er synd for ham, og synd for vores datter at vi hele tiden skændes eller bider af hinande... (Hun er vist blevet så vant til det at hun falder i søvn hver gang vi begynder at bide af hinanden ) Jeg har altid sagt man ikke skal blive sammen pga. et barn... Men som det er lige nu føler jeg der kun er to grunde til jeg ikke er gået...

1. vi har en datter der ikke er ret gammel, og ikke forstår hvad der sker.

2. Jeg er bange for hvad jeg skal stille op hvis jeg ikke skal være sammen med min kæreste... bange for hvordan økonomien, studiet og det hele skal hænge sammen når jeg forlader den som gør det hele stabilt... (skal ud og finde en lejelighed, og føler ikke jeg kan snakke med mine egne forældre om det...)

Jeg har MANGE gange sagt til ham jeg ville gå, og hver gang har vi skændtes, grædt lidt og så er det endt med jeg er blevet...  Jeg kan simpelthen ikke holde det ud mere... Men jeg er bange...  

Hvad synes i jeg skal gøre??? kan jeg blive forelsket i ham igen? Eller er den følelse af at elsker ham helt død?  

Jeg hader tanken om at han tænder på andre kvinder, og stikker mig små hvide løgne for ikke at såre mig, over han gerne vil se på andre kvinder, og tænder på andre kvinder osv.

Selvom det ville gøre ondt at han siger det som det er, så vil jeg hellere have det end en løgn om at han ikke er som alle andre mænd, og ikke har lyster som alle andre mænd...

Åh gud... der er så mange ting i det der gør jeg ikke længere ved hvilket ben jeg skal stå på...  Gider ikke mere, men tør ikke gå...

Først et kæmpe

hvis du er sikker på, at du ikke ønsker at være sammen med ham mere, og kun bliver der af praktiske grunde, så synes jeg bestemt at du skal gå fra ham. Hvis han fortæller dig at han tænder på andre kvinder, så skal du da ikke blive der, når du ikke selv har følelser for ham mere.

Når det så er sagt, så kan dine følelser også skyldes den store omvæltning det er at få et barn. Min kæreste og jeg har også haft mange trælse diskussioner og skænderier efter vi har fået vores datter. Der er en masse logistik hele tiden og man har ikke rigtig tid til bare at være kærester..!

Du skal følge dit hjerte!!

liwsmor skriver:

jeg ville give dig en krammer..

kan ikke give dig det rigtigt svar og hvad bedst for dig , men kan give råd hvad jeg ville gør hvis jeg sad i dine bukser nu

1. skriv en liste med positiv og negativ sider

2. når listen med negativ så færdig, skriver du hvorfor dette negativ, og hvad kan jeg gør og hvad kan han gør for det bliver godt ?

3. hvad elsker du ham for? udover han er sød og dejlig og smuk, men mere sådan støtter dig i alt, vise dig til hele verden, mere sådan hvad han gør sig til den bedste.

som par kunne i 

1. skrive liste hver positiv og negativ sider og sig dem overfor hinanden, hårdt men godt, og snak og lave tingene om

2. snak stille og roligt sammen, ikke råbe slå eller noget, hvis i kan det så har i en ting så når man har den ting kan man kunne snakke, hvor den anden skal holde mund og hører på hinanden..

 

det var nok mine råd, jeg sikker på du nok skal klarer det ligemeget hvad .. 

Tusind tak  Vi har før været til at parterpuat (staves?). Men det har bare ikke hjulpet os...

Jeg tror det er en god idé det med at skrive en liste over de ting vi synes er gode og dårlige ved hinanden. osv. tak for rådet.  

Jeg er bare så ked af vi er endt her...

Lunae skriver:

Først et kæmpe

hvis du er sikker på, at du ikke ønsker at være sammen med ham mere, og kun bliver der af praktiske grunde, så synes jeg bestemt at du skal gå fra ham. Hvis han fortæller dig at han tænder på andre kvinder, så skal du da ikke blive der, når du ikke selv har følelser for ham mere.

Når det så er sagt, så kan dine følelser også skyldes den store omvæltning det er at få et barn. Min kæreste og jeg har også haft mange trælse diskussioner og skænderier efter vi har fået vores datter. Der er en masse logistik hele tiden og man har ikke rigtig tid til bare at være kærester..!

Du skal følge dit hjerte!!

Men hvorfor (hvis det skyldes omvæltingen) får jeg det så først sådan her nu?  Burde det ikke være kommet noget før??? Jeg er ikke sikker på noget lige nu, jeg tror bare jeg håber på at følelsen af forelskelse vil dukke op igen...  Savner ham så meget, på en eller anden måde, men på en anden måde kan jeg bare ikke mere...

Anonym skriver:

Men hvorfor (hvis det skyldes omvæltingen) får jeg det så først sådan her nu?  Burde det ikke være kommet noget før??? Jeg er ikke sikker på noget lige nu, jeg tror bare jeg håber på at følelsen af forelskelse vil dukke op igen...  Savner ham så meget, på en eller anden måde, men på en anden måde kan jeg bare ikke mere...

Jeg tror ikke at man kan sætte deadline på sine følelser og nogle gange kommer de med det samme, andre gange senere. Hvordan har du det selv? Er det kun dit forhold til ham der er problematisk for dig eller har du det generelt ikke så godt?

Lunae skriver:

Jeg tror ikke at man kan sætte deadline på sine følelser og nogle gange kommer de med det samme, andre gange senere. Hvordan har du det selv? Er det kun dit forhold til ham der er problematisk for dig eller har du det generelt ikke så godt?

Jeg tror jeg er ret forvirret... jeg kan ikke længere rigtigt finde rundt i mine følelser, og kan ikke finde ud af hvem jeg selv er mere...

Anonym skriver:

Jeg tror jeg er ret forvirret... jeg kan ikke længere rigtigt finde rundt i mine følelser, og kan ikke finde ud af hvem jeg selv er mere...

Det jeg tænker er, at sommetider har man det ikke særlig godt. Tingene bliver besværlige, overskuddet er væk og det hele er bare træls. Man ved ikke hvad man skal stille op og griber ud efter et eller andet konkret, som man kan ændre på, for at få det bedre.

Måske er det sådan du har det med din kæreste. Fordi du selv er forvirret og ked af det, så synes det det er alt for kompliceret også at være kæreste. Du tænker måske, at hvis du ikke havde ham ville det hele vende og du ville få det bedre. Det er desværre ikke altid sådan det hænger sammen.

Jeg ville tage en snak med ham om mine følelser og se hvordan han reagerer.

Anonym skriver:

Tusind tak  Vi har før været til at parterpuat (staves?). Men det har bare ikke hjulpet os...

Jeg tror det er en god idé det med at skrive en liste over de ting vi synes er gode og dårlige ved hinanden. osv. tak for rådet.  

Jeg er bare så ked af vi er endt her...

okay, jeg ked af det ikke hjulpet noget, men måske går i begge ting med noget som i for ud, og måske er ligesom mig der bedste til ude på papiret.. 

jeg håber ihverfald det hjælper lidt, selvom det hårdt

men en ting er sikkert, husk vær kæreste selvom i har et barn, det vigtigt at i kysser, det vigtigt i siger i elsker hinanden, det vigtigt i kigge hinanden ind i øjne, det vigtigt i laver noget samme end at se tv hvert aften. 

en bog jeg lige læst, der hedder kæreste mand, det ikke fordi det handler om mand men mere om kæreste, til familie, til man næsten er ved gå fra hinanden..

der står sofaen ved alt,og hvis man spørger sofaen ved den alt, fordi det var der i var kæreste, der var der i dyrkede sex ligemeget hvad der var i tvet i kysset, i sad næsten oven på hinanden og holdte og nusset hinanden der, og det var der i endte som resten er danmark, med skændes hvad man skal se tv og hvor det endte med sidde i hvert sit rum se hvert sit tv eller hvert sine side og se det i tv den ene parnter har bestemt og ikke  snakke sammen, eller der hvor det endte med når i lægge op til noget sex så skal vi gå i seng og så blive godnat eller hurtigt omgang sex derinde. nogen gange skal man huske tilbage på de første gange i sofaen og prøve og gør de ting der skete i sofaen i starten ..

hvis det du brug for en privat snak er du velkommen til skrive til mig privat

Anonym skriver:

Før vores datter genrede det mig selt ikke, at han gjorde det osv.

(Desværre nej, så har jeg haft meget dårlige erfaringe med mænd, så jeg kan ikke prale af jeg kigger efter andre eller hungre efter andre... pædofil lærer.)

Men nu genre det mig ufatteligt meget... Jeg bliver ked af det hele tiden, og kan ikke døje ham, når jeg tænke på det...  (måske jeg er jaloux over han kan tænde på andre, mens jeg kun tænder på ham...)

Jeg håber jeg kan finde gløden igen, men jeg er begyndt at tvivle...  

Jeg er selv velsignet med en pædofil far, jeg kender til dine tanker, din frygt. Den hjælper dig ikke.

Dine oplevelser er med til at fastholde dig i et usundt mønster, hvor du er destruktiv og på ingen måde på linie med det de andre oplever i en given situation. Du skal have hjælp til at bryde det mønster.

Jeg ved at i region sydjylland er der kognitive psykologer der tilbyder sin hjælp gratis til ofre for pædofili - du skal op til din læge og høre den om det også er sådan i din region. Ellers kan du søge kommunen om hjælp til betaling (Danmark kan vist også?)

Du skal have dit fortidsmonster begravet. Du skal danse på graven, hvor monstret ligger og så skal du nyde at du slap fri. Du skal ære dig selv, fordi du er en overlevende hvor ikke mange kan. Du skal være stolt af du har et forhold, et barn, hvor mange af os fejler og ender i ingenting.

Vi er en speciel race, dig, mig og alle andre der overlevede - det betyder vi kan fungere under et ekstremt pres. Du kan få det til at lykkes, fordi du vil og fordi du sætter dig et mål.

liwsmor skriver:

okay, jeg ked af det ikke hjulpet noget, men måske går i begge ting med noget som i for ud, og måske er ligesom mig der bedste til ude på papiret.. 

jeg håber ihverfald det hjælper lidt, selvom det hårdt

men en ting er sikkert, husk vær kæreste selvom i har et barn, det vigtigt at i kysser, det vigtigt i siger i elsker hinanden, det vigtigt i kigge hinanden ind i øjne, det vigtigt i laver noget samme end at se tv hvert aften. 

en bog jeg lige læst, der hedder kæreste mand, det ikke fordi det handler om mand men mere om kæreste, til familie, til man næsten er ved gå fra hinanden..

der står sofaen ved alt,og hvis man spørger sofaen ved den alt, fordi det var der i var kæreste, der var der i dyrkede sex ligemeget hvad der var i tvet i kysset, i sad næsten oven på hinanden og holdte og nusset hinanden der, og det var der i endte som resten er danmark, med skændes hvad man skal se tv og hvor det endte med sidde i hvert sit rum se hvert sit tv eller hvert sine side og se det i tv den ene parnter har bestemt og ikke  snakke sammen, eller der hvor det endte med når i lægge op til noget sex så skal vi gå i seng og så blive godnat eller hurtigt omgang sex derinde. nogen gange skal man huske tilbage på de første gange i sofaen og prøve og gør de ting der skete i sofaen i starten ..

hvis det du brug for en privat snak er du velkommen til skrive til mig privat

Det du siger med at det var der man havde sex lige meget hvad der var i tv'et... sådan er det ikke længere herm, nu kommer filmen før sex... Han vil hellere se filmen færdig, selvom jeg sidder med åben skjorte og stramme bukser (er ikke super atletisk men bestemt ikke overvægtig)... så ser ham mig ikke... han er ALDRIG spontan tror det måske er sket 1 gang, for tre måneder siden...

Han har kun invireret mig ud og spise os to en gang i de 2 år vi har været sammen... (Skyldes til dels vores økonomi su og mekanikerløn)... men alligevel... vi har ikke været to siden fødslen men altid tre.

Jeg fandt ud af at den softa vi havde sex i første gang har været den sofa han har haft sex med andre mange gange også, og så blev det ødelagt... vi fik en ny sofa, pga fødselsdeprison, og jeg hang mig i det, at den sofa vi sad i hver dag havde han haft sex med andre i...  (virker ret latterligt nu...)

Jonatansmor skriver:

Jeg er selv velsignet med en pædofil far, jeg kender til dine tanker, din frygt. Den hjælper dig ikke.

Dine oplevelser er med til at fastholde dig i et usundt mønster, hvor du er destruktiv og på ingen måde på linie med det de andre oplever i en given situation. Du skal have hjælp til at bryde det mønster.

Jeg ved at i region sydjylland er der kognitive psykologer der tilbyder sin hjælp gratis til ofre for pædofili - du skal op til din læge og høre den om det også er sådan i din region. Ellers kan du søge kommunen om hjælp til betaling (Danmark kan vist også?)

Du skal have dit fortidsmonster begravet. Du skal danse på graven, hvor monstret ligger og så skal du nyde at du slap fri. Du skal ære dig selv, fordi du er en overlevende hvor ikke mange kan. Du skal være stolt af du har et forhold, et barn, hvor mange af os fejler og ender i ingenting.

Vi er en speciel race, dig, mig og alle andre der overlevede - det betyder vi kan fungere under et ekstremt pres. Du kan få det til at lykkes, fordi du vil og fordi du sætter dig et mål.

Nu sidder jeg og stortuder ... du aner ikke hvor lettet jeg er over der er en der kan sætte sig i ens sted... Har aldrig fortalt nogen hvad der skete, kun at jeg ikke ville være på skolen mere, og at jeg gik helt ned med flaget, begyndte at tænke i selvmords tanker, og farvede mit hår både lilla og blå.  Hadet frikvateret hvor han altid kom ned og skulle snakke... og at han ventede på mig om morgenen når man skulle i skole...  

Jeg er ked af du også har været sådan noget igennem, og så endda med en der var så tæt på dig...  Kender følelsen og får gåsehud over det hele...  Kan jeg skrive privat til dig?