Jeg er så Indebrændt på ham! What to do?

Anonym skriver:



Har jo sagt tusind gange til ham han skal tage sig sammen suk. Føler mig helt ærligt som alene mor

Det kommer til at lyde lidt hårdt det her, og det beklager jeg på forhånd for jeg forstår dig godt! MEN; tá dig sammen!!! Du piver over ham men lige meget hvad der blir givet af råd så er det ikke godt nok og du mener du har prøvet det... Men du har tydeligvis ikke fortalt ham det hårdt nok eller stået ved dine ultimatumer når tingene ikke ændre sig... Han respektere dig tydeligvis ikke, og det må du få ham til at forstå på den ene eller den anden måde at han skal for ellers kan i ikke være sammen! Du fortjener at blive respekteret! Længere er den ikke!

Anonym skriver:

Nej jeg er helt ærligt ved at brække mig over dem- for mig er de altså lidt en pestilens. Har foreslået at gå af med den ene bare men min kæreste nægter!! Han siger at når man har taget ansvaret gor en hund så skiller man sig ikke af med den igen. Men jeg synes jo bare ikke vi lever op til det ansvar, da de jo ikke får den opmærksomhed de burde :/ jeg fik hund længe før jeg blev gravid- kunne jeg se ud i frentiden havde jeg ikke fået hund.

Det ville jeg sige til ham, at de simpelthen ikke får den opmærksomhed som de burde. For du bruger din opmærksomhed på din søn, så hvis han vil beholde dem, så er de HANS ansvar fra nu af. Og hvis han ikke magter det, skulle han måske have tænkt sig om, inden han valgte at få familie. Dumme mænd!!!!!!

Vivian87 skriver:



Det kommer til at lyde lidt hårdt det her, og det beklager jeg på forhånd for jeg forstår dig godt! MEN; tá dig sammen!!! Du piver over ham men lige meget hvad der blir givet af råd så er det ikke godt nok og du mener du har prøvet det... Men du har tydeligvis ikke fortalt ham det hårdt nok eller stået ved dine ultimatumer når tingene ikke ændre sig... Han respektere dig tydeligvis ikke, og det må du få ham til at forstå på den ene eller den anden måde at han skal for ellers kan i ikke være sammen! Du fortjener at blive respekteret! Længere er den ikke!

Du har helt ret. Jeg er nok bare for flink. Men der skræmmer mig virkelig også bare lidt at skulle slutte det hele!!! Men måske jeg efterhånden tror det er den eneste udvej! Men skal nok også bare selv lige indse det

Mka skriver:



Det ville jeg sige til ham, at de simpelthen ikke får den opmærksomhed som de burde. For du bruger din opmærksomhed på din søn, så hvis han vil beholde dem, så er de HANS ansvar fra nu af. Og hvis han ikke magter det, skulle han måske have tænkt sig om, inden han valgte at få familie. Dumme mænd!!!!!!

Ja jeg føler at jeg meget bedre kunne oversku 1 hund måske. Må håbe han snart indser det- det er synd for dem! Jeg giver snart den ene væk uden hans accept. Så må det bare være sådan.

Jeg får et helt dejavú, af at læse dit indlæg........................for det var sådan, det føltes, da jeg for over 15 år siden, boede med min søns far. Vi blev skilt, da min søn var 16 mdr. gammel..............og det var hårdt. Men vi havde ikke fået talt sammen overhovedet.............og pludselig gik alting i hårdknude. Jeg følte mig som en "martyr", der bare ordnede alt derhjemme................ Men ved du hvad?? Livet har lært mig, at jeg ikke fortalte ham hvordan jeg følte det, og havde det. Jeg regnede med at han da måtte vide det................men hey, han er en mand, og sådan noget, kan de altså ikke bare mærke. Han var jo ikke tankelæser.

Tag en god snak med din kæreste...............vis ham evt. dette indlæg. Prøv at finde en løsning der kan tilgodese jer begge to.

Mange hilsner Mette

Smid et glas vand i hovedet på ham, forlang at han går en tur med hundene, ellers bliver de solgt, og bagefter kan han så passende tage opvasken og rydde lidt op i hjemmet. Vil han ikke dét, så må han jo tage på hotel, hvor tingene bliver gjort for ham.

Lad være med at lave mad til ham, det kan han da selv gøre.

Barnet skal han nu nok høre, hvis du ikke er hjemme. Så længe han ved at du tager dig af det, så hører han det ikke.

Og så skal han have vendt den dårlige vane han er kommet ind i. Hvis han ikke kan holde sig vågen bare til kl. 21, så må han gå i seng, ellers bliver det aldrig bedre