Mathias Villads skriver:
Jeg har fået to præmatur børn... min mor døde, da jeg var 18... min far har sclerose og han var ved at dø fra mig i feb grundet hans fik en urinvejsinfektion, som gik i blodet, så da jeg kom på sygehuset, fik jeg et kæmpe chok og fik afvide, at jeg nu skulle tage afsked med ham... han overlevet heldigvis... haft mistanke i dette år om brystkræft, hvilket en moster døde af for 2 år siden... men heldigvis var det fedtknuder.....
Da jeg kom hjem med mathias okt 2010... var jeg lykkelig, men gik hurtig over, da jeg fik problemer med mit hjerte, som viste jeg havde ekstra slag.. dog harmløse.. men blev sku bange... lider af dødsangst, da min mor døde som 38 årige... af en blodprop...
Mellem jul og nytår nægter mathias så flasken og siden har vi haft problemer med mad, som går mig meget på... han er idag 14 mdr og vejer lige omkring 7 kg... han er stærk ren motorisk og det lægger jeg vægt på...
Alt dette har gjort, at jeg idag hyperventilere... startede til psykolog igår, da jeg slet ikke kan tage mig sammen til noget... jeg skal ganske enkel have ryddet op i mine tanker... få sat dem ind i bokse og bearbejde de svære følelser, som jeg går med...
Jeg er helt ødelagt følelsesmæssig og synes jeg mangler gode veninder, som jeg kan nyde min sidste del af barslen... har svært ved at holde mig beskæftiget herhjemme og savner mit arbejde... jeg skal først tilbage maj 2012, da mathias er sygemeldt frem dertil grundet lille vægt og at han hele tiden er syg...
Jeg skal blive bedre til at gøre ting for mig selv, men jeg er lost med hvad jeg skal tage mig til... vil gerne igang med motion, men jeg har jo hele tiden mathias... mødes med andre ville også være rart...
Nogen som kender noget til stress og så kan nogle gode behandlingsmetoder, som hjælper..???
Åh er ked af smørenn, men det var faktisk rart at få ned på skrift...
Mette 37år med stress og som dødens angst for at miste......
Åh Mette dog 
Det er også en masse modbydeligt du har været igennem i dit unge liv så et stort kram skal du i hvert fald ha
´
Min datter der også er en smule ftf (dog med IGUR) er også en lille spillop, hun er nu 2½ år og vejer omkring 11½ kg, og ja det er hård ( i hvert fald for mig) kalder hende lille eller bliver forbavset over hendes alder.
-Og som du har jeg også fået af vide af div. fagfolk at jeg ikke skal tænker så meget over hvad hun spiser, bare hun spiser. og da hun var Mattias´alder kunne hun heller ikke spise mad med klumper, -og hun kom først af med den sidste flaske nan, sidst hun var indlagt i feb. (da hun blev 2 år) og det var også helt okay med fagfolkende, da der jo er del nærring der i.
Jeg tror det er vigtigt for dig, at du fokusere på en ting du SKAL nå hverdag, evt. kan det være din gåtur. De dårlige dage kan det bare være 10 min eller en tur rundt om huset. -og når du finder lidt mere overskud, kan du begyndte at justere det stille og roligt op, at du så SKAL nå 2 ting dagligt.
jeg har selv gået til en krisepsykolog, efter min datter var ved at dø for 2 gang, der lukkede min krop også fuldstændig ned efterfølgende, og jeg kan stadig mærke jeg virkelig skal passe på, når jeg kommer ud i ekstreme situationer. (når min datter skal på sygehuset)
jeg har ofte tænkt, selvom jeg ikke er over-kristen, at " gud giver dig ikke større byrde på skulderen, end han ved du kan bære det"
jeg var inde og kikke på din profil, for om vi boede i nær hinanden, men kunne desværre ikke se det.
Håber det bedste for dig og din familie
