MariaJulie skriver:
Hej piger!
Jeg havde som de fleste andre ammende mødre problemer med amningen den første tid. Mine bryste vorter var ømme og jeg fik sår og revner. Min kære mor sagde "bliv nu ved maria, det skal nok blive godt. BLIV VED!" og jeg blev ved.. Efter 2 uger var problemerne væk, og jeg stivnede ikke hver gang den lille kaldte på mad.
Nu er han 6 uger gammel, og jeg har fået sår og revner igen 
Jeg synes ikke min søn sutter anderledes, eller der i det hele taget er noget anderledes! Jeg ved at han ikke krænger sin underlæbe ret meget ud og ned som han skal, men hele kæben bevæger sig når han sutter, og min sundhedsplejerske siger endda at det ser fint ud. Mon det kan være den underlæbe??
Nogle der har prøvet noget i den dur? Det gør simpelthen så ondt
Yup! Efter 1 uge var jeg tudefærdig, og ungen fik ikke mad nok... Begyndte at malke ud for at stimulere mælkeproduktionen og skåne brysterne - mælk var der pludselig rigeligt af, men brysterne havde det ligeså forfærdeligt, og jeg brugte 5-6 timer i døgnet på det (hvor jeg burde have sovet).
Det var et HELVEDE, og ikke ok for hverken mig eller min søn, så tilsidst tog jeg den tunge bebslutning og droppede modermælken - efter tre pinefulde uger...
Ved ikke om du har overvejet om du kunne have en svampe/infektion på vorterne? Det gjorde jeg, desværre var det bare fordi at de ikke kunne klare mosten...
Det er ikke for at sige at du skal give op - men husk at opveje om det er kampen værd. Om ikke for din egen skyld, så for dit barns. Det er svært at være optimalt mor, når man har ondt hele tiden, og det er en pine ta give sit barn mad.
Anmeld
