lige kommet hjem fra skadestuen følger mig som en dårlig mor

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

20. oktober 2011

th

Kloster skriver:

Puhha sikke en oplevelse....

Og denne følelse, som du har nu, får du sikkert tusindevis af flere gange i dit liv som mor.

Vi er ikke perfekte, men kan vi så for hulen da lære af vores fejl og bare nogle gange tænke lidt fremad, så tror jeg, vi tager de fleste ulykker i opløbet

VH Kloster - mor til 3 drenge. Vi praktisere ikke sygdom i vores hjem - nej vi "praktisere" skader....



tak... kom faktisk til at grine da jeg læste dit indlæg... ja det er nok ikke den sidste gang vi sidder på skadestuen med ham.

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

20. oktober 2011

kirsti

Det er hvad der kan ske det skal du ikke have dårlig samvittighed over! Der vil komme flere uheld inden han bliver 18år vi kan ikke være over dem hele tiden så op med humøret

Anmeld

20. oktober 2011

th

Tullemuzz skriver:

Er ked af og hører at hans første trilletur skulle gå sådan, og håber han snart er frisk igen. tror alle vil få dårlig samvittighed uanset hvordan ens børn kommer til skade, det bliver nok ikke første gang han slår sit lille hoved. Min søn er 2 nu og har altid en bule eller et blåt mærke i hovede, tænker tit på om folk tænker om vi mon slår ham... men han er bare en dreng med stort D. og det kan dagplejemoren heldigvis bekræfte

Men trøst dig med at det ikke gik værer og måske ligge en dyne rundt om ham så han ikke triller ud over kanten, det hjalp os dengang



ja det var lidt træls, han vil heller ikke trille igen nu, men ingen chancer her..

har beslutte at han kommer i kravlegården eller kommer til at ligge på sit legegulv..

tør ikke det andet mere.

Anmeld

20. oktober 2011

th

Muhmi skriver:

Det kan jo ske... Men æv for en oplevelse for din lille dreng... Håber han kommer sig og at det bare bliver et fjernt minde hurtigt... Du er ikke en dårlig mor, nu har du desværre lært på den hårde måde at man altid skal holde øje med sine børn når de er så små... De kan pludseligt alt muligt uden at vi lægger mærke til det

Op med humøret, han har det jo heldigvis bedre



tak...

ja det var en træls måde at lære det på. men han har det heldigvis godt her til morgen og ligger og snakker ved siden af mig, vi ligger i sengen, så jeg har helt styr på ham.

Anmeld

20. oktober 2011

th

Fru Nielsen skriver:



Jo det er det for dig og din dreng... Det skal slet ikke sammenlignes, som hvad der er værst.....

Go bedring med ham!



nej nej, ved jeg godt.

tak, han har det bedre i dag, måtte logge af i går, da han var meget ked af det og ville være ved mig hele tiden, så valgte at have en aften uden computeren.

Anmeld

20. oktober 2011

th

kirsti skriver:

Det er hvad der kan ske det skal du ikke have dårlig samvittighed over! Der vil komme flere uheld inden han bliver 18år vi kan ikke være over dem hele tiden så op med humøret



nej det er nok rigtig nok...

det er nok også værst fordi det var første gang, er ved at komme mig over chokket selv og han har det heldigvis godt i dag.

Anmeld

20. oktober 2011

Lilje82

Ville ikke forlade din tråd uden at give et

Anmeld

20. oktober 2011

kirsti

th skriver:



nej det er nok rigtig nok...

det er nok også værst fordi det var første gang, er ved at komme mig over chokket selv og han har det heldigvis godt i dag.



Ja det er forståeligt nok! Jeg er nok også lettere hærdet med en dreng der går i skovbørnehave der kommer de jo hjem med skrammer hver dag

Anmeld

20. oktober 2011

th

kirsti skriver:



Ja det er forståeligt nok! Jeg er nok også lettere hærdet med en dreng der går i skovbørnehave der kommer de jo hjem med skrammer hver dag



ja det er nok rigtig. sådan bliver det nok fremover

Anmeld

20. oktober 2011

MVM

Profilbillede for MVM
„Taknemmelighed er hjertets hukommelse.“
th skriver:



ja det er nok rigtig. sådan bliver det nok fremover



puha kender den følelse alt for godt...

Min lille trold tog trappen ned til kælderen forleden... og jeg skreg og skreg og bagefter græd og græd jeg.... græder stadigvæk indvendig, når jeg kigger på mit guld.... Han var bare hurtigere end mig denne gang... samt faderen havde glemt, at lukke døren efter han havde hentet sko...

Jeg knuede ham ind til mig og ville ikke give slip og manden kommer ind af døren ligesom jeg står og skriger med ham i armene... ender med han må tage ham med vold fra mig, for at se om der er sket noget med ham, men han har så ik engang et blåt mærke eller noget... han græd 5 min og kiggede på sin hysteriske mor... Så vi tog ikke på sygehuset, for han var sig selv 5 min senere... spiste og drak med stor appetit hele dagen... sov som han plejede.... men jeg observere ham stadigvæk...

Men ja, det er hvad der sker og man må jo tilgive sig selv.. men nøj hvor har jeg det svært ved det... tiltrods for jeg ved på egen krop, at man bare altid kommer tilskade.. jeg lavede selv mange ulykkker som barn og havde klippekort til skadestuen i mange år derude...

det jeg ville med dette indlæg er, at du er ikke alene...

Knus Mette

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.