Er du bange for .....

Jeg har haft et forstadige til kræft men det var heldigvis isoleret at væske som de fik opereret ud. Samtidig fik jeg taget min ene æggestok og jeg fik af vide at de så snart jeg var færdig med at få børn ville tage dem anden. Jeg var ret bange det første år og synes jeg havde knuder alle vejne men så på et tidspunkt kom jeg frem til at hvis jeg skulle bruge hele mit liv på at gå og være bange så var der ikke meget af leve for g så lod jeg det ligsom ligge.

Når der kommer noget i tv om den kræft art jeg var ved at få så skruer jeg altid væk og læser heler ikke om det. Jeg har ikke brug for hele tiden at blive konfronteret med det.

Pia. skriver:

Har du mistet nogen med kræft ? - jeg har været igennem perioder af mit liv hvor jeg har været MEGET bange for kræft, men folk omkring mig døde også af det og INGEN på min fars side af familien er blevet 60 år og alle døde af kræft  - lidt skræmende med en far på 56 år (heldigvis sund og rask - og selvfølgelig bryder han den onde cirkel )

Men det har været tæt på flere gange og sidst med en forældre fra min datters klasse som gik bort meget tidligt og efterlod sig 2 små børn - det tog hårdt på mig og angsten var enorm... men jeg arbejder meget med mig selv både med min angst for sygdomme og for selve døden ... jeg vil råde dig til at tale med nogen om det - ikke nødvendigvis en psykolog, men en der står dig tæt, det hjælper at få sat ord på sin angst...

Min mormor døde af kræft og det er det tror jeg   Det jo ikke en voldsomt stor %     men pludselig fik 3 kollegaer brystkræft på en gang , ser mange yngre mennesker falde bort pga mit job   Men som min kæreste siger ,, tænk på alle dem som overlever eller dem som slet ikke bliver ramt   og det er jo rigtigt , det er så hamrende dumt at bruge sit liv på at spekulere ... Man burde jo først bekymre sig hvis ...... 

bange for at få kræft? bum bum bum... tjo, ja.. som du siger - selvfølgelig er jeg det! Men i min hverdag tror jeg faktisk jeg er mere bange for at dem omkring mig skal få det!

Er dagligt bange for at Daniel skal blive syg der er meget kræft i hans familie og som ryger er han jo virkelig ekstra udsat han har dog skåret sit forbrug VOLDSOMT ned og forsøger at stoppe helt, så det trøster mig lidt (meget!)...

Af en eller anden grund er jeg ikke så bange for selv at blive ramt.. måske fordi jeg har været så syg tidligere og har bekæmpet det.. ved det ikke

Du ved jo hvor jeg er hvis du har brug for en at snakke med om alt det her, for det er bestemt ikke nogle følelser der er rare at gå med! Har selv haft ekstrem sygdomsangst og dødsangst da min sygdom rasede, men jeg lærte jo at leve med det (måske det var led i min helbredelse?)

Knus og kram

Prøv eventuelt at kontakte Angstforeningen. Her er et link til deres hjemmeside:

http://www.angstforeningen.dk/

Nej. Det er mit liv for kort til!! 

Jeg synes du skal få bugt med din frygt 

JeNoVa skriver:

Prøv eventuelt at kontakte Angstforeningen. Her er et link til deres hjemmeside:

http://www.angstforeningen.dk/

Tak

Dinna88 skriver:

Nej. Det er mit liv for kort til!! 

Jeg synes du skal få bugt med din frygt 

Hvordan

Caroline86 skriver:

bange for at få kræft? bum bum bum... tjo, ja.. som du siger - selvfølgelig er jeg det! Men i min hverdag tror jeg faktisk jeg er mere bange for at dem omkring mig skal få det!

Er dagligt bange for at Daniel skal blive syg der er meget kræft i hans familie og som ryger er han jo virkelig ekstra udsat han har dog skåret sit forbrug VOLDSOMT ned og forsøger at stoppe helt, så det trøster mig lidt (meget!)...

Af en eller anden grund er jeg ikke så bange for selv at blive ramt.. måske fordi jeg har været så syg tidligere og har bekæmpet det.. ved det ikke

Du ved jo hvor jeg er hvis du har brug for en at snakke med om alt det her, for det er bestemt ikke nogle følelser der er rare at gå med! Har selv haft ekstrem sygdomsangst og dødsangst da min sygdom rasede, men jeg lærte jo at leve med det (måske det var led i min helbredelse?)

Knus og kram

Tak søde , kan være jeg tager dig på ordet   Underligt ,, Henrik er min klippe , jeg tænker aldrig over om noget kunne hænde ham , i mine øjne er han udødelig   Men mine unger er noget andet , dem tænker jeg ind i mellem over (tænk hvis noget ramte dem) Men ikke ligeså tit som med mig selv ,,,  Hvor syg var du søde ??

Stjernestoev skriver:

Tjo.. Jeg synes sygdommen er forfærdelig, og jeg gør alt for at forbygge den.. Jeg har ekstremt mange modersmærker, så skal vist passe ekstra på!

Måske er det fordi at jeg kun kender folk der har overlevet sygdommen, at jeg ikke tænker så meget på det!

Jeg gør også hvad jeg kan for at forebygge