!6 måneder gammel og for store forventninger?

Det er jo forskelligt hvad børn kan i hvad alder..

Vores Anna-Sophie har altid vært fremme i skoen.. Og der for forventer jeg også noget af hende.. hun blev to i sep. og kan selv tage sin flyverdragt på og lyne og støvler på.. (ikke altid hun gider, men hun kan) her hjemme siger vi tak for mad og må jeg gå fra det har hun sagt siden hun var 1 1/2.. ikke at det lød rigtig men hun sagde det...

Men at man opdrager sin børn til og være selvstændig og lære dem nogle ting er for mig helt i orden... også længe han syntes det er sjovt og lære, kan jeg ikke se det forkerte i det

Hej

Når Richard er 16 mdr. vil jeg bestemt forvente at han ikke smider med maden/hans tallerken/glas!! Det er helt naturligt at forvente af et barn på 16 mdr og det er noget alle normale børn vil kunne. Det kan de i hvert fald alle sammen i den vuggestue hvor Richard går. Der sidder de så pænt og spiser og drikker uden unødigt/ulødigt svineri.  De siger også be om, og sidder ikke og skriger til de får hvad de tænker på.

Når 3 pædagoger kan få 15 børn til det, så kan en mor vel også få hendes barn til det? Det satser jeg i alt fald stærkt på at jeg kan

Så nej, jeg synes ikke du gør det forkert.

Men jeg VED af erfaring at folk med mindre velopdragede unger, de synes ofte at dem med velopdragede børn er for strenge. Og det siger vel sig selv, fordi ellers havde de vel holdt lidt mere hånd i hanke med opdragelsen af deres egne børn.

Mor og meget mere skriver:

Jeg tror, man skal opleve situationen for at kunne vurdere, om du stiller for store krav eller ej. Blot mener jeg, du stiller det meget sort/hvidt op i ovenstående citat - lige så sort/hvidt som vedkommende, der mener, du stjæler din søns barndom.

Ingen accepterer vel, at de intet kan gøre for at forme barnets personlighed og ansvarsfølelse - men om man mener, det sker ved at lære barnet pæne spisevaner i 16-månedersalderen, er dybt subjektivt. Jeg kan forstå, du har følt dig kritiseret og under pres, men ved at stille det op på den måde, du gør, insinuerer du jo selv, at de, der ikke stiller tilsvarende krav, intet gør for at forme barnets ansvarsfølelse.

Du er løbet ind i den første af mange diskussioner og uenigheder om, hvad man "må" og ikke må som forælder - og dem vil du møde masser af, eftersom facitlisten ikke eksisterer, og vi mennesker gør tingene forskelligt. Det er strengt at ty til udsagn om, at du stjæler hans barndom - men i dit sted ville jeg prøve at holde fast i, at du gør tingene på din måde, og at den næppe er hverken mere eller mindre rigtig end andre forældres - den er bare din.

Naturligvis. Efter samtale med min mor, har jeg erfaret at det åbenbart er et udbredt problem, at man retter på hinanden som forældre. Sikke erfaringer man skal have sig.

Jeg har samtidigt konkluderet at jeg er en forholdsvis kontant person, når der bliver bjæffet ordre herfra er man sjældent i tvivl om jeg mener det eller ej - er man en "blød forælder" kan det sagtens lyde som om det er en militærtræningslejr. Det kan jeg da godt se. Men er helt enig med dig i at det at sige jeg stjæler hans barndom, er alt for langt ude!

Og - jeg er da villig til at indrømme at jeg synes opdragelsesstilen er ændret drastisk på de 30 år jeg har nået at være med, ikke nødvendigvis til det bedre. Måske den sande forskel på dem og jeg, er at jeg mener at det er sundt for børn at have indiskutable, faste rammer i deres tilværelse, hvor mine veninder mere er "lad os have en samtale om vores betingelser" typen.

Jeg tager kritikken med oprejst pande, jeg har en social, kærlig og åben dreng, så et eller andet sted, må vi gøre det rigtige..

Mor til 2, snart 3 skriver:

Det er jo forskelligt hvad børn kan i hvad alder..

Vores Anna-Sophie har altid vært fremme i skoen.. Og der for forventer jeg også noget af hende.. hun blev to i sep. og kan selv tage sin flyverdragt på og lyne og støvler på.. (ikke altid hun gider, men hun kan) her hjemme siger vi tak for mad og må jeg gå fra det har hun sagt siden hun var 1 1/2.. ikke at det lød rigtig men hun sagde det...

Men at man opdrager sin børn til og være selvstændig og lære dem nogle ting er for mig helt i orden... også længe han syntes det er sjovt og lære, kan jeg ikke se det forkerte i det

Skønt jeg ikke er den eneste - jeg tror på vi vokser som mennesker af udfordringer. Hvorfor skulle det dog være anderledes med en hjerne på ganske få år?!

DK skriver:

 

Men jeg VED af erfaring at folk med mindre velopdragede unger, de synes ofte at dem med velopdragede børn er for strenge. Og det siger vel sig selv, fordi ellers havde de vel holdt lidt mere hånd i hanke med opdragelsen af deres egne børn.

 

Uuuuuhhhhhhh - du mere modig end jeg er - for jeg havde godt tænkt den tanke, men turde sq ikke skrive den af frygt for at blive offentligt hængt ud og lynchet på det lokale torv!

Valgte at opføre mig pænt, er vild med du ikke gjorde det

Jonatansmor skriver:

Uuuuuhhhhhhh - du mere modig end jeg er - for jeg havde godt tænkt den tanke, men turde sq ikke skrive den af frygt for at blive offentligt hængt ud og lynchet på det lokale torv!

Valgte at opføre mig pænt, er vild med du ikke gjorde det

Hihi, ja man kan hurtigt blive hængt ud!!!

Men jeg er helt enig med både dig og DK...

Min søn er 6 mdr og jeg forsøger at lære ham at spise pænt allerede nu. Altså ikke noget med at stoppe fingrene i munden, når vi spiser grød og mos... Det er griseri og jeg kan ikke klare børn, der er smurt ind i mad...

Det kan hurtigt komme til at lyde strengt for udenforstående, men vi er altså kærlige forældre, der ønsker det bedste for vores barn, derfor er tidlig start på god opdragelse nødvendigt, synes vi. Og jeg synes, børn har bedst af faste rammer. Og de kan da ligeså godt lære tingene fra start, når man kan se, de er der, hvor de er; f.eks at tage strømper på. Eller spise pænt... 

Og jeg synes måske også, der de senere år har været en tendens til, nærmest at lade børnene bestemme alt selv, og ikke opdrage og lære dem at de voksne bestemmer. Det synes jeg er synd, for efter min mening, har de brug for at vide, vi er der til at tage beslutninger for dem, så de ikke selv skal bryde deres små hjerner, med ting de ikke er klar til...

Men vi er jo alle så forskellige og jeg går ud fra/håber at alle forældre gør det, de mener, er bedst for lige netop deres barn...

marloutti skriver:

Hihi, ja man kan hurtigt blive hængt ud!!!

Men jeg er helt enig med både dig og DK...

Min søn er 6 mdr og jeg forsøger at lære ham at spise pænt allerede nu. Altså ikke noget med at stoppe fingrene i munden, når vi spiser grød og mos... Det er griseri og jeg kan ikke klare børn, der er smurt ind i mad...

Det kan hurtigt komme til at lyde strengt for udenforstående, men vi er altså kærlige forældre, der ønsker det bedste for vores barn, derfor er tidlig start på god opdragelse nødvendigt, synes vi. Og jeg synes, børn har bedst af faste rammer. Og de kan da ligeså godt lære tingene fra start, når man kan se, de er der, hvor de er; f.eks at tage strømper på. Eller spise pænt... 

Og jeg synes måske også, der de senere år har været en tendens til, nærmest at lade børnene bestemme alt selv, og ikke opdrage og lære dem at de voksne bestemmer. Det synes jeg er synd, for efter min mening, har de brug for at vide, vi er der til at tage beslutninger for dem, så de ikke selv skal bryde deres små hjerner, med ting de ikke er klar til...

Men vi er jo alle så forskellige og jeg går ud fra/håber at alle forældre gør det, de mener, er bedst for lige netop deres barn...

Som taget ud af mine tanker.

Jeg synes der er en stigende tendens til at børn bliver konger i deres eget univers og forældre (og vi andre) skal indrette os efter dem. Jeg ser børn der nærmest kan nedlægge veto i beslutninger omkring familieferier, nye biler, møbler, aftensmad... tøj... Jeg vælger at tro på at barndommens naivitet skal beskyttes så vidt som muligt og disse beslutninger er med til at danne et sind, der altid er på overarbejde - eller ihvertfald en barnehjerne der ikke fokuserer på de virkeligt vigtige ting: At lege, dannes, formes.

For du har fuldstændigt ret: Jeg elsker ikke min dreng mindre end dem, bare fordi jeg stiller krav som jeg synes matcher hans evner og intelligens. Jeg synes faktisk at jeg, via mine krav og forventninger, ruster ham til en tilværelse hvor du muligvis er din egen konge i dit eget univers, men skal indrette dig efter alle de andre konger der også er.

Jonatansmor skriver:

Som taget ud af mine tanker.

Jeg synes der er en stigende tendens til at børn bliver konger i deres eget univers og forældre (og vi andre) skal indrette os efter dem. Jeg ser børn der nærmest kan nedlægge veto i beslutninger omkring familieferier, nye biler, møbler, aftensmad... tøj... Jeg vælger at tro på at barndommens naivitet skal beskyttes så vidt som muligt og disse beslutninger er med til at danne et sind, der altid er på overarbejde - eller ihvertfald en barnehjerne der ikke fokuserer på de virkeligt vigtige ting: At lege, dannes, formes.

For du har fuldstændigt ret: Jeg elsker ikke min dreng mindre end dem, bare fordi jeg stiller krav som jeg synes matcher hans evner og intelligens. Jeg synes faktisk at jeg, via mine krav og forventninger, ruster ham til en tilværelse hvor du muligvis er din egen konge i dit eget univers, men skal indrette dig efter alle de andre konger der også er.

Jeg er simpelthen SÅ enig!!!!! Kunne ikke have skrevet det bedre selv!!!

He he he Nu er det jo ikke myntet på nogen specifik herinde, så jeg håber ikke at der er nogen der føler sig ramt.

Jeg synes at man bør opdrage sin børn som man selv synes er bedst. Jeg har meget respekt for de forældre der ikke-opdrager, for hold da op et SLID det må være, med børn der ikke hører efter, der skriger, kaster med mad/ting/sig selv osv. Jeg tager meget hatten af for de forældre der orker det dag ud og dag ind.

Men det gør jeg ikke. Det er naturligvis ikke ordnung muss sein. Det er jo bare om at finde et fælles fodfæste hvor både børn og voksne kan have det rart sammen. Og jeg er enig med jer i at man jo må kigge på sit enkelte barn og se hvad det barn kan og evner og så forlange det!

Og jeg er enig med dig der skrev, at det da kun er kærlighed og tillid til barnet at forvente at de gør det de kan!

Jeg vil sige det er fra det enkel barn og gøre for der er meget forskel på hvordan børnene er og ingen børn er ens og derfor er der næsten flere måder og skal behandle ind der er børn. for nogle børn er moden og forstår et nej andre er mere barn og der er længere tid til der skal begynde og sige det, men det er altid godt og lære dem i en tidlig alder hvad man må og ikke må