havde overvejet om jeg skulle skrive en update på dette indlæg.. men da det ikke er blevet bedre så syntes jeg ikke det var nødvendigt.
Min kære højt elsket kæreste og jeg havde et skænderi af slem karakter her i ferien. Han havde været nede hos sine forældre, og havde ("desværre") oplevet en af hans fars gode dage, og forsøgte nu ihærdigt at overbevise mig om at jeg overdrev, at vi burde se hans forældre oftere, og at jeg ville skuffe ham den dag vi evt skulle giftes, hvis ikke hans far måtte komme med.
Dette var hans klare overbevisning indtil dagen efter hvor manden fik et af sine flip igen.. fordi min kæreste ville diskutere politik, og derudover gerne ville have lidt melidenhed fra sin far af fordi han i perioder har det meget ondt pga en gammel skade. Dette resulterede i at min kæreste igen igen blev mindet om at den eneste der må have ondt, og den eneste der må klage eller bede om melidenhed er hans far.. ingen andre har det skidt, for ingen andre kan sætte sig ind i hans smerter.. gad vide om han ( min kæreste) nu forstår hvorfor jeg er så træt af hans far...
Anmeld
