Så skete det...

Jeg har fået to præmatur børn... min mor døde, da jeg var 18... min far har sclerose og han var ved at dø fra mig i feb grundet hans fik en urinvejsinfektion, som gik i blodet, så da jeg kom på sygehuset, fik jeg et kæmpe chok og fik afvide, at jeg nu skulle tage afsked med ham... han overlevet heldigvis... haft mistanke i dette år om brystkræft, hvilket en moster døde af for 2 år siden... men heldigvis var det fedtknuder.....

Da jeg kom hjem med mathias okt 2010... var jeg lykkelig, men gik hurtig over, da jeg fik problemer med mit hjerte, som viste jeg havde ekstra slag.. dog harmløse.. men blev sku bange... lider af dødsangst, da min mor døde som 38 årige... af en blodprop...

Mellem jul og nytår nægter mathias så flasken og siden har vi haft problemer med mad, som går mig meget på... han er idag 14 mdr og vejer lige omkring 7 kg... han er stærk ren motorisk og det lægger jeg vægt på...

Alt dette har gjort, at jeg idag hyperventilere... startede til psykolog igår, da jeg slet ikke kan tage mig sammen til noget... jeg skal ganske enkel have ryddet op i mine tanker... få sat dem ind i bokse og bearbejde de svære følelser, som jeg går med...

Jeg er helt ødelagt følelsesmæssig og synes jeg mangler gode veninder, som jeg kan nyde min sidste del af barslen... har svært ved at holde mig beskæftiget herhjemme og savner mit arbejde... jeg skal først tilbage maj 2012, da mathias er sygemeldt frem dertil grundet lille vægt og at han hele tiden er syg...

Jeg skal blive bedre til at gøre ting for mig selv, men jeg er lost med hvad jeg skal tage mig til... vil gerne igang med motion, men jeg har jo hele tiden mathias... mødes med andre ville også være rart...

Nogen som kender noget til stress og så kan nogle gode behandlingsmetoder, som hjælper..???

Åh er ked af smørenn, men det var faktisk rart at få ned på skrift...

Mette 37år med stress og som dødens angst for at miste......

Mathias Villads skriver:

Jeg har fået to præmatur børn... min mor døde, da jeg var 18... min far har sclerose og han var ved at dø fra mig i feb grundet hans fik en urinvejsinfektion, som gik i blodet, så da jeg kom på sygehuset, fik jeg et kæmpe chok og fik afvide, at jeg nu skulle tage afsked med ham... han overlevet heldigvis... haft mistanke i dette år om brystkræft, hvilket en moster døde af for 2 år siden... men heldigvis var det fedtknuder.....

Da jeg kom hjem med mathias okt 2010... var jeg lykkelig, men gik hurtig over, da jeg fik problemer med mit hjerte, som viste jeg havde ekstra slag.. dog harmløse.. men blev sku bange... lider af dødsangst, da min mor døde som 38 årige... af en blodprop...

Mellem jul og nytår nægter mathias så flasken og siden har vi haft problemer med mad, som går mig meget på... han er idag 14 mdr og vejer lige omkring 7 kg... han er stærk ren motorisk og det lægger jeg vægt på...

Alt dette har gjort, at jeg idag hyperventilere... startede til psykolog igår, da jeg slet ikke kan tage mig sammen til noget... jeg skal ganske enkel have ryddet op i mine tanker... få sat dem ind i bokse og bearbejde de svære følelser, som jeg går med...

Jeg er helt ødelagt følelsesmæssig og synes jeg mangler gode veninder, som jeg kan nyde min sidste del af barslen... har svært ved at holde mig beskæftiget herhjemme og savner mit arbejde... jeg skal først tilbage maj 2012, da mathias er sygemeldt frem dertil grundet lille vægt og at han hele tiden er syg...

Jeg skal blive bedre til at gøre ting for mig selv, men jeg er lost med hvad jeg skal tage mig til... vil gerne igang med motion, men jeg har jo hele tiden mathias... mødes med andre ville også være rart...

Nogen som kender noget til stress og så kan nogle gode behandlingsmetoder, som hjælper..???

Åh er ked af smørenn, men det var faktisk rart at få ned på skrift...

Mette 37år med stress og som dødens angst for at miste......

Ville ikke forlade din tråd uden et og håber alt nok skal gå

Du trænger vist til et par

Det har da heller ikke været helt let at være dig, så kan godt forstå, at du skal have ryddet op i tankerne.

Jeg er sikker på, at når du først kommer i gang med Psykolog-timerne, så skal det nok gå fremad, lige så stille og roligt

lailamik skriver:

Ville ikke forlade din tråd uden et og håber alt nok skal gå

Tak skal du have...

Mathias Villads skriver:

Jeg har fået to præmatur børn... min mor døde, da jeg var 18... min far har sclerose og han var ved at dø fra mig i feb grundet hans fik en urinvejsinfektion, som gik i blodet, så da jeg kom på sygehuset, fik jeg et kæmpe chok og fik afvide, at jeg nu skulle tage afsked med ham... han overlevet heldigvis... haft mistanke i dette år om brystkræft, hvilket en moster døde af for 2 år siden... men heldigvis var det fedtknuder.....

Da jeg kom hjem med mathias okt 2010... var jeg lykkelig, men gik hurtig over, da jeg fik problemer med mit hjerte, som viste jeg havde ekstra slag.. dog harmløse.. men blev sku bange... lider af dødsangst, da min mor døde som 38 årige... af en blodprop...

Mellem jul og nytår nægter mathias så flasken og siden har vi haft problemer med mad, som går mig meget på... han er idag 14 mdr og vejer lige omkring 7 kg... han er stærk ren motorisk og det lægger jeg vægt på...

Alt dette har gjort, at jeg idag hyperventilere... startede til psykolog igår, da jeg slet ikke kan tage mig sammen til noget... jeg skal ganske enkel have ryddet op i mine tanker... få sat dem ind i bokse og bearbejde de svære følelser, som jeg går med...

Jeg er helt ødelagt følelsesmæssig og synes jeg mangler gode veninder, som jeg kan nyde min sidste del af barslen... har svært ved at holde mig beskæftiget herhjemme og savner mit arbejde... jeg skal først tilbage maj 2012, da mathias er sygemeldt frem dertil grundet lille vægt og at han hele tiden er syg...

Jeg skal blive bedre til at gøre ting for mig selv, men jeg er lost med hvad jeg skal tage mig til... vil gerne igang med motion, men jeg har jo hele tiden mathias... mødes med andre ville også være rart...

Nogen som kender noget til stress og så kan nogle gode behandlingsmetoder, som hjælper..???

Åh er ked af smørenn, men det var faktisk rart at få ned på skrift...

Mette 37år med stress og som dødens angst for at miste......

Puuha her sidder jeg med tårene trillende ned af kinder og har allermest lyst til at tage min søn under armen og tage hen og ringe på din dør for at give dig et kæmpe knus.

Håber det hjalp dig lidt at få sat ord på tingene, Jeg synes du skal tage til læge - Der vil du muligvis skulle udfylde et skema med henblik på en stress relateret depression, elt efter om h*n vurdere om det kan være dette.

Men det er i hvert fald du starter og du vil derefter kunne blive henvist videre til det der er bedst for dig.

Nessie skriver:

Du trænger vist til et par

Det har da heller ikke været helt let at være dig, så kan godt forstå, at du skal have ryddet op i tankerne.

Jeg er sikker på, at når du først kommer i gang med Psykolog-timerne, så skal det nok gå fremad, lige så stille og roligt

Uha det håber jeg inderlig... altså at hun er dygtig nok....

Jeg er super dygtig til at lægge låg på tingene og smide det om i rygsækken... men den første time gik godt, men hun sagde ikke så meget til dig... andet end der skulle arbejdes med at jeg bruger/tager tid til mig og kun mig... og at jeg var i en krise tilstand og det ved jeg egentlig godt... bare det at erkende det, som er svært, men når kroppen siger stop, så må man begynde at lytte....

Puh sikke en omgang

Meditation er rigtig godt, evt nogle guidede meditationer hvis du er ny i det og har svært ved at samle tankerne

Mathias Villads skriver:

Jeg har fået to præmatur børn... min mor døde, da jeg var 18... min far har sclerose og han var ved at dø fra mig i feb grundet hans fik en urinvejsinfektion, som gik i blodet, så da jeg kom på sygehuset, fik jeg et kæmpe chok og fik afvide, at jeg nu skulle tage afsked med ham... han overlevet heldigvis... haft mistanke i dette år om brystkræft, hvilket en moster døde af for 2 år siden... men heldigvis var det fedtknuder.....

Da jeg kom hjem med mathias okt 2010... var jeg lykkelig, men gik hurtig over, da jeg fik problemer med mit hjerte, som viste jeg havde ekstra slag.. dog harmløse.. men blev sku bange... lider af dødsangst, da min mor døde som 38 årige... af en blodprop...

Mellem jul og nytår nægter mathias så flasken og siden har vi haft problemer med mad, som går mig meget på... han er idag 14 mdr og vejer lige omkring 7 kg... han er stærk ren motorisk og det lægger jeg vægt på...

Alt dette har gjort, at jeg idag hyperventilere... startede til psykolog igår, da jeg slet ikke kan tage mig sammen til noget... jeg skal ganske enkel have ryddet op i mine tanker... få sat dem ind i bokse og bearbejde de svære følelser, som jeg går med...

Jeg er helt ødelagt følelsesmæssig og synes jeg mangler gode veninder, som jeg kan nyde min sidste del af barslen... har svært ved at holde mig beskæftiget herhjemme og savner mit arbejde... jeg skal først tilbage maj 2012, da mathias er sygemeldt frem dertil grundet lille vægt og at han hele tiden er syg...

Jeg skal blive bedre til at gøre ting for mig selv, men jeg er lost med hvad jeg skal tage mig til... vil gerne igang med motion, men jeg har jo hele tiden mathias... mødes med andre ville også være rart...

Nogen som kender noget til stress og så kan nogle gode behandlingsmetoder, som hjælper..???

Åh er ked af smørenn, men det var faktisk rart at få ned på skrift...

Mette 37år med stress og som dødens angst for at miste......

Phu - først får du li en

Dernæst, du har godt nok også været udsat for rigeligt - jeg håber at livet vil smile til dig det næste lange stykke tid, Jeg ved at mange har gavn af Yoga og faktisk i de fleste fitnesscentre, må du have din dreng med.

Jeg håber du får det bedre og begynder at kan se det positive i din hverdag, ex. at din dreng er stærk motorisk, da jeg mindes at han er født meget før tid?

Jeg sender dig en masse positive tanker og en varm krammer.

Mathias Villads skriver:

Uha det håber jeg inderlig... altså at hun er dygtig nok....

Jeg er super dygtig til at lægge låg på tingene og smide det om i rygsækken... men den første time gik godt, men hun sagde ikke så meget til dig... andet end der skulle arbejdes med at jeg bruger/tager tid til mig og kun mig... og at jeg var i en krise tilstand og det ved jeg egentlig godt... bare det at erkende det, som er svært, men når kroppen siger stop, så må man begynde at lytte....

Det er helt klart vigtigt at lytte til kroppen, og det tager selvfølgelig også noget tid før du føler at du virkelig får noget ud af timerne, men det er godt at du er kommet i gang

Tak skal i have alle sammen... det varmer med alle de knus...

Man kan godt føle sig lidt alene, selvom jeg jo selvfølgelig ikke er det.. og jeg er egentlig god til at komme i kontakt med andre mennesker og pleje mine venskaber... men jeg er ligesom gået i stå ovenpå alt dette med mathias...

Jeg har også læst omkring meditation og at lytte til afslappende musik... så jeg laver noget lignende herhjemme, når han sover... og indtil nu har det en god effekt på min vejrtrækning... men det at holde mig igang hjælper også, da jeg så ikke fokusere på den, men jeg kan bare ikke gøre rent hele dagen og når jeg går ture (hvilket jeg har gjort de sidste par dage) så fokusere jeg desværre på den... men min kæreste siger, at han kan se en forskel alligevel... jeg har tilsyneladende været grå i ansigtet, men efter min første gå tur havde jeg ligesom fået farven tilbage igen, så jeg har sat mig for, at gå hver dag....