Donere sin krop til videnskaben..

Jeg har været på anatomisk institut i Århus, der hvor de kroppe der bliver doneret ender...

når man donere sin krop vil din familie ikke få et gravsted da du jo ikke bliver begravet, du skal ligge i væsker i 30 år og derefter bliver du brugt til at uddanne læger mm.

Ja jeg kunne ikke tænke mig det.. men dejligt at nogen gerne vil

Phoenix skriver:

Kan faktisk ikke huske hvorvidt vi havde tavshedpligt vedr hvad vi så derinde. Så vil ikke gå i detaljer. Det var fra min studietid og dette ligge et stykke tid tilbage jo. 

Men overordnet, så jeg ikke noget afskræmmende som sådan. Det var bare meget klinisk. Og kan ikke forbinde min egen krop i den konstellation. Synes det er fint, at der er folk der vil deltage i at hjælpe videnskaben på vej - på den måde. ( der er jo også andre måder ) Men samtidig skal det også respekteres, at det ikke er alle der har det på samme måde. 

SpunkenJo skriver:

Når jeg er død, skal min krop doneres til videnskaben.

Hvis ikke nogen gør det, hvordan skal vi så få dygtigere læger og mulighed for at forske?


I min optik bør alle være donorer og når de dør, også donere deres krop til videnskaben

Jeg deltager gerne i div. Medicinske forsøg. Har bla. deltaget i kræftensbekæmpelses undersøgelse a HPV vaccinen, og netop nu deltager min søn i abc-projektet på Gentofte som forsker i astma.


Jeg syns et eller andet sted det er vores pligt!!!

enig

min krop er også deres når jeg er færdig med at bruge den

Jeg synes, at det er et helt relevant spørgsmål! Jeg har indtil videre selv for mange år siden valgt at være organdonor for nogle ting. Jeg har dog ikke doneret til videnskaben, arbejder selv inden for sundhedsvæsenet og ved selvfølgelig at det er relevant omkring forskning, men besluttet mig har jeg ikke endnu.

1012lmp skriver:

 

Jeg har været på anatomisk institut i Århus, der hvor de kroppe der bliver doneret ender...

når man donere sin krop vil din familie ikke få et gravsted da du jo ikke bliver begravet, du skal ligge i væsker i 30 år og derefter bliver du brugt til at uddanne læger mm.

Ja jeg kunne ikke tænke mig det.. men dejligt at nogen gerne vil

millesofie skriver:

enig

min krop er også deres når jeg er færdig med at bruge den

Og du er helt inforstået med ikke at få nogen grav din familie og børn kan besøge?

Miss T skriver:

Jeg synes, at det er et helt relevant spørgsmål! Jeg har indtil videre selv for mange år siden valgt at være organdonor for nogle ting. Jeg har dog ikke doneret til videnskaben, arbejder selv inden for sundhedsvæsenet og ved selvfølgelig at det er relevant omkring forskning, men besluttet mig har jeg ikke endnu.

Stjernestoev skriver:

Jeg står i den situation, at dette emne virkelig har sat nogle tanker i gang, og jeg overvejer det kraftigt!

Jeg vil virkelig sætte pris på at høre jeres tanker omkring det, både hvis I selv har truffet valget, overvejer det, eller har pårørende der har gjort det?

Jeg ville gerne gøre det - men det er noget jeg ville snakke rigtig meget med de nærmeste om og hvis én af dem var helt imod og slet ikke kunne forholde sig til det, så ville jeg respektere det

Men jeg har en tro på at vi når længst ved at bidrage hvor vi kan, når vi kan og har mod på det så jeg sætter det lidt på linje med organdonation, men jeg respekterer samtidig de nærmestes ønsker 

Stjernestoev skriver:

Det er helt i orden! :-)

Ja vi er jo ikke alle forskellige. Jeg er glad for at høre dit syn på sagen, da det jo er en stor afgørelse.

Må jeg spørge om du selv er læge?

Nej, sygeplejerske. Det er muligvis også derfor jeg tænker, som jeg gør. Jeg kan ikke kun tænker videnskabeligt. Der er jeg nok for meget præget af det menneske, jeg er blevet af at være sygeplejerske. Mit livssyn er meget holistisk. Men ville tilgengæld gerne deltage i andre undersøgelser, mens jeg var i live for at hjælpe videnskaben til at udvikle sig.

Stjernestoev skriver:

Der står det her på deres hjemmeside:       Undersøgelsen af det døde legeme kan vare fra få uger op til 2 år, sædvanligvis dog ca. 1½ år, hvorfor tiden mellem dødens indtræden og urnenedsættelsen/jordfæstelsen er længere end normalt.

Dem vi så da vi var deroppe havde ligget i væske i gud ved ikke hvor mange år! Nogle af dem om til 30...! Og det ville jeg bestemt ikke bryde mig om....

Og dem som er udstillet deroppe bliver jo aldrig begravet!