Er nogle gange væk hele natten :(

Jeg synes slet ikke det er iorden at han gør sådan overfor jer. Var det mig ville jeg blive skiftevis mega bekymret for om der var sket ham noget eller om han havde været sammen med en anden eller sådan noget.

Jeg synes du bør tage en alvorlig snak med ham om det, og slå fast hvor du står i det, og hvad du kan acceptere og ikke kan. For på mig lyder det ikke som om han har lyst til at være sammen med dig og jeres barn.

En helt anden ting er, at i mine øjne er 2-3 gange ude/i byen (eller hvad de nu laver) om måneden for meget at være ude, når man har kone/kæreste og barn!

FrkT skriver:

Jeg synes slet ikke det er iorden at han gør sådan overfor jer. Var det mig ville jeg blive skiftevis mega bekymret for om der var sket ham noget eller om han havde været sammen med en anden eller sådan noget.

Jeg synes du bør tage en alvorlig snak med ham om det, og slå fast hvor du står i det, og hvad du kan acceptere og ikke kan. For på mig lyder det ikke som om han har lyst til at være sammen med dig og jeres barn.

En helt anden ting er, at i mine øjne er 2-3 gange ude/i byen (eller hvad de nu laver) om måneden for meget at være ude, når man har kone/kæreste og barn!

Jeg blev også engang altid bekymret, men det gør jeg ikke mere... Nu kender jeg ham....

Jeg tror nu ikke det er fordi han ikke vil være sammen med os, for han er jo hjemme alle de andre dage, men der er bare de der par gange om måneden, hvor han er væk i lang tid af gangen, og nogen gange uden at give besked, eller sige et og gøre noget andet... Og det er det jeg synes er dybt forkert i min verden! Det ta'r jo ikke hundrede år liiige at ringe eller sende en sms....

Jeg synes ikke det er i orden, at han ikke giver besked om han kommer hjem eller sover ude. Samtidig synes jeg også 2-3 gange om måneden er for meget når man har partner og barn, men det er en anden diskussion. Det mindste han kan gøre er at lave en klar aftale med dig og overholde den! Jeg ville ikke selv kunne holde det ud i længden. Uanset om det var en gammel vane jeg havde valgt at leve med, eller ej.

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

Jeg synes ikke det er i orden, at han ikke giver besked om han kommer hjem eller sover ude. Samtidig synes jeg også 2-3 gange om måneden er for meget når man har partner og barn, men det er en anden diskussion. Det mindste han kan gøre er at lave en klar aftale med dig og overholde den! Jeg ville ikke selv kunne holde det ud i længden. Uanset om det var en gammel vane jeg havde valgt at leve med, eller ej.

Du fik det også skrevet lige præcis som jeg mener det, 100%! 

FrkT skriver:

Du fik det også skrevet lige præcis som jeg mener det, 100%! 

 Jeg ville personligt ikke kunne leve med det. Håber TS ikke føler sig forkert eller som en snerpe, fordi hun føler som hun gør. Det kan man jo hurtigt komme til.

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

 Jeg ville personligt ikke kunne leve med det. Håber TS ikke føler sig forkert eller som en snerpe, fordi hun føler som hun gør. Det kan man jo hurtigt komme til.

 

Bestemt!

Og jeg ville slet heller ikke kunne leve med det.... heldigvis har jeg også en mand som aldrig kunne finde på det, vi har rigtig svært ved at sove fra hinanden en enkelt nat af nød, det er for hårdt... og vi tager heller ikke sådan rigtigt "ud" hver for sig, vi hygger os som regel med vores venner sammen... så jeg føler mig bestemt heldig for at jeg ikke selv er i hendes situation.

Men håber de finder en løsning!

Anonym skriver:

Hej piger..

Sidder herhjemme (igen) alene.. Min kæreste var hjemme ved en kammerat i går aftes, og det var også bare okay med mig, men så blev han væk hele natten - hørte fra ham kl. 1 i nat, og så først igen her kl. 11, hvor han vågnede på sin vens sofa! Det skal så lige siges, at han sagde igår aftes, at han kom hjem og sov...

Og det er ikke første gang det er sket... Han har gjort det en del gange før, og har sagt til ham, at det er helt i orden med mig, at han er sammen med sine venner, bare han lige skriver, om han kommer sent hjem osv. Men han overholder det ikke ret tit, synes jeg... Og nogen gange har han skrevet at han kommer sent hjem, men så kommer han slet ikke før næste dag!

Det gør mig vildt ked af det, at han ikke sover hjemme.. Det synes jeg da i det mindste man kan gøre, når man har været ude hos en ven hele aftenen! Eller er jeg galt på den?

Jeg synes, at det er logisk sans, at når man har en familie, så sover man sammen alle sammen derhjemme om natten (Medmindre man er i en anden by og besøge en ven, så er det jo ikke helt det samme...)

Jeg mener, man burde da have lyst til, at komme hjem..? Det føler jeg bare ikke han har, når han laver det nummer der... Og når jeg så skriver og ringer, så er han ikke til at få fat i! Bliver så vred.... Det er ikke fordi han gør det hver anden dag, men måske 2-3 gange om måneden... Det synes jeg er for ofte, når vi har et barn sammen! 

Nu er kl. 13.20, og han er ikke kommet hjem endnu - totalt uacceptabelt, synes jeg! Jeg har sagt til ham, at jeg ikke kan lide, når jeg ikke kan få fat på ham, og at han bliver væk hele natten og morgenen... Men det er åbenbart ikke sivet ind endnu, og da jeg skrev med ham til formiddag blev han nærmest sur på mig over, at jeg var sur på ham..?! Han skrev "jamen jeg faldt jo bare i søvn" og "slap dog af, jeg ser ikke mine venner særlig tit" - Synes sgu ikke det er for meget at forlange, at han sover herhjemme!

Sorry det blev lidt langt... skulle bare lige ud med det!

ville sku ikk føle mig særlig tryg ved at han er sådan .. ! ..  nu kender jeg ham selvfølgelig ikk ..

Er han meget ung?? Det lyder som noget en meget ung, og lidt umoden mand ville gøre. Hvor om alting er, så er det respektløst over for dig, når han ikke holder jeres aftale......... Det bør du fortælle ham...........

Anonym skriver:

Hej piger..

Sidder herhjemme (igen) alene.. Min kæreste var hjemme ved en kammerat i går aftes, og det var også bare okay med mig, men så blev han væk hele natten - hørte fra ham kl. 1 i nat, og så først igen her kl. 11, hvor han vågnede på sin vens sofa! Det skal så lige siges, at han sagde igår aftes, at han kom hjem og sov...

Og det er ikke første gang det er sket... Han har gjort det en del gange før, og har sagt til ham, at det er helt i orden med mig, at han er sammen med sine venner, bare han lige skriver, om han kommer sent hjem osv. Men han overholder det ikke ret tit, synes jeg... Og nogen gange har han skrevet at han kommer sent hjem, men så kommer han slet ikke før næste dag!

Det gør mig vildt ked af det, at han ikke sover hjemme.. Det synes jeg da i det mindste man kan gøre, når man har været ude hos en ven hele aftenen! Eller er jeg galt på den?

Jeg synes, at det er logisk sans, at når man har en familie, så sover man sammen alle sammen derhjemme om natten (Medmindre man er i en anden by og besøge en ven, så er det jo ikke helt det samme...)

Jeg mener, man burde da have lyst til, at komme hjem..? Det føler jeg bare ikke han har, når han laver det nummer der... Og når jeg så skriver og ringer, så er han ikke til at få fat i! Bliver så vred.... Det er ikke fordi han gør det hver anden dag, men måske 2-3 gange om måneden... Det synes jeg er for ofte, når vi har et barn sammen! 

Nu er kl. 13.20, og han er ikke kommet hjem endnu - totalt uacceptabelt, synes jeg! Jeg har sagt til ham, at jeg ikke kan lide, når jeg ikke kan få fat på ham, og at han bliver væk hele natten og morgenen... Men det er åbenbart ikke sivet ind endnu, og da jeg skrev med ham til formiddag blev han nærmest sur på mig over, at jeg var sur på ham..?! Han skrev "jamen jeg faldt jo bare i søvn" og "slap dog af, jeg ser ikke mine venner særlig tit" - Synes sgu ikke det er for meget at forlange, at han sover herhjemme!

Sorry det blev lidt langt... skulle bare lige ud med det!

Vil lige give dig en .

Har desværre ikke andet at sige, end at det ville jeg aldrig finde mig i. Kald mig bare hysterisk. Men når det er gentagende gange, så står jeg altså af.

Jeg kan godt forstå du er ked.

Det er både umodent og barnligt..og der var ingen af mine partnere i livet, der havde budt mig det.
Enten er man par og så sover man hjemme, med mindre man skal passe sit arbejde, på kursus eller sådan noget..eller måske som du siger...måske en sjælden gang besøge en ven i den anden ende af landet, men ellers...nej.

Så du må sætte dig ned med ham..og få fortalt ham, at nu går den ikke længere..han må se at blive voksen..og så spørg ham om hans forældre også gjorde sådan da han var barn.
Nu har han selv barn, og så er det tid at stoppe med den ungkarletilværelse og tage et ansvar, og ikke gå der og såre dig.

Kærligst
Sussie