Angst../;

benjamins'mor skriver:

Jeg fået hjertebanken, som om hjertet hopper helt op i halsen hver gang jeg høre en lille lyd.

alberts mor<3 skriver:

jeg kender det,

er røv mega bange for mørke og har en tosset ide om der pludselig kommer spøgelser eller det der er værre,

jeg kan ikke klare mange mennesker på et sted eller stå i kø, og har det virkelig dårligt med offentligt transport

og det du skriver med at være alene hjemme kender jeg for godt, jeg flytter næste år og er længere væk fra familie der så frygter jeg mere;(

Jeg flytter også, et mere stille sted hen når jeg finder den rigtige lejlighed.

benjamins'mor skriver:

Ja, som overskriften siger, har jeg angst. Angst for at være alene hjemme om aftenen, eller når det er mørkt udenfor, og især fredag/lørdag aften. Jeg kan det bare ikke, jeg kan ligefrem sætte mig til at tude hvis jeg skal være alene hjemme.  Jeg synes det er træls, bor i Bjerringbro, ikke den aller største by, men selv efter et år, har jeg bare ikke vænnet mig til det. Og kan jeg stadig ikke. Kan ikke vænne mig til at kan høre toget ''dytte'' om natten, bilerne på vejen, især lastbilerne, at kan høre naboerne (bor i boligbyggeri) og meget meget mere. Har hele mit liv været vandt til at bo på landet sammen med min mor. Inden jeg flyttede hjemmefra havde jeg kun været alene hjemme ÉN GANG!  Altså om aftenen. Og det klarede jeg forbløffende godt, taget i betragtning af nu. Ved ikke om det er moderskabet, der er bange for der skal ske noget lige præcis når man er alene hjemme, og der skulle ske ens barn noget. Men angst, DET HAR JEG! 

- Jeg ved ikke hvad jeg helt ville med dette indlæg? Tror bare jeg ville ud med det et sted, og få tiden til at gå til Benjamins far kommer hjem så jeg kan komme i seng.

Kender det desværre godt...

Ikke med lyde, for det vænner jeg mig utrolig hurtigt til... Men at være alene om aftenen... Det munder ud i at jeg er dybt mørkeræd og det har jeg altid været.... Og så har jeg desværre set for mange gyserfilm som bare sætter sig fast i hovedet på mig... aaargh

benjamins'mor skriver:

Jeg flytter også, et mere stille sted hen når jeg finder den rigtige lejlighed.

okay(:

benjamins'mor skriver:

Ja, som overskriften siger, har jeg angst. Angst for at være alene hjemme om aftenen, eller når det er mørkt udenfor, og især fredag/lørdag aften. Jeg kan det bare ikke, jeg kan ligefrem sætte mig til at tude hvis jeg skal være alene hjemme.  Jeg synes det er træls, bor i Bjerringbro, ikke den aller største by, men selv efter et år, har jeg bare ikke vænnet mig til det. Og kan jeg stadig ikke. Kan ikke vænne mig til at kan høre toget ''dytte'' om natten, bilerne på vejen, især lastbilerne, at kan høre naboerne (bor i boligbyggeri) og meget meget mere. Har hele mit liv været vandt til at bo på landet sammen med min mor. Inden jeg flyttede hjemmefra havde jeg kun været alene hjemme ÉN GANG!  Altså om aftenen. Og det klarede jeg forbløffende godt, taget i betragtning af nu. Ved ikke om det er moderskabet, der er bange for der skal ske noget lige præcis når man er alene hjemme, og der skulle ske ens barn noget. Men angst, DET HAR JEG! 

- Jeg ved ikke hvad jeg helt ville med dette indlæg? Tror bare jeg ville ud med det et sted, og få tiden til at gå til Benjamins far kommer hjem så jeg kan komme i seng.

Ja, angst det er bare så mega øv at kæmpe med. Har selv i perioder kæmpet en del med det.

Den der med angst for at være alene hjemme om aftenen, der syntes jeg at det hjalp mig meget at få et husdyr. Efter vi fik vores kat hjalp og trøstede det mig bare så meget, for så følte jeg mig ikke ensom når jeg var alene hjemme.

I perioder hvor jeg har haft det med angst har jeg også haft glæde af at løse krydsord eller sudoku for det er ligesom om at det kræver så meget af hjernen at koncentrere sig om det at man ikke også kan bruge energi på angsten samtidig i samme omfang. Det er også godt hvis man ikke kan sove forresten

 Min mor havde samme angst, men hendes angst var rettet imod at hun helt konkret var bange for at der var nogen som brød ind på anden måde ville skade familien. Det hjalp hende helt vildt at de fik en hund, for hun vidste at den ville beskytte hende og familien hvis der kom nogen uvelkomne.

Håber i alt fald at du snart får det bedre med det dumme angst...det er så træls.  

banditten2011 skriver:

du får lige en

her hjemme har min lillesøster angst men det ligger i at hun tør ikk tage det offentlige alene eller gå over større lyskryds da hun føler alle kigger på hende og hun er meget angst for hun ikk gør tingene godt nok, hun er 18år og har haft 2 forskellige arbejde men kun i et par dage af gangen da hun er bange for hun ikk gør det godt nok.. hun går helt i baglås, begynder at græde og farer helt op i det røde fælt..

hun gik så til lægen her da hun sku tage kørerkort for der slog angesten os til og lægen og givet hende nogle piller som får hende til at slappe af, og de hjælper rigtig meget

Det lyder til at din søster ville have godt af et forløb på fobiskolen, for den slags angst har jeg også haft. Det der med at krybe langs husmurene for ikke at blive set på. Gik fuldstændig i panik en gang jeg hang fast i noget og skvattede på gaden. Offentlige transportmidler. At spise ude blandt fremmede osv. osv.

Et forløb på skolen gav mig værktøjer til at holde angsten væk, ja der popper lidt op en gang imellem men ikke værre end at det hurtigt er overstået igen, så prøv da at undersøge muligheden for det.