Suk, når andre blander sig i ens måde at være mor på!

M&M's Mor skriver:

 

Kan godt være det er din mor, bror og svigerinde, men jeg ville ihvertfald lige hive dem alle 3 til side uden børn og fortælle dem at du altså godt selv kan opdrage dit barn, hvis du ikke retter på din nevø selvfølgelig, for det må være ens for alle...og mht din mor hvis hun ikke siger noget til din nevø når hans forældre er i nærheden ville jeg da også kommentere det...

 

Jeg plejer overhovedet ikke at blande mig i min nevø for han har det hårdt nok i forvejen, da de behandler ham som han var 3 og ikke et år gammel. Jeg gjorde det en enkelte gang i weekend som modspil til deres indblanding i min datter. Min mor siger intet til min bror og dem. Det er også kun når min mand ikke er med og jeg siger fra men bliver trist alligevel! Siger det ved jeg godt og det skal jeg nok også bliver min mor sur på mig.

SussieThyssen skriver:

Mande dig op og sige fra.
Meddele familien at du vil sætte pris på at de holder sig fra at opdrage på dit barn med mindre du beder om det, og endvidere stopper med at undergrave din autoritet over for barnet, og hvis de ikke kan det, så kan I ikke frem over holde ferier og weekends sammen.
Bum færdig.
Du er en voksen kvinde og mor, og det er dig der bestemmer.
Måske også på tide du lærer at trække grænserne for dig selv.

Kærligst
Sussie

Jeg siger fra men så bliver min mor så sur på mig og siger jeg er sur og tvær! Jeg sagde til det med at holde i hånden at det ved jeg ligesom godt. På et andet tidspunkt gik min mor i bad og mig og Lærke var ude på badeværelset sammen med hende og legede tite bøh med døren ind til saunaen. Da min mor så går ind i badet siger hun nu går jeg i bad altså u med en tone der betød nu passer du på Lærke, så jeg jeg ja det kan jeg ligesom godt se. Så blev hun sur igen! Hun gør det kun når jeg er der alene med Lærke aldrig når min mand er hjemme. Han arbejder i udlandet, så syntes jeg siger fra.

Anonym skriver:

Jeg plejer overhovedet ikke at blande mig i min nevø for han har det hårdt nok i forvejen, da de behandler ham som han var 3 og ikke et år gammel. Jeg gjorde det en enkelte gang i weekend som modspil til deres indblanding i min datter. Min mor siger intet til min bror og dem. Det er også kun når min mand ikke er med og jeg siger fra men bliver trist alligevel! Siger det ved jeg godt og det skal jeg nok også bliver min mor sur på mig.

Det lyder jo, somom hun ikke helt har forstået, at hun er bedstemor nu og dermed har en lidt anden rolle end hun har haft til dig før.

Det kan være I to er nødt til at have en lidt længere rolig samtale om tingene, hvis hun skal forstå det.

Min datter er mine forældrers barnebarn nr 7. En gang hvor jeg klagede til min mor over netop detteher med mine svigerforældrer, siger hun, at jammen det er jo deres første barnebarn, så de har ikke lært at være bedsteforældrer endnu. Det kommer, men du er nødt til at hjælpe dem til at lære det.

Og det tænker jeg måske kan være meget rigtig. Nogen bedsteforældrer finder måske ud af det af sig selv, men rigtig mange fatter det ikke, før man faktisk får snakket det igennem med dem, og de selv indser, at de har fået en ny rolle nu, selvom de gerne vil gøre sit bedste for børnebørnene ved at styre det hele, som de altid har gjort med sine egne børn. De har vel ikke altid lyst til at se i øjnene, at deres små basser og dukker faktisk er blevet selvstændige voksne mennesker, som de er nødt til at stole på og træde et skridt tilbage og acceptere, at de selv nu er i den "gamle" generation.

Nu kan det være jeg ser det helt forkert, eftersom jeg er udenforstående.

Men din mor er måske bare lidt overbeskyttende overfor dit barn pga kærlighed?

Min mor kan være på samme måde. Men jeg ved, at det er kun fordi hun elsker Loke overalt på jorden og ikke fordi hun synes jeg er en dårlig mor. (Hun fortælle tit det modsatte)
Jeg kan være på samme måde overfor hende, hvis hun passer eller går en tur med ham.

Jeg VED hun passer godt på ham. Alligevel kan jeg ikke lade være med at smide en kommentar som "Husk nu at passe på bilerne".

Umiddelbart virker det som om du svarer dit mor meget surt.
Og det synes jeg er lidt synd, hvis hun bare er overbeskyttende.

Men det er klart hun bør lytte til dine grænser, hvis du ikke kan klare at hun er som hun er.

Men det kræver vel at I sætter jer og tager en seriøs samtale om det og ikke bare siger kort fra i situationen.
Min erfaring siger at man i de situationer rent faktisk ikke lytter til hvad den anden siger.

Anonym skriver:

Jeg plejer overhovedet ikke at blande mig i min nevø for han har det hårdt nok i forvejen, da de behandler ham som han var 3 og ikke et år gammel. Jeg gjorde det en enkelte gang i weekend som modspil til deres indblanding i min datter. Min mor siger intet til min bror og dem. Det er også kun når min mand ikke er med og jeg siger fra men bliver trist alligevel! Siger det ved jeg godt og det skal jeg nok også bliver min mor sur på mig.

 

Jeg ville ihvertfald sige fra overfor din mor uanset om hun bliver sur og kommer med kommentar...det må hun jo om...det er jo dit barn og ikke hendes...

Håber det bedste for dig...

 

RGN skriver:

Nu kan det være jeg ser det helt forkert, eftersom jeg er udenforstående.

Men din mor er måske bare lidt overbeskyttende overfor dit barn pga kærlighed?

Min mor kan være på samme måde. Men jeg ved, at det er kun fordi hun elsker Loke overalt på jorden og ikke fordi hun synes jeg er en dårlig mor. (Hun fortælle tit det modsatte)
Jeg kan være på samme måde overfor hende, hvis hun passer eller går en tur med ham.

Jeg VED hun passer godt på ham. Alligevel kan jeg ikke lade være med at smide en kommentar som "Husk nu at passe på bilerne".

Umiddelbart virker det som om du svarer dit mor meget surt.
Og det synes jeg er lidt synd, hvis hun bare er overbeskyttende.

Men det er klart hun bør lytte til dine grænser, hvis du ikke kan klare at hun er som hun er.

Men det kræver vel at I sætter jer og tager en seriøs samtale om det og ikke bare siger kort fra i situationen.
Min erfaring siger at man i de situationer rent faktisk ikke lytter til hvad den anden siger.

Det kan godt være det er det der er meningen, men derfor behøves hun jo ikke at snakke til mig som at jeg var et barn! Jeg er 28 år gammel og kan nemt passe mit barn selv. Hun behøves da ikke ligefrem at sige at jeg skal holde lærke i hånden når vi ikke en gang er stået ud af bilen endnu! Hvis jeg ikke tog hende i hånden og vi så gik på gaden og der kom en bil kunne jeg forstå hun sagde noget

Anonym skriver:

Det kan godt være det er det der er meningen, men derfor behøves hun jo ikke at snakke til mig som at jeg var et barn! Jeg er 28 år gammel og kan nemt passe mit barn selv. Hun behøves da ikke ligefrem at sige at jeg skal holde lærke i hånden når vi ikke en gang er stået ud af bilen endnu! Hvis jeg ikke tog hende i hånden og vi så gik på gaden og der kom en bil kunne jeg forstå hun sagde noget

Jeg forstår sagtens man kan føle sig talt ned til.

Men umiddelbart er det ikke min første indskydelse, at det rent faktisk er det hun gør.

Jeg tror simpelthen bare, at hun er en hønemormor.

Træk på skuldrene, smil af det og vær glad for at din datter har en mormor, der elsker hende.
(Kan jo læse herinde hvor mange der rent faktisk har nogle virkelige underlige mødre, der ikke passer på hverken deres børn eller børnebørn)

M&M's Mor skriver:

 

Jeg ville ihvertfald sige fra overfor din mor uanset om hun bliver sur og kommer med kommentar...det må hun jo om...det er jo dit barn og ikke hendes...

Håber det bedste for dig...

 

tusinde tak Tror bare lige jeg holder pause fra min mor. Vi plejer ellers at have et meget tæt forhold.

RGN skriver:

Jeg forstår sagtens man kan føle sig talt ned til.

Men umiddelbart er det ikke min første indskydelse, at det rent faktisk er det hun gør.

Jeg tror simpelthen bare, at hun er en hønemormor.

Træk på skuldrene, smil af det og vær glad for at din datter har en mormor, der elsker hende.
(Kan jo læse herinde hvor mange der rent faktisk har nogle virkelige underlige mødre, der ikke passer på hverken deres børn eller børnebørn)

Jeg er bange for at jeg ikke kan den ignorere det, når det gør at jeg føler de overtager min mor rolle og jeg bliver ked af det

RGN skriver:

Jeg forstår sagtens man kan føle sig talt ned til.

Men umiddelbart er det ikke min første indskydelse, at det rent faktisk er det hun gør.

Jeg tror simpelthen bare, at hun er en hønemormor.

Træk på skuldrene, smil af det og vær glad for at din datter har en mormor, der elsker hende.
(Kan jo læse herinde hvor mange der rent faktisk har nogle virkelige underlige mødre, der ikke passer på hverken deres børn eller børnebørn)

Jeg er bange for at jeg ikke kan den ignorere det, når det gør at jeg føler de overtager min mor rolle og jeg bliver ked af det