Hvordan var/er jeres parforhold under..

Og umiddelbart efter graviditet?

Jeg er i krise! Jeg elsker min kæreste over alt, men for helvede hvor er jeg bare træt af ham.. Han er så lad, og man skal seriøst bede ham om alt. INTET kommer af sig selv. Om det er regningen, der ligger på bordet, opvasken der står, invitationer som skal svares på.. Han gør bare intet. Heller ikke når han er blevet bedt om det. Han glemmer alt, hvad han skal.. Han er normalt temmelig dårlig til at tage initiativ til noget som helst - men han kan slet ikke tage initiativ længere.

Det går mig på, da jeg er 100% afhængig af ham.. Min bækkenløsning er ond, og jeg kan intet. Overhovedet. (Det er garanteret der, vores problemer bla. ligger.. Det er mega hårdt at bare ligge hele dagen, og vente på, at han gør tingene.. Jeg vil jo ikke blive ved med at bede ham om alt. Han jonglerer med både skole, arbejde, husholdning og en kæreste der vrider og græder af smerte i et par timer hver dag... MEN alligevel kan jeg ikke have, at han ikke kan finde ud af at have styr på noget som helst. Åh den dobbelthed)

Jeg ved godt, at parforholdet ændres under en graviditet og efter.. Men hvad gør man, når man er ved at gå ud af sit gode skind? Og "kæreste-kontoen" er i minus? Så der bare ikke er mere at tage af..

Hvordan var/er jeres forhold? Er det kun hos os, at det er dødt for tiden?

Altså nu er vi ikke EFTER graviditeten endnu, vi er stadig midt i den men HOLD DA KÆFT(!!!!!) hvor kan jeg også godt være træt af at jeg skal bede min kæreste om at gøre simple ting som at stille sin tallerken til opvask efter brug.

Nu har jeg også bækkenløsning så det gør det ikke meget bedre. Jeg gjorde hele huset rent i går, for at gøre ham glad og jeg brugte FIRE timer på det, fordi jeg ville gøre det i et ok tempo i forhold til hvad min krop kan klare lige nu - og ikke engang så meget som et tak kunne jeg få

Men derimod den ene aften for et stykke tid siden fik jeg nok, jeg satte mig ned og tud brølede og fortalte ham at det var jo ikke fordi jeg ikke ville lave noget - men at jeg jo ikke kunne. Og at jeg hadede det der med at skulle bede ham om ting flere gange, og det kunne han også godt forstå.

Måske i skulle tage en snak???

Madam Blå skriver:

Og umiddelbart efter graviditet?

Jeg er i krise! Jeg elsker min kæreste over alt, men for helvede hvor er jeg bare træt af ham.. Han er så lad, og man skal seriøst bede ham om alt. INTET kommer af sig selv. Om det er regningen, der ligger på bordet, opvasken der står, invitationer som skal svares på.. Han gør bare intet. Heller ikke når han er blevet bedt om det. Han glemmer alt, hvad han skal.. Han er normalt temmelig dårlig til at tage initiativ til noget som helst - men han kan slet ikke tage initiativ længere.

Det går mig på, da jeg er 100% afhængig af ham.. Min bækkenløsning er ond, og jeg kan intet. Overhovedet. (Det er garanteret der, vores problemer bla. ligger.. Det er mega hårdt at bare ligge hele dagen, og vente på, at han gør tingene.. Jeg vil jo ikke blive ved med at bede ham om alt. Han jonglerer med både skole, arbejde, husholdning og en kæreste der vrider og græder af smerte i et par timer hver dag... MEN alligevel kan jeg ikke have, at han ikke kan finde ud af at have styr på noget som helst. Åh den dobbelthed)

Jeg ved godt, at parforholdet ændres under en graviditet og efter.. Men hvad gør man, når man er ved at gå ud af sit gode skind? Og "kæreste-kontoen" er i minus? Så der bare ikke er mere at tage af..

Hvordan var/er jeres forhold? Er det kun hos os, at det er dødt for tiden?

Undskyld mig mange gange men synes det er en utrolig dårlig undskyldning.. de fleste mænd vil da ELSKE at være uundværelig på den måde... Min søns far har det aller aller bedst når han ved at jeg har behov for ham modsat når jeg kan klare alt selv, og det er en tendens jeg har hørt MANGE mænd har...

Men måske du kunne tage til din mor eller anden tæt familie og være i nogle dage?  

Derved kommer du væk fra ham og bliver passet og plejet af nogle andre, han kommer til at få et "pust" fra det "hårde" han står i og kan måske finde noget energi frem

Sorry hvis jeg lyder som totalt mande-hader, det er jeg slet ikke er synes bare mange mænd er lidt skvattet  

Höör skriver:

Undskyld mig mange gange men synes det er en utrolig dårlig undskyldning.. de fleste mænd vil da ELSKE at være uundværelig på den måde... Min søns far har det aller aller bedst når han ved at jeg har behov for ham modsat når jeg kan klare alt selv, og det er en tendens jeg har hørt MANGE mænd har...

Men måske du kunne tage til din mor eller anden tæt familie og være i nogle dage?  

Derved kommer du væk fra ham og bliver passet og plejet af nogle andre, han kommer til at få et "pust" fra det "hårde" han står i og kan måske finde noget energi frem

 

Sorry hvis jeg lyder som totalt mande-hader, det er jeg slet ikke er synes bare mange mænd er lidt skvattet  

Jeg kan godt forstå, at det er blevet for meget for min kæreste.. Han står som sagt for alt. Men for mig gør han det bare ikke godt nok, og det er SÅ frustrerende, når jeg ikke selv har mulguhed for at gøre det.. Og når jeg først har fokus på det ene problem, så ser jeg også et andet.. Osv - så jeg kan slet ikke se det positive i vores forhold pt Andet end at han servicerer mig...

Rigtig god ide med at bruge familien som aflastning Det gør jeg i forvejen, og har gjort i en måned nu ca. Er ved min mor to dage om ugen.. Det har hjulpet lidt - men ikke nok..

Madam Blå skriver:

Jeg kan godt forstå, at det er blevet for meget for min kæreste.. Han står som sagt for alt. Men for mig gør han det bare ikke godt nok, og det er SÅ frustrerende, når jeg ikke selv har mulguhed for at gøre det.. Og når jeg først har fokus på det ene problem, så ser jeg også et andet.. Osv - så jeg kan slet ikke se det positive i vores forhold pt Andet end at han servicerer mig...

Rigtig god ide med at bruge familien som aflastning Det gør jeg i forvejen, og har gjort i en måned nu ca. Er ved min mor to dage om ugen.. Det har hjulpet lidt - men ikke nok..

tjaeh det er jo en del af det der høre med til at være gravid Men som sagt er nok bare lidt for "hård" i den dur

men måske kunne du prøve at være 7-8 dage hos din mor i streg for at se om det kunne hjælpe jer bedre??  

Puslingen skriver:

Øv hvor lyder det træls, men meget velkendt. Jeg tror desværre det er forskellen på mænd og kvinder. Min kæreste er lige sådan og jeg HADER det, men jeg elsker ham og prøver at accepter at han er som han er og jeg er som jeg er. Og så ringer jeg til min veninde i ny og næ og lukker gas ud. Med hans sammentykke vel at mærke

Hehe - jeg har godt nok også lukket gas ud her på det sidste En hel del.. Men ja, han er sådan - jeg har bare brug for, at han kan lidt mere lige for tiden..

Går virkelig og håber at det hele bliver bedre, når jeg har født, og bliver mobil igen Men tør ikke håbe, for tænk nu hvis det ikke bliver bedre.. Hvad gør man så.

Er sikkert bare fyldt op efterhånden med alt det, der er træls.. Og sikkert også en del hormoner

Höör skriver:

tjaeh det er jo en del af det der høre med til at være gravid Men som sagt er nok bare lidt for "hård" i den dur

men måske kunne du prøve at være 7-8 dage hos din mor i streg for at se om det kunne hjælpe jer bedre??  

Hehe- synes ikke, at du er hård Han elsker også, at han kan være alt det for mig. Men på en eller anden måde, så lever han ikke op til mine forventninger.. Selvom jeg fortæller ham, hvad de er. Han skal altså ikke gætte sig frem

Ja, det er nok bare sådan efterhånden.. Min graviditet har ikke været nogen dans på roser. Og det er slidende for et forhold. Er bare så bange for, at det har slidt for meget på det. Ønsker virkelig at være sammen med ham - MEN så skal han sgu også tage noget mere initiativ..

Jeg kunne i hvert fald prøve at være noget længere hos min mor Måske det hjalp Men hende kan jeg altså heller ikke holde ud i for mange dage hehe. (det er nok mig, den er gal med efterhånden - og ikke resten af verden.. hmm.. )

Madam Blå skriver:

Hehe - jeg har godt nok også lukket gas ud her på det sidste En hel del.. Men ja, han er sådan - jeg har bare brug for, at han kan lidt mere lige for tiden..

Går virkelig og håber at det hele bliver bedre, når jeg har født, og bliver mobil igen Men tør ikke håbe, for tænk nu hvis det ikke bliver bedre.. Hvad gør man så.

Er sikkert bare fyldt op efterhånden med alt det, der er træls.. Og sikkert også en del hormoner

Puslingen skriver:

det er godt at lukke gas ud
Jeg havde også bækkenløSning og han lavede intet hvis du spørger mig og nøj hvor var jeg tosset hele tiden surkælling, det var mig.

Han er ikke blevet bedre men, jeg kan mere og er blevet bedre til at vælge mine kampe Men han prøver

Hvor er jeg glad for at høre, at jeg ikke er den eneste! Føler mig så su hele tiden.. Brokker mig næsten kun.. Og har så dårlig samvittighed over det. Men alligevel bliver jeg ved med at brokke mig.. Håber virkelig det går over igen, når jeg har født

Og som du siger, efter fødslen kan man mere, da bækkenløsning ikke er der mere- og så kan man vælge sine kampe!