Er du bange for .....

Mca<3 skriver:

Hvordan

Du kan jo evt. se på noget terapi af en form

katrineoerum skriver:

Jeg har haft et forstadige til kræft men det var heldigvis isoleret at væske som de fik opereret ud. Samtidig fik jeg taget min ene æggestok og jeg fik af vide at de så snart jeg var færdig med at få børn ville tage dem anden. Jeg var ret bange det første år og synes jeg havde knuder alle vejne men så på et tidspunkt kom jeg frem til at hvis jeg skulle bruge hele mit liv på at gå og være bange så var der ikke meget af leve for g så lod jeg det ligsom ligge.

Når der kommer noget i tv om den kræft art jeg var ved at få så skruer jeg altid væk og læser heler ikke om det. Jeg har ikke brug for hele tiden at blive konfronteret med det.

 

Årh jeg skal kunne tænke som dig   Hvorfor bruge sit liv på at frygte

Dinna88 skriver:

Du kan jo evt. se på noget terapi af en form

Prøver at tage kontakt til angstforeningen   Dumt ikke at "leve" når man reelt er sund og frisk .

Mca<3 skriver:

Prøver at tage kontakt til angstforeningen   Dumt ikke at "leve" når man reelt er sund og frisk .

Du kan også gå til din læge Jeg gik til min læge, der tror jeg har noget social fobi. Hun ville bare have en lang samtale samt at jeg skulle udfylde et skema. Måske du også skal det; altså, omkring om det styrer dit liv osv.

Ja, lige præcis Jeg kan ikke rigtig sætte mig ind i det. Skulle jeg bekymre mig om sådan noget, så var jeg gået ned med flaget for længst! Så jeg håber du kommer videre

Dinna88 skriver:

Du kan også gå til din læge Jeg gik til min læge, der tror jeg har noget social fobi. Hun ville bare have en lang samtale samt at jeg skulle udfylde et skema. Måske du også skal det; altså, omkring om det styrer dit liv osv.

Ja, lige præcis Jeg kan ikke rigtig sætte mig ind i det. Skulle jeg bekymre mig om sådan noget, så var jeg gået ned med flaget for længst! Så jeg håber du kommer videre

Gik til lægen og hun spurgte om jeg ville være rolig hvis hun tog en masse blod prøver så jeg kunne se jeg var rask ,,, Det er et stykke tid siden nu , syntes ik det hjalp ret meget

Mca<3 skriver:

Årh jeg skal kunne tænke som dig   Hvorfor bruge sit liv på at frygte

Jeg synes det ville være en god ide hvis du fik noget terapi for livet er virkelig forkort til at spekulere over hvad der mon kunne ske...

Mca<3 skriver:

Gik til lægen og hun spurgte om jeg ville være rolig hvis hun tog en masse blod prøver så jeg kunne se jeg var rask ,,, Det er et stykke tid siden nu , syntes ik det hjalp ret meget

Det var da heller ikke en særlig professionel læge! Hun skal da overveje om det faktisk er en seriøs angstlidelse.

Jeg synes ikke jeg har været bange tidligere, men jeg kan mærke at frygten kommer tættere på. Jeg tjekker jævnligt mine bryster og lymfer, men jeg synes jo jeg mærker alt muligt allevegne - ikke at jeg så gør noget ved det

Mca<3 skriver:

Tak søde , kan være jeg tager dig på ordet   Underligt ,, Henrik er min klippe , jeg tænker aldrig over om noget kunne hænde ham , i mine øjne er han udødelig   Men mine unger er noget andet , dem tænker jeg ind i mellem over (tænk hvis noget ramte dem) Men ikke ligeså tit som med mig selv ,,,  Hvor syg var du søde ??

jeg var der hvor jeg ikke følte/mente jeg skulle eller kunne leve længere! Det er egentlig uvist om jeg VAR livtruende syg, for problemet med sygdommen var at de hele tiden blev chokerede over hvor den angreb og selvom den ikke burde kunne angribe hjertet og hjernen turde de ikke rigtigt sige nej til sidst (den ramte adskillige andre steder efter de havde sagt det ikke kunne lade sig gøre )

Jeg havde intet liv... Jeg lå i min seng konstant og kunne intet! Levede af medicin pyh, tør næsten ikke tænke tilbage på det