Råd om veninde ??

Hej tøser. 

Jeg står i lidt af et dilemma .. jeg blev i 3. måned forladt af faren til mit barn smidt ud, og smittet med klamydia da han havde været sammen med x'en, han var i det hele taget en ideot ud over det normale .. lige siden har jeg egentlig primært haft min veninde til at støtte mig, hun skulle have været med til fødslen og alt det der, og glæede sig til den bette kommer.. MEN, nu, 2½ måned inden jeg skal føde, har jeg valgt at kotte kontakten til hende 

hun sagde for et par dage til mig at hun var begyndt at snakke med faren til mit barn igen.. og jeg blev bare så gal.. ! hvis det var hendes kæreste der havde gjort det her imod hende, havde jeg skret en vis del af ham ! føler mig helt vildt svigtet .. det var også meningen jeg skulle have været med til indflytterfest hos hende, meen, så spurgte hun om det ville være ok at han også kom, ??? har slet ikke set ham siden jeg bliv tvunget til at flytte fra ham.. 

jeg forstår det ikke ?  

hun mener selvf. at det er mig der overreagere, og at han jo alligevel ikke vil snakke med mig hvis han kommer og jeg er der.. men det jo ikke fedt ? blev meget vred og såret dengang han skred, efter et så lang forhold 

hvad mener i ??? er det mig der er helt urimelig når jeg siger til hende at så længe de snakker sammen, vil jeg ikke have noget med hende at gøre..  

Var de venner inden du gjorde det forbi med ham? Jeg synes det kommer lidt an på omstændighederne. Du kan ikke nægte din veninde at tale med din x, hvis de altid har kunnet tale sammen. Det er egoistisk. 

Men som sagt, jeg synes det kommer an på deres historie. Hvis hun ikke kender ham særlig godt, så er der ingen grund til, at de taler sammen. Synes i det hele taget, at det måske er dumt af dig også at brænde broen til din veninde, som skal være en stor støtte.  TAL med hende!

Var de venner inden du gjorde det forbi med ham? Jeg synes det kommer lidt an på omstændighederne. Du kan ikke nægte din veninde at tale med din x, hvis de altid har kunnet tale sammen. Det er egoistisk. 

Men som sagt, jeg synes det kommer an på deres historie. Hvis hun ikke kender ham særlig godt, så er der ingen grund til, at de taler sammen. Synes i det hele taget, at det måske er dumt af dig også at brænde broen til din veninde, som skal være en stor støtte.  TAL med hende!

Jeg gad bestemt ikke være veninder med en, som var ven med en person der havde behandlet mig SÅ dårligt.

Han har smittet dig med en sygdom, der kan gøre både dig og din baby syg.
Hvad hvis det havde været HIV? Utroskab uden beskyttelse er direkte farligt og utilgiveligt.

Det kan godt være de var venner inden, men havde jeg været din veninde havde jeg valgt at skrotte ham, fordi det er et seriøst dårligt karaktertræk han har vist.

Jeg bliver ligefrem stiktosset på dine vegne.

Marita skriver:

Var de venner inden du gjorde det forbi med ham? Jeg synes det kommer lidt an på omstændighederne. Du kan ikke nægte din veninde at tale med din x, hvis de altid har kunnet tale sammen. Det er egoistisk. 

Men som sagt, jeg synes det kommer an på deres historie. Hvis hun ikke kender ham særlig godt, så er der ingen grund til, at de taler sammen. Synes i det hele taget, at det måske er dumt af dig også at brænde broen til din veninde, som skal være en stor støtte.  TAL med hende!

Helt enig.. 

jeg havde heller ikke været veninde med hende mere.

og jeg var da slet ikke kommet til den der fest.

jeg står selv og er blevet alene. og der er da flere af vores vennepar som jeg ikke har så meget kontakt med, men det er lige så meget fordi jeg holder afstand, kan ikke have tanken om at jeg fortæller dem noget privat. også min eks ved det hurtigt efter.

så jeg forstå dig ude mærket, hun må vælge dig eller ham

Anonym skriver:

Hej tøser. 

Jeg står i lidt af et dilemma .. jeg blev i 3. måned forladt af faren til mit barn smidt ud, og smittet med klamydia da han havde været sammen med x'en, han var i det hele taget en ideot ud over det normale .. lige siden har jeg egentlig primært haft min veninde til at støtte mig, hun skulle have været med til fødslen og alt det der, og glæede sig til den bette kommer.. MEN, nu, 2½ måned inden jeg skal føde, har jeg valgt at kotte kontakten til hende 

 

hun sagde for et par dage til mig at hun var begyndt at snakke med faren til mit barn igen.. og jeg blev bare så gal.. ! hvis det var hendes kæreste der havde gjort det her imod hende, havde jeg skret en vis del af ham ! føler mig helt vildt svigtet .. det var også meningen jeg skulle have været med til indflytterfest hos hende, meen, så spurgte hun om det ville være ok at han også kom, ??? har slet ikke set ham siden jeg bliv tvunget til at flytte fra ham.. 

jeg forstår det ikke ?  

hun mener selvf. at det er mig der overreagere, og at han jo alligevel ikke vil snakke med mig hvis han kommer og jeg er der.. men det jo ikke fedt ? blev meget vred og såret dengang han skred, efter et så lang forhold 

hvad mener i ??? er det mig der er helt urimelig når jeg siger til hende at så længe de snakker sammen, vil jeg ikke have noget med hende at gøre..  

 

Det jeg mest tænker på er hvordan du og din x skal få tingene til at fungere omkring jeres barn, når det kommer, eller vil han helt droppe kontakten til barnet?

Anyway, så venter I et barn, og uanset hvor gal du er på ham, så bliver du nødt til, at se i øjnene at I er to mennesker omkring det, og der kan komme en dag hvor du bliver nødt til at lade ham være en del af barnets liv, og dermed dit.
Derfor er det bedre at lægge nid og nag bag sig og komme videre.

Du ejer ikke din veninde, og selvom man kan undres over hvorfor han gjorde mod dig, som han gjorde, så er der stadig to sider af en sag.
Du har ingen ret til at bestemme, hvem din veninde skal omgås ud over dig, heller ikke selvom det gør ondt, at hun har genoptaget bekendtskabet med din x.
Så i virkeligheden er det kun to ting du kan gøre.
1) gøre som du har gjort
eller
2) slå en streg over fortiden og følge hendes råd.

For mit eget vedkommende, ville jeg nok vurdere hvor vigtig veninden i virkeligheden er, og fundere over om hun hele vejen igennem har været mere veninde for mig, end jeg har været for hende, hvis du kan følge mig.

Somme tider, især når man er yngre, er man tilbøjelig til at klynge sig mere til et enkelt menneske eller to, frem for at åbne op, stole på sig selv og hvile i sig selv, og derved lave et afhængighedsforhold, som næsten kan minde om et ægteskab.
Jeg har aldrig selv brudt mig om, at nogen troede, de havde eneret på mig, og selvom jeg altid har været dybt loyal over for mine veininder, så er der dog ingen, der har fået lov til at eje mig så meget, at de har kunnet bestemme, hvem jeg skulle være venner med.
Måske har din veninde det lidt på samme måde??

Det kan jo også være, hun ser på tingene gennem andre øjne end du gør, så måske var det en ide at sætte dig ned og lytte til hendes syn på sagen og få talt hele den historie igennem.
Held og lykke med det hele.

Kærligst
Sussie

Anonym skriver:

Hej tøser. 

Jeg står i lidt af et dilemma .. jeg blev i 3. måned forladt af faren til mit barn smidt ud, og smittet med klamydia da han havde været sammen med x'en, han var i det hele taget en ideot ud over det normale .. lige siden har jeg egentlig primært haft min veninde til at støtte mig, hun skulle have været med til fødslen og alt det der, og glæede sig til den bette kommer.. MEN, nu, 2½ måned inden jeg skal føde, har jeg valgt at kotte kontakten til hende 

 

hun sagde for et par dage til mig at hun var begyndt at snakke med faren til mit barn igen.. og jeg blev bare så gal.. ! hvis det var hendes kæreste der havde gjort det her imod hende, havde jeg skret en vis del af ham ! føler mig helt vildt svigtet .. det var også meningen jeg skulle have været med til indflytterfest hos hende, meen, så spurgte hun om det ville være ok at han også kom, ??? har slet ikke set ham siden jeg bliv tvunget til at flytte fra ham.. 

jeg forstår det ikke ?  

hun mener selvf. at det er mig der overreagere, og at han jo alligevel ikke vil snakke med mig hvis han kommer og jeg er der.. men det jo ikke fedt ? blev meget vred og såret dengang han skred, efter et så lang forhold 

hvad mener i ??? er det mig der er helt urimelig når jeg siger til hende at så længe de snakker sammen, vil jeg ikke have noget med hende at gøre..  

 

Når man har været ude for så stort et svigt, som du har oplevet, så vil bestemt ikke mene, det er egoistisk at forvente lidt loyalitet fra din veninde. 
Du er tydeligvis tættere på hende, end di x er, og derfor burde det ikke være svært for din veninde at "vælge". Jeg gætter på, at hun ikke har begreb om, hvor såret, du i virkeligheden blev, da han gik fra dig på den grimme måde. For hvis hun virkelig gjorde sig begreb om det, ville hun ikke udsætte dig for spørgsmål som "Er det ok, han lige kommer med til min fest?".

Tiden læger alle sår. Men hun kan åbenbart ikke engang give dig graviditeten ud til lige at komme ovenpå. Hun burde tænke sig lidt bedre om og dermed undgå at såre dig så dybt. 

Jeg kan virkelig godt forstå dig. Men det bliver bedre med tiden, det kan du stole på.

SussieThyssen skriver:

Det jeg mest tænker på er hvordan du og din x skal få tingene til at fungere omkring jeres barn, når det kommer, eller vil han helt droppe kontakten til barnet?

Anyway, så venter I et barn, og uanset hvor gal du er på ham, så bliver du nødt til, at se i øjnene at I er to mennesker omkring det, og der kan komme en dag hvor du bliver nødt til at lade ham være en del af barnets liv, og dermed dit.
Derfor er det bedre at lægge nid og nag bag sig og komme videre.

Du ejer ikke din veninde, og selvom man kan undres over hvorfor han gjorde mod dig, som han gjorde, så er der stadig to sider af en sag.
Du har ingen ret til at bestemme, hvem din veninde skal omgås ud over dig, heller ikke selvom det gør ondt, at hun har genoptaget bekendtskabet med din x.
Så i virkeligheden er det kun to ting du kan gøre.
1) gøre som du har gjort
eller
2) slå en streg over fortiden og følge hendes råd.

For mit eget vedkommende, ville jeg nok vurdere hvor vigtig veninden i virkeligheden er, og fundere over om hun hele vejen igennem har været mere veninde for mig, end jeg har været for hende, hvis du kan følge mig.

Somme tider, især når man er yngre, er man tilbøjelig til at klynge sig mere til et enkelt menneske eller to, frem for at åbne op, stole på sig selv og hvile i sig selv, og derved lave et afhængighedsforhold, som næsten kan minde om et ægteskab.
Jeg har aldrig selv brudt mig om, at nogen troede, de havde eneret på mig, og selvom jeg altid har været dybt loyal over for mine veininder, så er der dog ingen, der har fået lov til at eje mig så meget, at de har kunnet bestemme, hvem jeg skulle være venner med.
Måske har din veninde det lidt på samme måde??

Det kan jo også være, hun ser på tingene gennem andre øjne end du gør, så måske var det en ide at sætte dig ned og lytte til hendes syn på sagen og få talt hele den historie igennem.
Held og lykke med det hele.

Kærligst
Sussie

Sussie, jeg er for så vidt enig.

MEN: Lige nu er TS dybt såret, gravid og føler sig svigtet. Hun frygter for fremtiden, og er usikker på, hvordan det hele skal gå. Hun har betroet sig til sin veninde, og nu er hun sikkert usikker på, om denne veninde vil besøge "fjendens" lejr. GÆTTER jeg på. 

Jeg vil mene, at når man har været udsat for noget ekstraordinært hårdt, så er det ok ikke at handle heelt rationelt. Man må godt være lidt krævende, lidt egoistisk osv. For man er i undtagelsestilstand. Det vigtige er så blot, at man gør sig det klart, at undtagelsestilstanden netop er en undtagelse. Og at man må rette sig ind på fornuftens klare spor igen. Men jeg synes godt nok, det er meget at forlange af TS lige nu.

RGN skriver:

Jeg gad bestemt ikke være veninder med en, som var ven med en person der havde behandlet mig SÅ dårligt.

Han har smittet dig med en sygdom, der kan gøre både dig og din baby syg.
Hvad hvis det havde været HIV? Utroskab uden beskyttelse er direkte farligt og utilgiveligt.

Det kan godt være de var venner inden, men havde jeg været din veninde havde jeg valgt at skrotte ham, fordi det er et seriøst dårligt karaktertræk han har vist.

Jeg bliver ligefrem stiktosset på dine vegne.