Hej søde mennesker derude!!!
Der er gået SÅÅÅ lang tid siden I har hørt fra Wilma og hendes familie, men SHIIIIT det virkelige liv er vendt tilbage til os, og det har dølme været hårdt!!!
Vi holde lidt ferie her i september måned, og det var bare sååå skønt at komme lidt væk og nyde hinanden for alvor, inden min barsel sluttede, og det det pludselig hed 37 timers job hver eneste uge!!! 
For ca. 3 uger siden begyndte Wilma at vågne om natten og være ked!! I starten hjalp det at give hende sutten, men gradvist har det krævet mere og mere og få hende til at falde til ro igen, og for en uges tid siden var det eneste der nu hjalp at komme ind i mors og fars seng!!!
Wilma har sovet igennem siden hun var 5 uger gammel. Hun har aldrig sovet i vores seng, og hun har ALTID været super nem at lægge til at sove!!!
MEN ikke nok med vores natteroderi, så er det også blevet en kamp at putte hende.!!! Hun blir simpelthen SÅ ulykkelig, når vi går ud af værelset!!! Det eneste, der hjælper er at stå med en hånd på hendes bryst lige indtil hun sover!!! det kan tage laaaaang tid, og det står vi simpelthen ikke model til!
Siden i fredags har vi måtte lave strategien om, så nu går vi ud af værelset selvom hun rejser sig op i sengen og skriger. Vi venter lidt med at gå ind og lægge hende ned, nusse hende på kinden og få hende til at falde til ro igen. Dette gentager sig MANGE gange indtil hun sover! Vi har praktiseret dette nu ialt fire aftener, og det går da fremad....
aften 1 - 1½ time
aften 2 - 30 min
aften 3 - 20 min
aften 4 25 min (men Wilma var ikke helt så gal og ked som de andre aftener)
Vi føler det går fremad, men FÅÅÅRK hvor er det ikke sjovt altså!!! Mange af aftenerne har jeg grædt og grædt, fordi det simpelthen skærer i mit moderhjerte, at hun blir så ked af det, men omvendt er det ikke holdbart at fortsætte aftenerne og nætterne sådan her, for det kører både os og wilma helt ned....!!!
Jeg har læst, at der netop her ved 1 års alderen kommer et ret heftigt udviklingsspring, så jeg tror, at det er det, vi er ramlet alvorligt ind i!! Men puhhaaa... hvor jeg glæder mig til at få min "normale" Wilma igen, for det her trækker virkelig tænder ud!!!
Jeg er startet på arbejde igen, hvilket jeg egentlig først troede måske var dét, Wilma reagerede på!! Men alt det her startede halvanden uge inden, jeg overhovedet var kommet tilbage på arbejdet, så tror ikke, at det har noget med dét at gøre!! Det samme gælder, at Wilma er startet i institution....!!!
Mht. vuggestuen..... ja, så går det super fint, og hun er SÅÅÅ glad for at være der!!! Hun har fundet en god veninde, Klara, som hun leger med hver dag... hihi!!! Klara er ½ år ældre end Wilma, og det er jo lige sagen for Wilma, som bestemt ikke gider de andre børn på hendes alder, for de fleste kan ikke gå endnu... hihihi
OG... så vil jeg altså lige sige, at vi har verdens lækreste Wilma.... også selvom hun sætter sine forældre på prøve lige for tiden!!!
Hun er for SEJ!!! Hun kan SÅ mage ting, kan allerede sige mange ord, og intelligensen stråler ud af hende.... (hahaha, man kan vidst godt høre, at disse ord kommer fra hendes mor 
 
Hun vokser sig smukkere og smukkere for hver dag, der går, og jeg kan stadig sidde med hende på skøddet om aftenen og få tårre i øjnene, fordi jeg føler mig SÅ sindsygt heldig over, at hun valgte netop MIG som sin mor!!! 
Så selvom det er en hård periode med arbejde, vuggestue og forstyrrede nætter, så er vi STADIG en lille lykkelig familie, som bare lige skal vænne os til vores nye dagligdag....
Og jaaaaah tøser..... her er lidt billeder fra os 
