Angst../;

Ja, som overskriften siger, har jeg angst. Angst for at være alene hjemme om aftenen, eller når det er mørkt udenfor, og især fredag/lørdag aften. Jeg kan det bare ikke, jeg kan ligefrem sætte mig til at tude hvis jeg skal være alene hjemme.  Jeg synes det er træls, bor i Bjerringbro, ikke den aller største by, men selv efter et år, har jeg bare ikke vænnet mig til det. Og kan jeg stadig ikke. Kan ikke vænne mig til at kan høre toget ''dytte'' om natten, bilerne på vejen, især lastbilerne, at kan høre naboerne (bor i boligbyggeri) og meget meget mere. Har hele mit liv været vandt til at bo på landet sammen med min mor. Inden jeg flyttede hjemmefra havde jeg kun været alene hjemme ÉN GANG!  Altså om aftenen. Og det klarede jeg forbløffende godt, taget i betragtning af nu. Ved ikke om det er moderskabet, der er bange for der skal ske noget lige præcis når man er alene hjemme, og der skulle ske ens barn noget. Men angst, DET HAR JEG! 

- Jeg ved ikke hvad jeg helt ville med dette indlæg? Tror bare jeg ville ud med det et sted, og få tiden til at gå til Benjamins far kommer hjem så jeg kan komme i seng.

Vi har vel alle sammen et aller andet sted en angst for et eller andet, så det er kun godt du tør være ærlig om din angst sommetider kan jeg heller ikke lidt og være alene om natten, er selv op vokset på landet med fred og ro og bor nu i en by med larm og i boligblok hvor der konstant er larm, havde meget svært ved og sove det første år vi boede her om dagen elsker jeg og være alene men har altid døren låst af frygt for at en pludselig skal komme ind har prøvet det før pludselig står en vildt fremmed i vores gang heldigvis var min kæreste hjemme en anden gang var der en nat hvor der var en der prøvede og låse vores dør op der var min kæreste heldigvis også hjemme, havde jeg været selv var jeg gået i panik

Tullemuzz skriver:

Vi har vel alle sammen et aller andet sted en angst for et eller andet, så det er kun godt du tør være ærlig om din angst sommetider kan jeg heller ikke lidt og være alene om natten, er selv op vokset på landet med fred og ro og bor nu i en by med larm og i boligblok hvor der konstant er larm, havde meget svært ved og sove det første år vi boede her om dagen elsker jeg og være alene men har altid døren låst af frygt for at en pludselig skal komme ind har prøvet det før pludselig står en vildt fremmed i vores gang heldigvis var min kæreste hjemme en anden gang var der en nat hvor der var en der prøvede og låse vores dør op der var min kæreste heldigvis også hjemme, havde jeg været selv var jeg gået i panik

Har det lige sådan.

Så er vi lidt i samme båd når jeg har været alene om aftnen har jeg sat mig til og se en hyggelig film eller sidder med min hobby (3D kort) så går tiden lidt nemmere

Puuh, hvor jeg kender det - dog på lidt andre områder. Det bedste du kan gøre, når du får et "anfald" er at sige til dig selv at der ikke sker noget - også selvom man ved med sig selv, at man inderst inde ikke kan tro op det. Efter man har gjort det mange gange, er det ligesom om det alligevel har stor indvirkning på kroppen. Hvordan oplever du det, når du bliver bange? Altså, får du hjertebanken, bliver svimmel, får kvalme osv. Eller er du "bare" utryg?.

SD21 skriver:

Puuh, hvor jeg kender det - dog på lidt andre områder. Det bedste du kan gøre, når du får et "anfald" er at sige til dig selv at der ikke sker noget - også selvom man ved med sig selv, at man inderst inde ikke kan tro op det. Efter man har gjort det mange gange, er det ligesom om det alligevel har stor indvirkning på kroppen. Hvordan oplever du det, når du bliver bange? Altså, får du hjertebanken, bliver svimmel, får kvalme osv. Eller er du "bare" utryg?.

Jeg fået hjertebanken, som om hjertet hopper helt op i halsen hver gang jeg høre en lille lyd.

Vi er mange der har angst.. jeg har også angst, bare på andre områder.. der er virkelig træls

benjamins'mor skriver:

Ja, som overskriften siger, har jeg angst. Angst for at være alene hjemme om aftenen, eller når det er mørkt udenfor, og især fredag/lørdag aften. Jeg kan det bare ikke, jeg kan ligefrem sætte mig til at tude hvis jeg skal være alene hjemme.  Jeg synes det er træls, bor i Bjerringbro, ikke den aller største by, men selv efter et år, har jeg bare ikke vænnet mig til det. Og kan jeg stadig ikke. Kan ikke vænne mig til at kan høre toget ''dytte'' om natten, bilerne på vejen, især lastbilerne, at kan høre naboerne (bor i boligbyggeri) og meget meget mere. Har hele mit liv været vandt til at bo på landet sammen med min mor. Inden jeg flyttede hjemmefra havde jeg kun været alene hjemme ÉN GANG!  Altså om aftenen. Og det klarede jeg forbløffende godt, taget i betragtning af nu. Ved ikke om det er moderskabet, der er bange for der skal ske noget lige præcis når man er alene hjemme, og der skulle ske ens barn noget. Men angst, DET HAR JEG! 

- Jeg ved ikke hvad jeg helt ville med dette indlæg? Tror bare jeg ville ud med det et sted, og få tiden til at gå til Benjamins far kommer hjem så jeg kan komme i seng.

du får lige en

her hjemme har min lillesøster angst men det ligger i at hun tør ikk tage det offentlige alene eller gå over større lyskryds da hun føler alle kigger på hende og hun er meget angst for hun ikk gør tingene godt nok, hun er 18år og har haft 2 forskellige arbejde men kun i et par dage af gangen da hun er bange for hun ikk gør det godt nok.. hun går helt i baglås, begynder at græde og farer helt op i det røde fælt..

hun gik så til lægen her da hun sku tage kørerkort for der slog angesten os til og lægen og givet hende nogle piller som får hende til at slappe af, og de hjælper rigtig meget

benjamins'mor skriver:

Ja, som overskriften siger, har jeg angst. Angst for at være alene hjemme om aftenen, eller når det er mørkt udenfor, og især fredag/lørdag aften. Jeg kan det bare ikke, jeg kan ligefrem sætte mig til at tude hvis jeg skal være alene hjemme.  Jeg synes det er træls, bor i Bjerringbro, ikke den aller største by, men selv efter et år, har jeg bare ikke vænnet mig til det. Og kan jeg stadig ikke. Kan ikke vænne mig til at kan høre toget ''dytte'' om natten, bilerne på vejen, især lastbilerne, at kan høre naboerne (bor i boligbyggeri) og meget meget mere. Har hele mit liv været vandt til at bo på landet sammen med min mor. Inden jeg flyttede hjemmefra havde jeg kun været alene hjemme ÉN GANG!  Altså om aftenen. Og det klarede jeg forbløffende godt, taget i betragtning af nu. Ved ikke om det er moderskabet, der er bange for der skal ske noget lige præcis når man er alene hjemme, og der skulle ske ens barn noget. Men angst, DET HAR JEG! 

- Jeg ved ikke hvad jeg helt ville med dette indlæg? Tror bare jeg ville ud med det et sted, og få tiden til at gå til Benjamins far kommer hjem så jeg kan komme i seng.

du får lige en  fra mig

 

Kender det alt for godt,. Mit er dog bare at jeg skal både have lys og TV kørende om natten, SELVOM manden er hjemme .. og det kom sig a at vi havde indbrud i kælderen tidligere på året, og det lød virkelig som om det kom fra vores overbo, men nu kan jeg så ikk sove i mørke ..  og vågner ved bare den mindste lyd  men oss om aftenen, får jeg hjertebanken a den mindste lyd..  møg møg møg

jeg kender det,

er røv mega bange for mørke og har en tosset ide om der pludselig kommer spøgelser eller det der er værre,

jeg kan ikke klare mange mennesker på et sted eller stå i kø, og har det virkelig dårligt med offentligt transport

og det du skriver med at være alene hjemme kender jeg for godt, jeg flytter næste år og er længere væk fra familie der så frygter jeg mere;(