NadjaKoch skriver:
Jeg har et dilemma, som jeg godt kunne tænke mig at få andres input på:
Min kæreste er lige blevet optaget i militæret, skal starte til december, på 8 måneders uddannelse, og derefter udsendes i 6 måneder.
Jeg har et brændende ønske om snart at få en baby, og har haft det i laaang tid. Vi er dog ikke gået i gang med det, da min kæreste har søgt ind af flere omgange, og vi har stået lidt i en standby-position.
Lige nu snakker vi om to muligheder: Enten at vi giver det et forsøg, og jeg prøver at blive gravid, næste gang muligheden er der, så ville jeg ca kunne nå at føde, inden han skulle afsted. Eller at vi forsøger lige inden han tager afsted.
Fordelene ved mulighed 1, er at han er hjemme og følge graviditeten, og hjælpe mig, hvis det bliver hårdt. Så ville han jo så være væk efterfølgende i 6 måneder...
Fordelene ved mulighed 2, er at han selvfølgelig når at komme hjem, være med til fødsel og babys start på livet - men så er han der ikke for mig under graviditeten.
Åha, jeg ved slet ikke hvad jeg selv helst vil, og kan godt se at der ikke er noget af det der er ideelt. Men ønsker mig sådan en baby... og... (ved godt det er egoistisk, set i lyset af babys fremtid...) men... hvad hvis der sker min kæreste noget? Vil gerne have noget af "ham"...
Det er svært, og jeg ved ikke om det er noget der kan give mening for andre.
jeg ville prøve op til han skulle udsendes, også håbe på "gevinst". Så er han hjemme når du skal føde og hjemme i starten af barnets levetid... som jeg synes er vigtigt for både barnet og dig...
