Hos os kører vi en politik, hvor vi ikke laver noget postyr over ting, som barnet ikke vil have. Der skal være lidt af alt af middagen på tallerknen, og så er det op til barnet, hvad det spiser. Ofte smager de så også på de ting, de i udgangspunktet ikke ville have.
Jeg tror, det værste man kan gøre er at tvinge børnene til at spise.
Hvis en af vores en dag f eks kun vil spise kartofler og sovs, så er det ok, men de får ikke mere af det, før de har spist en del kød/grøntsager. En del gange laver vi en handel a la "hvis du vil have mere kartoffel, skal du først have spist den del af kødet/dine gulerødder". Så lægger vi den del som skal spises lidt fra de andre ting, så det er tydeligt, hvilken mængde, der er snak om. Så må barnet selv tage valget. Som regel bliver det spist. Hvis de har spist meget lidt til middag spørger jeg dem før de skal i nattøjet, om de vil have en skive. Nogen gange siger de ja, nogen gange nej, men så ved jeg da, at de ikke skal ligge i sin seng og være sultne helt til næste morgen.
Vi laver ikke noget postyr over mad, som ikke bliver spist op. - i hvert fald ikke så længe, de ikke selv har øst op/bedt om mer. Generelt får de ingen opmærksomhed for ikke at spise. Hvis den ældste klager over at "jeg kan ikke lide det og det og det" er svaret "jammen, så spis reste", og så snakker vi forældrer om andre ting.
Det fungerer hos os, men børn er jo forskellige. Hvis de begyndte at vise tegn til underernæring/fejlernæring, måtte vi jo ændre fremgangsmåde, men de spiser/smager på det meste egentlig, og så går det lidt i perioder, hvad de gerne vil have. Vi prøver også at variere menuen mest mulig med alt fra fisk på mange måde over farsretter og koteletter til pasta, gryderetter, hjemmelavet pizza, salater og wok.
