Skal have snakket med børnehaven om afhentning, men jeg mangler nogle argumenter.
Sagen er at jeg har to børn i den samme børnehave. En gang om uge tager de på tur, og tilfældigvis har jeg fri på deres tur-dag. Jeg vil gerne hente tidligt, altså MENS de er på tur. Men det synes lederen er en rigtig dårlig ide. Hun siger at det giver for meget opbrud i gruppen, at der er nogen der mangler en at holde i hånd med når de skal gå hjem, at det forstyrre for meget hvis der er nogen der bliver hentet 'midt i det hele'.
Mine børn vil rigtig gerne hentes tidligt! Jeg gjorde det i sidste uge, og den ældste har spurgt om jeg ikke nok ville hente tidligt i denne uge også. Lederen har imidlertid taget en snak med mig, og spurgte ligeud, om jeg havde tænkt på at hente tidligt hver gang. Ja, det ville jeg jo rigtig gerne! Jeg tilbød at tage med på tur, så var der et ekstra sæt hænder, indtil vi tog hjem. Men hun ville gerne have 'gruppen for sig selv', altså uden en forældre, og hun ville ikke have at gruppen blev splittet op halvsvejs på turen.
Jeg kan SAGTENS forstå hendes argumenter!!!! Jeg kan sagtens sætte mig ind i at det er 'besværligt' med børn der pludselig bliver hentet. Men det laver jo ikke om på at jeg rigtig rigtig rigtig gerne vil hente mine børn tidligere!!!
Jeg overvejer om at de skal have en fast fridag den dag...., men det synes jeg også er synd, fordi de så går glip af turen.
Så kære kloge kvinder....hvad skal jeg sige, hvad skal jeg gøre?
Anmeld