At blive gift mere end 1 gang..

Hvad mener I om det ?

Min kæreste og jeg sad forleden og snakkede om "når vi engang skal giftes". Vi snakkede om hvordan vi ville holde det og vi er enige om at det skal være det helt store, i kirke, hvid kjole og det hele. Og jeg har altid vidst at det er sådan min bryllupsdag skal være. For jeg skal kun giftes 1 gang i mit liv. 

Jeg har det sådan, at jeg simpelthen vil føle mig dum at have været igennem det helt store bryllupsræs med én jeg var overbevist om var den eneste ene. Og så viser det sig at det var det slet ikke. Man møder så en ny og NU er man sikker på at han er den eneste ene. Men hvorfor skulle det være anderledes anden gang? Så skal man igennem det samme ræs igen, velvidende at man har gjort det før, og der holdt det ikke. 

For mig er løftet om at ære og elske til døden skiller, et stort løfte. Derfor gifter jeg mig først når jeg er så sikker som jeg føler at jeg kan blive. Og holder det ikke (7-9-13 for at det selvfølgelig holder) jamen så er jeg færdig med at blive gift. Kan ikke love de samme ting igen, når jeg ikke kunne overholde det første gang.

Men hvordan har I det med det? Er nogen af jer gift flere gange?

Det skal ikke være en debat om rigtig og forkert, er bare nysgerrig efter at høre forskellige meninger

Jeg har været gift før - kæmpe bryllup, hvid kjole osv osv

Og jeg er gift igen! Jeg synes det var til grin og skulle gennem hele turen igen, så vi blev gift på rådhuset da jeg var gravid med vores 1. barn.

Jeg skal kun giftes en gang. Ikke noget rådhus med en anden hvis uheldet skulle være ude. Jeg føler den mand jeg gifter mig med til næste år er manden i mit liv. Dog er jeg med på ideen om at forney løfter i fremtiden, men ikke et nyt brylluppet med en ny mand.

For mig et det at blive gift en ting man kun gør hvis man er sikker i sin sag og er klar på at binde sig for resten af livet. Hvis det skulle ske vi bryder op i fremtiden og en ny mand kommer ind i mit liv må han være afklaret på jeg ikke vil giftes igen. Min mor har sagt det er en dum tankegang at have og man aldrig kan vide sig sikker, hun har sikkert ret, men jeg tror bare ikke på at blive gift med mere end en. Selvfølgelig kan jeg ikke vide mig sikker på N forbliver hos mig resten af livet, men jeg vil da gøre mit til det

Jeg tror hellere ikke lysten til at skulle igennem det hele en gang til ville være der. Man kan vel godt sige i mine øjne er bryllup en lidt 'hellig' ting, som man skal prise sig lykkelig for at kunne/kan opnå og være glad for man har fundet den person som gør ens hverdag lidt sjovere.

N har dog været gift før, men sagt med hans egne ord var det fordi han følte hans liv var nået til det punkt hvor man bare skulle gifte sig for at være gift. Og det var tydeligt at der ingen kærlighed var i det forhold. Selvfølgelig elsker jeg ham ikke mindre for det

Det er da okey folk bliver gift for anden trejde gang, det er bare ikke mig. Min mor er gift for anden gang, og det har jo så vist sig at være lykken for hende, jeg ville bare aldrig kunne gøre det. Stå og love de samme ting til en ny mand, nej det er forkert i mit hovede

LunaLykke skriver:

Hvad mener I om det ?

Min kæreste og jeg sad forleden og snakkede om "når vi engang skal giftes". Vi snakkede om hvordan vi ville holde det og vi er enige om at det skal være det helt store, i kirke, hvid kjole og det hele. Og jeg har altid vidst at det er sådan min bryllupsdag skal være. For jeg skal kun giftes 1 gang i mit liv. 

Jeg har det sådan, at jeg simpelthen vil føle mig dum at have været igennem det helt store bryllupsræs med én jeg var overbevist om var den eneste ene. Og så viser det sig at det var det slet ikke. Man møder så en ny og NU er man sikker på at han er den eneste ene. Men hvorfor skulle det være anderledes anden gang? Så skal man igennem det samme ræs igen, velvidende at man har gjort det før, og der holdt det ikke. 

For mig er løftet om at ære og elske til døden skiller, et stort løfte. Derfor gifter jeg mig først når jeg er så sikker som jeg føler at jeg kan blive. Og holder det ikke (7-9-13 for at det selvfølgelig holder) jamen så er jeg færdig med at blive gift. Kan ikke love de samme ting igen, når jeg ikke kunne overholde det første gang.

Men hvordan har I det med det? Er nogen af jer gift flere gange?

Det skal ikke være en debat om rigtig og forkert, er bare nysgerrig efter at høre forskellige meninger

Jeg har det fuldstændigt lige som dig! Blev jeg skilt (7 9 13), så ville jeg nok heller ikke gå så meget op i bryllup en evt. anden gang.

Jeg skal kun giftes 1 gang i mit liv og det bliver med ham jeg er sammen med nu

LunaLykke skriver:

Hvad mener I om det ?

Min kæreste og jeg sad forleden og snakkede om "når vi engang skal giftes". Vi snakkede om hvordan vi ville holde det og vi er enige om at det skal være det helt store, i kirke, hvid kjole og det hele. Og jeg har altid vidst at det er sådan min bryllupsdag skal være. For jeg skal kun giftes 1 gang i mit liv. 

Jeg har det sådan, at jeg simpelthen vil føle mig dum at have været igennem det helt store bryllupsræs med én jeg var overbevist om var den eneste ene. Og så viser det sig at det var det slet ikke. Man møder så en ny og NU er man sikker på at han er den eneste ene. Men hvorfor skulle det være anderledes anden gang? Så skal man igennem det samme ræs igen, velvidende at man har gjort det før, og der holdt det ikke. 

For mig er løftet om at ære og elske til døden skiller, et stort løfte. Derfor gifter jeg mig først når jeg er så sikker som jeg føler at jeg kan blive. Og holder det ikke (7-9-13 for at det selvfølgelig holder) jamen så er jeg færdig med at blive gift. Kan ikke love de samme ting igen, når jeg ikke kunne overholde det første gang.

Men hvordan har I det med det? Er nogen af jer gift flere gange?

Det skal ikke være en debat om rigtig og forkert, er bare nysgerrig efter at høre forskellige meninger

Kan godt følge dig!

Men hey, jeg går da ud fra, at når folk bliver gift, så er det fordi de virkelig tror/ved, at det er manden i deres liv! Også selvom det senere hen viser sig IKKE at være det - det var det så bare på det givende tidspunkt... Men det er jo så den "chance" man ta'r... Jeg synes det ville være endnu mere forfærdeligt, hvis man blev i et forhold, som ikke fungerede, bare fordi at ja, nu var man jo gift, og det gjorde man kun én gang...

Man kan vel sige, at for nogen, er den eneste ene måske kun den rette i en bestemt periode i éns liv (selvom man tror noget andet - folk vokser jo nogen gange fra hinanden!) og så kan det måske vise sig at være en anden, der er den eneste ene, senere hen

Jeg er ikke selv gift, har aldrig været det, men regner med at blive det - en eller anden dag! Men det er ikke noget jeg går sådan vildt op i... Ville helt sikkert sige ja, hvis min kæreste/faren til vores barn gik ned på knæ en dag

STN skriver:

Kan godt følge dig!

Men hey, jeg går da ud fra, at når folk bliver gift, så er det fordi de virkelig tror/ved, at det er manden i deres liv! Også selvom det senere hen viser sig IKKE at være det - det var det så bare på det givende tidspunkt... Men det er jo så den "chance" man ta'r... Jeg synes det ville være endnu mere forfærdeligt, hvis man blev i et forhold, som ikke fungerede, bare fordi at ja, nu var man jo gift, og det gjorde man kun én gang...

Man kan vel sige, at for nogen, er den eneste ene måske kun den rette i en bestemt periode i éns liv (selvom man tror noget andet - folk vokser jo nogen gange fra hinanden!) og så kan det måske vise sig at være en anden, der er den eneste ene, senere hen

Jeg er ikke selv gift, har aldrig været det, men regner med at blive det - en eller anden dag! Men det er ikke noget jeg går sådan vildt op i... Ville helt sikkert sige ja, hvis min kæreste/faren til vores barn gik ned på knæ en dag

grinny skriver:

Jeg skal kun giftes 1 gang i mit liv og det bliver med ham jeg er sammen med nu

Hvad mener I om det ?

Min kæreste og jeg sad forleden og snakkede om "når vi engang skal giftes". Vi snakkede om hvordan vi ville holde det og vi er enige om at det skal være det helt store, i kirke, hvid kjole og det hele. Og jeg har altid vidst at det er sådan min bryllupsdag skal være. For jeg skal kun giftes 1 gang i mit liv. 

Jeg har det sådan, at jeg simpelthen vil føle mig dum at have været igennem det helt store bryllupsræs med én jeg var overbevist om var den eneste ene. Og så viser det sig at det var det slet ikke. Man møder så en ny og NU er man sikker på at han er den eneste ene. Men hvorfor skulle det være anderledes anden gang? Så skal man igennem det samme ræs igen, velvidende at man har gjort det før, og der holdt det ikke. 

For mig er løftet om at ære og elske til døden skiller, et stort løfte. Derfor gifter jeg mig først når jeg er så sikker som jeg føler at jeg kan blive. Og holder det ikke (7-9-13 for at det selvfølgelig holder) jamen så er jeg færdig med at blive gift. Kan ikke love de samme ting igen, når jeg ikke kunne overholde det første gang.

Men hvordan har I det med det? Er nogen af jer gift flere gange?

Det skal ikke være en debat om rigtig og forkert, er bare nysgerrig efter at høre forskellige meninger

Lidt sjovt egenligt

Min mand og jeg mødtes da jeg var 15 år. Og blev gift da jeg var 20, efter vi havde fået vores første barn.

Vi blev gift på rådhuset Vi havde selvfølgeligt købt nyt tøj til lejligheden, men intet andet. Ingen vidste at vi blev gift, vi havde medarbejdere fra rådhuset som vidner. Vi fortalte dog familien det, til vores datters barnedåb 2 dage senere. Vi blev på daværende tidspunkt gift af praktiske grunde (selvfølgelig elskede vi hinanden, men vi havde egentligt ikke behov for at få papiret på det) Vi gjore det for at sikre vores fælles barn og hinanden hvis der skulle ske noget. Vores forlovelses  ringe blev brugt som vielses ringe, da vi ikke havde mange penge at gøre godt med. 

Nu......stadig gift og nu forældre til 5 skønne unger. Vores ældste er nu 16 år og vi har fejret et stille kobberbryllup for nogle år tilbage.....Nu føler jeg at jeg har lyst til det STORE bryllup! NU har jeg lyst til at vise verden, at vi gjore det!! Vi klarede skærene, vi holdt sammen da det var sværest, og ikke mindst....vi er ikke kun forelsket....men vi ELSKER hinanden og kan ikke undvære hinanden. Vi er hinandens bedste venner og hinandens støtter når noget går imod!

NU har jeg simpelhen den der brændene lyst for at blive kirkeligt viet.....og ikke mindst til at få de der vielses ringe som jeg ikke fik dengang. Jeg har lyst til at fejre vores kærlighed

Det bliver dog ikke i år eller i nærmest fremtid.....men brylluppet i kirken er i støbeskeen........

Jeg kunne på ingen måde forestille mig, at skulle giftes flere gange med forskellige mænd......det er i mit hovede, kun noget man gør 1 gang i sit liv og kun med den eneste ene