Anonym skriver:
Tak for dine svar og råd. Og ja tror jeg må tage en snak med ham for når jeg læser det du skriver får jeg tårer i øjne. Og da jeg før læste det jeg selv havde skrevet kunnne jeg næsten ikke holde tårerne tilbage jeg elsker ham utrolig højt. Og vil gerne have det til at fungerer synes bare det er rigtig svært og hårdt. Jeg har da selvfølgelig også haft de dage hvor jeg bare har tænkt hold da kæft hvor jeg virkelig elsker ham. Men synes bare de er så få. Og føler mig mere irriteret over ham. Og det gør mig jo også ked af det. Før jeg ved at jeg betyder utrolig meget før ham og han virkelig gør sit bedstefor at jeg har det godt. Og det er jo svært hvis man ikke ved at der er noget galt .
Jeg er sikker på at i kan komme i gennem det, og du skal vide at du langt fra er den eneste som synes der kan være langt mellem de gode øjeblikke, og at kæresten bare er mega træls uanset hvad han gør. Min kæreste og jeg er selv på vej ud af en sådan periode, hvor jeg bare har haft virkeligt svært ved at have med ham at gøre, og ikke har følt at jeg har fået hvad jeg havde brug for, og jeg derfor havde en ret kort lunte. Vi har snakket rigtig meget om det, og det har hjulpet meget at lægge alle kort på bordet, og få talt om vores forventninger til hinanden. Vi har bl.a. indført at jeg hver aften skal rose ham for min. 3 ting, de kan være store som små, både for at han ved hvad han gør godt, han får lyst til at gøre endnu mere, og for at jeg kan flytte mit fokus over på alle de positive ting. Det gør faktisk en stor forskel for mit humør at jeg bider mere mærke i de gode ting. Min kæreste har også fået blod på tanden og mere lyst til at hjælpe til i dagligdagen. Det kan være i skulle prøve at indføre det samme (måske hvor det er jer begge der skal have og give ros). Det kan være små ting, som: "det var dejligt du fik mig til at smile", "tak fordi du tømte opvaskemaskinen", eller det kan være ting som at man har gjort rent eller taklet en situation på en god måde.
Det lyder som om du virkelig er villig til at sætte alt ind på at få det til at lykkedes for jer, og hvis han er bare halvt så motiveret, så skal det nok gå alt sammen.
Jeg sender i hvert fald positive tanker i jeres retning og skulle du få brug for at snakke yderligere, eller bare hælde vand ud af ørerne er du mere end velkommen til at skrive privat til mig.

Anmeld