Lyn-ægteskab og haste-skilmisse!

Nu er det 3. gang at jeg hører fra en ven/veninde at et bekendt par skal skilles og de har kun været gift i et år!!! Jeg har så svært ved at forstå hvorfor eller hvad der sker når folk bliver gift eller får børn? Ødelægger det bare alt? Parret havde været sammen i 6 år og var nygifte... og lige pludselig skulle de skilles og nu slås de om barnet. Hvad fanden sker der!!?

Jeg håber ikke jeg træder nogen ovet tæerne når jeg spørger sådn... jeg tænker jo bare at hvis man har været sammen i 6 år og vælger at blive gift, så er det vel fordi man har det ligeså godt som da man fandt sammen... så hvad er det der går galt efter brylluppet og blyp? Hvorfor har man ikke snakket om sådan nogle ting? Og nu slås de om forældremyndigheden som om de aldrig havde mødt hinanden før?!

 

Jeg fatter det ikke!

Der er ikke så langt fra kærlighed til had.

Som udenfor stående ved man jo heller ikke hvorfor de skal skilles, der kan jo være sket et svigt.

Anonym skriver:

Nu er det 3. gang at jeg hører fra en ven/veninde at et bekendt par skal skilles og de har kun været gift i et år!!! Jeg har så svært ved at forstå hvorfor eller hvad der sker når folk bliver gift eller får børn? Ødelægger det bare alt? Parret havde været sammen i 6 år og var nygifte... og lige pludselig skulle de skilles og nu slås de om barnet. Hvad fanden sker der!!?

Jeg håber ikke jeg træder nogen ovet tæerne når jeg spørger sådn... jeg tænker jo bare at hvis man har været sammen i 6 år og vælger at blive gift, så er det vel fordi man har det ligeså godt som da man fandt sammen... så hvad er det der går galt efter brylluppet og blyp? Hvorfor har man ikke snakket om sådan nogle ting? Og nu slås de om forældremyndigheden som om de aldrig havde mødt hinanden før?!

 

Jeg fatter det ikke!

Det har jeg faktisk også tit tænkt såå du er ikke alene om den tankegang

Mi skriver:

Der er ikke så langt fra kærlighed til had.

Som udenfor stående ved man jo heller ikke hvorfor de skal skilles, der kan jo være sket et svigt.

jeg har bare aldrig kunne forstå at man kan leve sammen som par og så åbenbart glemme alt hvad man har sammen fordi ens veje skilles. De opfører sig begge to som om de intet har tilfælles og det kaster alt væk i løbet af 2 måneder og går direkte IMOLD hinanden i retten... synes det er pinligt

Krussedulle skriver:

Det har jeg faktisk også tit tænkt såå du er ikke alene om den tankegang

dejligt! Eller? Hehe... Men seriøst? Det er de mest voksne og ansvarlige mennesker der opfører sig som forkælede teenagere - JEG FATTER DET BARE IKKE???

Undskyld mig udbrud

Anonym skriver:

dejligt! Eller? Hehe... Men seriøst? Det er de mest voksne og ansvarlige mennesker der opfører sig som forkælede teenagere - JEG FATTER DET BARE IKKE???

Undskyld mig udbrud

Ja, det er utroligt at ALT bare kan ændre sig på så kort tid!

Mennesker er en forunderlig størrelse...

Jeg kender flere i omgangskredsen der også er med i den kedelige statistik.

En del bruger desværre både ægteskab og børn når "der skal ske noget" i forholdet - og det er jo det dummeste....

Hvis det går skidt i forholdet tænker man sgu da ikke "hvis nu vi blev gift blir det nok bedre" eller "når vi får et barn blir det nok bedre" - men det er faktisk det der sker i rigtig mange tilfælde...

Istedet burde folk måske begynde at se på sig selv, sin partner OG forholdet - som tre forskellige ting, istedet for at det hele bliver en symbiose der ikke kan noget alene...

Det er fandeme en kliche, men den er satdig gyldig; et forhold er som en blomst - det skal passes og plejes, ellers visner det...

Krussedulle skriver:

Ja, det er utroligt at ALT bare kan ændre sig på så kort tid!

Ja Synes det er pinligt og trist... men gad egentlig godt høre fra nogen der selv har prøvet det. Hehe, hvis ikke jeg har skræmt folk væk pga mit udbrud... men gad godt høre om man går fra hinanden kort efter at baby er kommer fordi man ikke har snakket nok sammen om opdragelse eller??? I mit hoved får man jo kun børn når man er glad for hinanden og når man er enige om de der ting?!

enrigtigfar? skriver:

Mennesker er en forunderlig størrelse...

Jeg kender flere i omgangskredsen der også er med i den kedelige statistik.

En del bruger desværre både ægteskab og børn når "der skal ske noget" i forholdet - og det er jo det dummeste....

Hvis det går skidt i forholdet tænker man sgu da ikke "hvis nu vi blev gift blir det nok bedre" eller "når vi får et barn blir det nok bedre" - men det er faktisk det der sker i rigtig mange tilfælde...

Istedet burde folk måske begynde at se på sig selv, sin partner OG forholdet - som tre forskellige ting, istedet for at det hele bliver en symbiose der ikke kan noget alene...

Det er fandeme en kliche, men den er satdig gyldig; et forhold er som en blomst - det skal passes og plejes, ellers visner det...

Jah det er jo nok rigtig nok... men fatter ikke at folk vil løbe den risiko overfor sig selv og for sit eget barn!! Jeg er selv skilsmissebarn og har bestemt ikke taget skade af det, men det v ar fandme også fordi min far og mor sluttede i ro og orden.. jeg er ikke blevet kastet rundt med i statsforvaltningen! ÅH hvor er det frygteligt når børn sidder i sådan en klemme!

Men du har nok ret... synes bare det er så ignorant og egoistisk

Har personligt en ven som fik barn med hans kone fordi det ikke gik særlig godt derhjemme - for så ville det nok blive bedre (det gjorde det så ikke og de er nu ikke sammen længere og han er enlig far, da hun ikke var interesseret i barnet)

Og det var også grunden til de blev gift - fordi det ikke gik så godt, så der sku ske noget.

Og det er jo bare sørgeligt at voksne mennesker tænker sådan....