Lisbeth1985 skriver:
Vi har taget en stor beslutning i dag. Vi tager en lang pause fra fertilitetsbehandling, hormoner, scanninger og alle humørsvingningerne. Særligt jeg er brugt op. Min krop er træt efter 14 måneder i konstant behandling og mit overskud er forsvundet. Jeg kan ikke længere finde glæden og troen på, at alle behandlingerne en dag vil resultere i vores meget ventede ønskebarn
Det er ikke et farvel for altid. Jeg vender tilbage, når jeg engang er klar igen. Hvornår kan kun tiden vise.
Jeg vil så vidt muligt forsøge at holde mig væk fra baby.dk, da denne fantastiske side desværre er forbundet med alt det, der er så svært - alt det som jeg har brug for en pause fra. Men jeg kommer til at savne jer alle rigtig meget og jeg ved, at i ofte vil være i mine tanker - jeg hepper på jer alle og jeg håber, at i er langt væk fra denne gruppe, når jeg engang vender tilbage
De kærligste tanker og de største
fra Lisbeth
Jeg er bare så ked af, at I skulle igennem alt dette igen, jeg tænker på jer! 
Jeg holder selv semi-pause for at lade op til næste forsøg. Det er vigtigt at fjerne fokus, tror jeg. Jeg håber I får en masse gode ting ud af pausen og især finder troen og overskuddet igen.
Du kan altid skrive til mig bare der er det mindste, og ellers glæder jeg mig meget til, at du kommer tilbage.
Store krammer, fra Line 




Anmeld