SussieThyssen skriver:
Det jeg mest tænker på er hvordan du og din x skal få tingene til at fungere omkring jeres barn, når det kommer, eller vil han helt droppe kontakten til barnet?
Anyway, så venter I et barn, og uanset hvor gal du er på ham, så bliver du nødt til, at se i øjnene at I er to mennesker omkring det, og der kan komme en dag hvor du bliver nødt til at lade ham være en del af barnets liv, og dermed dit.
Derfor er det bedre at lægge nid og nag bag sig og komme videre.
Du ejer ikke din veninde, og selvom man kan undres over hvorfor han gjorde mod dig, som han gjorde, så er der stadig to sider af en sag.
Du har ingen ret til at bestemme, hvem din veninde skal omgås ud over dig, heller ikke selvom det gør ondt, at hun har genoptaget bekendtskabet med din x.
Så i virkeligheden er det kun to ting du kan gøre.
1) gøre som du har gjort
eller
2) slå en streg over fortiden og følge hendes råd.
For mit eget vedkommende, ville jeg nok vurdere hvor vigtig veninden i virkeligheden er, og fundere over om hun hele vejen igennem har været mere veninde for mig, end jeg har været for hende, hvis du kan følge mig.
Somme tider, især når man er yngre, er man tilbøjelig til at klynge sig mere til et enkelt menneske eller to, frem for at åbne op, stole på sig selv og hvile i sig selv, og derved lave et afhængighedsforhold, som næsten kan minde om et ægteskab.
Jeg har aldrig selv brudt mig om, at nogen troede, de havde eneret på mig, og selvom jeg altid har været dybt loyal over for mine veininder, så er der dog ingen, der har fået lov til at eje mig så meget, at de har kunnet bestemme, hvem jeg skulle være venner med.
Måske har din veninde det lidt på samme måde??
Det kan jo også være, hun ser på tingene gennem andre øjne end du gør, så måske var det en ide at sætte dig ned og lytte til hendes syn på sagen og få talt hele den historie igennem.
Held og lykke med det hele.

Kærligst
Sussie
Jamen vi skal ikke ahve det til at fingere når den lille kommer, han vil intet have med det at gøre .. heller ikke mig..
kan jo ikke snakke med hende om ham når de pludselig, efter 3 år vil til at ses igen ? det giver INGEN mening for mig .. og det havde jeg aldrig gjort imod hende .. 