Tabu?

Hej piger,

ved ikke om indlægget er lagt i den rigtige tråd, men ellers må det blive flyttet.

Sagen er den, at jeg er rimelig skruk, det er dog ved at blive lidt bedre, da min kæreste har sagt ja til PB en gang næste sommer.

"Desværre" fylder baby og graviditet allerede nu en del i mit liv forstået på den måde, at en stor del af min omgangskreds er gravide eller lige har født, og samtidig er graviditet m.m. også det emne vi i øjeblikket arbejder med på studiet. Derfor taler jeg selvfølgelig en del om det herhjemme, og sagen er den, at min kæreste nu har oprettet et forbud mod at tale om alt der omhandler graviditet eller børn.

Jeg er bare vildt frustreret, og synes ikke han anerkender mine følelser, når han ikke er interesseret i, hvad der sker omkring mig lige nu. Jeg taler ikke om graviditet og børn i relation til "os", men mere fordi det er det jeg hele tiden bliver konfronteret med i min hverdag - og vil jo gerne dele det med ham, når jeg hører noget sjovt, overraskende, trist eller lignende. 

Hjælp piger, hvordan skal jeg komme af med den her frustration? Har bare lyst til at græde, da jeg ikke synes han anerkender, at jeg også har brug for at dele min hverdag med ham, ligesom han gerne vil dele sin med mig..

Anonym skriver:

Hej piger,

ved ikke om indlægget er lagt i den rigtige tråd, men ellers må det blive flyttet.

Sagen er den, at jeg er rimelig skruk, det er dog ved at blive lidt bedre, da min kæreste har sagt ja til PB en gang næste sommer.

"Desværre" fylder baby og graviditet allerede nu en del i mit liv forstået på den måde, at en stor del af min omgangskreds er gravide eller lige har født, og samtidig er graviditet m.m. også det emne vi i øjeblikket arbejder med på studiet. Derfor taler jeg selvfølgelig en del om det herhjemme, og sagen er den, at min kæreste nu har oprettet et forbud mod at tale om alt der omhandler graviditet eller børn.

Jeg er bare vildt frustreret, og synes ikke han anerkender mine følelser, når han ikke er interesseret i, hvad der sker omkring mig lige nu. Jeg taler ikke om graviditet og børn i relation til "os", men mere fordi det er det jeg hele tiden bliver konfronteret med i min hverdag - og vil jo gerne dele det med ham, når jeg hører noget sjovt, overraskende, trist eller lignende. 

Hjælp piger, hvordan skal jeg komme af med den her frustration? Har bare lyst til at græde, da jeg ikke synes han anerkender, at jeg også har brug for at dele min hverdag med ham, ligesom han gerne vil dele sin med mig..

Kan du ikke dele den del af din hverdag med venner i stedet for ham?

På en måde kan jeg også godt forstå at det er frustrerende for ham, hvis han ikke er klar til børn. HVis han overhovedet ikke er klar, og du bliver ved med at bringe emnet på banen, så føler han måske at du prøver at overtale ham til, at det skal være nu. Det må også være frustrerende for selv. Selv om du måske ikke mener det på den måde.

HVis det var mig, ville jeg respektere hans følelser også, og i stedet snakke med veninder om graviditet etc. i stedet for ham

mvh

Anja

Jeg står i samme situation Mange omkring mig for babyer lige nu og vi begynder på projekt baby til næste sommer..

Men imellem-tiden læsser jeg af på et par af mine lige-så-skrukke veninder som mig det hjælper. Så det ikke altid er kæresten der skal lægge øre til.. meen han kan nu ikke se sig helt fri

Hmmm jeg tror bare lidt det er sådan en mand ting at de ikke gider snakke om ting som ikke er aktuelle endnu. Min man bliver også ireterret når jeg snakker om den opration jeg skal have om et år fordi han slet ikke kan forstå at det fylder noget i mig nu. Jeg tror ikke mænd tinger på ting før at de ligsom er der.

Måske skal du bare bruge dine veninder og dette forum i stedet og så nyde den "kæreste" tid i har nu før der kommer en baby

Hm, det er måske bare nemmere sagt end gjort, da det bare fylder SÅ meget i min hverdag - der sker nærmest ikke noget, hvor det ikke på en eller anden måde er indblandet. Og synes ikke jeg presser ham, da der er flere årsager til, at det ikke skal være nu, også årsager der skyldes mig selv. Så selv HVIS han sagde "skal vi lave en baby i dag?", ville jeg sige nej.. Derudover har han også bestemt, at PB skal være hemmelig for alle andre, så kan ikke rigtig diskutere det med mine veninder osv. :/

Anonym skriver:

Hej piger,

ved ikke om indlægget er lagt i den rigtige tråd, men ellers må det blive flyttet.

Sagen er den, at jeg er rimelig skruk, det er dog ved at blive lidt bedre, da min kæreste har sagt ja til PB en gang næste sommer.

"Desværre" fylder baby og graviditet allerede nu en del i mit liv forstået på den måde, at en stor del af min omgangskreds er gravide eller lige har født, og samtidig er graviditet m.m. også det emne vi i øjeblikket arbejder med på studiet. Derfor taler jeg selvfølgelig en del om det herhjemme, og sagen er den, at min kæreste nu har oprettet et forbud mod at tale om alt der omhandler graviditet eller børn.

Jeg er bare vildt frustreret, og synes ikke han anerkender mine følelser, når han ikke er interesseret i, hvad der sker omkring mig lige nu. Jeg taler ikke om graviditet og børn i relation til "os", men mere fordi det er det jeg hele tiden bliver konfronteret med i min hverdag - og vil jo gerne dele det med ham, når jeg hører noget sjovt, overraskende, trist eller lignende. 

Hjælp piger, hvordan skal jeg komme af med den her frustration? Har bare lyst til at græde, da jeg ikke synes han anerkender, at jeg også har brug for at dele min hverdag med ham, ligesom han gerne vil dele sin med mig..

Herhjemme er der også blevet et slags baby tale forbud ! Jeg er så skruk .. Og har bare snakket om bebs i noget tid.. Men kæresten siger bare BIB shhh og så videre.. Og det er rigtigt træls.. Men jeg er kommet dertil, at han bare ikke er klar... Så nu snakker jeg bare med nogen herinde om det Og min mor, veninder eller andre.. Så syntes du tage hensyn til ham.. Selvom det er svært.. Men mænd ser bare helt anderledes på det.. Og har svært ved at skille snakke ad ligesom vi kvinder gør.. Så bær over med ham.. Og accepterer taleforbuddet.. Og tal med ham om noget andet omkring din dag.  

Og så luk alle dine frustationer ud på baby.dk eller med venner/bekendte m.m. 

Det er sådan jeg gør .. Ellers bliver jeg skør

AalborgPigen skriver:

Herhjemme er der også blevet et slags baby tale forbud ! Jeg er så skruk .. Og har bare snakket om bebs i noget tid.. Men kæresten siger bare BIB shhh og så videre.. Og det er rigtigt træls.. Men jeg er kommet dertil, at han bare ikke er klar... Så nu snakker jeg bare med nogen herinde om det Og min mor, veninder eller andre.. Så syntes du tage hensyn til ham.. Selvom det er svært.. Men mænd ser bare helt anderledes på det.. Og har svært ved at skille snakke ad ligesom vi kvinder gør.. Så bær over med ham.. Og accepterer taleforbuddet.. Og tal med ham om noget andet omkring din dag.  

Og så luk alle dine frustationer ud på baby.dk eller med venner/bekendte m.m. 

Det er sådan jeg gør .. Ellers bliver jeg skør

Det er bare lidt det, at han samtidig også vil hemmeligholde alt om forestående PB, så det er nærmest kun herinde jeg kan få luft - må jo ikke tale med veninder eller familie..

Anonym skriver:

Det er bare lidt det, at han samtidig også vil hemmeligholde alt om forestående PB, så det er nærmest kun herinde jeg kan få luft - må jo ikke tale med veninder eller familie..

Altså jeg syntes da ikke han skal bestemme om du skal fortælle det til dine veninder.. Så bare aftal med dem det er hemmeligt.. 

Men kan da godt forstå han vil holde det hemmeligt.. Det er jo en vigtigt ting.. Men det er svært for dig, det kan jeg godt forstå.. Mænd er bare anderledes.. De tænker ikke frem af på samme måde..

AalborgPigen skriver:

Altså jeg syntes da ikke han skal bestemme om du skal fortælle det til dine veninder.. Så bare aftal med dem det er hemmeligt.. 

Men kan da godt forstå han vil holde det hemmeligt.. Det er jo en vigtigt ting.. Men det er svært for dig, det kan jeg godt forstå.. Mænd er bare anderledes.. De tænker ikke frem af på samme måde..

Ja, for det svære er jo, at vi kvinder har et utroligt stort snakkebehov, som de ikke har, og tror ikke han forstår, at jeg bliver frustreret og ked af det, når jeg ikke må snakke med nogen - og at jeg ikke må fortælle ham om det jeg oplever i min hverdag. Han fortæller da også ting fra sin, som jeg finder røvsyge, men jeg giver da ikke ham forbud..

Anonym skriver:

Ja, for det svære er jo, at vi kvinder har et utroligt stort snakkebehov, som de ikke har, og tror ikke han forstår, at jeg bliver frustreret og ked af det, når jeg ikke må snakke med nogen - og at jeg ikke må fortælle ham om det jeg oplever i min hverdag. Han fortæller da også ting fra sin, som jeg finder røvsyge, men jeg giver da ikke ham forbud..

Nej jeg forstår dig godt ! Tror bare du skal give det lidt tid..