Det der kunne have været min svigermor. Hun er stadig (3 år efter) lidt småfornærmet for, at vi ikke brugte hendes dåbskjole. Dvs, en dåbskjole hendes mor lavede til hendes lillebrors dåb. Min mand har aldrig brugt den. Hun tog det også som en selvfølge, at det skulle da naturligvis være den uden at overveje, at vi måske kunne have en anden mening.
Det endte med, at jeg syede en ny dåbskjole selv. Og den kamel måtte hun bare sluge. Det skal siges, at vi ellers har et godt forhold, men hun har måttet finde sig i, at jeg en del gange har sagt stop og sat foden ned, når hun blev for ivrig, og begyndte at ville organisere vores liv for os.
Jeg tror, det er meget vigtigt, at du/din kæreste snakker med hende allerede nu. Ikke fordi I nødvendigvis skal bruge en anden kjole eller ønsker kamp, men hvis hun allerede nu er ved at køre showet, så vil det nok være godt for alle parter lige at snakke situationen igennem. Hun må forstå, at hun ikke er moren men bedstemoren og er nødt til at træde et skridt tilbage og overlade ansvaret og beslutningerne til jer. Og I må få fortalt, hvor I gerne vil, at grænserne skal gå, og hvad I ønsker, både for barnet generelt og fra hende. Det lyder jo, somom hun gerne vil bidrage med noget positivt, og det er jo også flot, men det er nok også enklere for hende at finde ud af at gøre det på en god måde, hvis I fortæller hende, hvad slags hjælp I har behov for/gerne vil have.
Det er ikke altid enkelt for de kommende bedsteforældrer at finde ud af sin nye rolle. De mener somregel ikke noget ondt med det, men det kan godt være virkelig irriterende, og man kan godt føle sig totalt overkørt. Selvom det ikke er så enkelt, så er man bare nødt til at få sagt stop, hvis de går over ens grænser.
Gratulerer med graviditeten og lykke til med alle forberedelserne.
